Må man godt synes det er hårdt?

Gittemor09 skriver:

ja, for pokker det er hårdt...

er selv alenemor til en pige på 2½ og har været det siden hun blev født..!! hun er virkelig i trodsalderen, og der er nogle grænser der skal afprøves...

det var endnu værre den første tid hun var i dagpleje... hun var så træt og umulig... men kunne ikke få mig selv til at få hende passet (dumme mig, alle har brug for luft).... det eneste man kan gøre er at være bestemt, og pustet ordeligt ud inden man går i seng...

og ikke nok med at jeg skulle tage mig at hende, så skulle jeg også rende og spekulere på hvornår hendes far blev ældre end de 2½ og ville hende frem for sine venners børn...!!  og der er stadig ikke sket noget..

 

dog har jeg haft en kæreste, men vi har boet hver for sig, og han har arbejdet rigtig meget... men nu endelig flytter vi sammen, og venter barn sammen... (håber sådan det bliver bedre..)

undskyld mit lange svar...

Tak for dit svar.. puha det lyder bestemt ikke rart for dig.

Anonym skriver:

Tak for dit svar.. puha det lyder bestemt ikke rart for dig.

det har også til tider været noget rigtig lort for at sige det ligeud...

men man må bare holde hovedet koldt, for det betaler sig i sidste ende....

Gittemor09 skriver:

det har også til tider været noget rigtig lort for at sige det ligeud...

 

men man må bare holde hovedet koldt, for det betaler sig i sidste ende....

Ja det er rigtig..

Det er da fuldstændig normalt og ikke noget at være flov over.

Selvom jeg generelt synes det er lettere at være enlig, end også at have en besværlig-kaj i huset, har jeg da også dage hvor jeg tænker "Så giv mig dog lige 5 minutter" og godt kunne bruge en voksen til at aflaste.

Eller i morges hvor jeg havde ligget og kastet op om natten. Uh hvor kunne jeg godt bruge en mand til at aflevere i dagpleje osv.
Det er det værste. Hvis man er syg med opkast/diaré/brækker en knogle e.l.

Anonym skriver:

1000 tak for det..

Er godt nok træt idag..

Anonym skriver:

Hej alle sammen..

Jeg er alene mor og har været det siden august.

Har enlig ikke synes det var hårdt at være alene med min datter.

Men denne weekende har virkelig været hård..

Måske hun startede ny dp i mandags..

Nå men hun har været så pylleret, pjevset og hysterisk.. Hun har bare ikke ville hverken det ene eller det andet..

Vi var nede og handle i lørdag, jarmen altså et helved, hun ville ikke gå, hun ville ikke sidde i klapvognen hun ville intet hun endte dog med at gå.. Men for pokker så sur, jeg måtte bestemt ikke ha ved hende eller noget(hun er 2 år)

hvis det ikke lige gik efter hendes hoved blev hun TOSSET..

Hun har ikke ville sve sin middags søvn, kun hvis jeg sov sammen med hende, hvilket jeg gjorde lørdag men ikke igår..

Puha jeg synes det har været hådt, er helt død for energi idag..

Men er det okay at jeg synes det er hårdt?? Jeg er utrolig flov over jeg har det sådan

??

Ork ja selvfølgelig må du det - jeg er selv alene og har været det siden jeg var 10 uger henne, i min graviditet og ja hun er godt på vej til 20 måneder

Jo jo der er dage, hvor jeg er rigtig rigtig træt, synes det er møj hårdt og det føles som om det hele tilter + at pigebarnet er helt ved siden af sig selv- men det er som oftest, når jeg ikke har overskud. Hvis der er ting der går mig på, noget jeg ikke får sagt eller hvis jeg tager for meget på mine skuldre. Ja det er som oftest en god indikator for mig på at jeg skal huske mig selv!!!

Så derfor som en anden skriver sørg for at finde tid til dig selv, evt. få barnet passet - så du kan få ladet dine batterier op. For det slider når man er træt og samtidig bliver en smule hård ved sig selv....og man kan hurtig komme til at føle sig som en dårlig mor... og så kommer man bare ind i en ned af gående spiral.

Nej gør små gode ting for dig

Vær god mod dig og lad op 

th skriver:

kan jeg godt forstå, har du tid til at slappe af så??

Ja heldigvis..

CS skriver:

Ork ja selvfølgelig må du det - jeg er selv alene og har været det siden jeg var 10 uger henne, i min graviditet og ja hun er godt på vej til 20 måneder

Jo jo der er dage, hvor jeg er rigtig rigtig træt, synes det er møj hårdt og det føles som om det hele tilter + at pigebarnet er helt ved siden af sig selv- men det er som oftest, når jeg ikke har overskud. Hvis der er ting der går mig på, noget jeg ikke får sagt eller hvis jeg tager for meget på mine skuldre. Ja det er som oftest en god indikator for mig på at jeg skal huske mig selv!!!

Så derfor som en anden skriver sørg for at finde tid til dig selv, evt. få barnet passet - så du kan få ladet dine batterier op. For det slider når man er træt og samtidig bliver en smule hård ved sig selv....og man kan hurtig komme til at føle sig som en dårlig mor... og så kommer man bare ind i en ned af gående spiral.

Nej gør små gode ting for dig

Vær god mod dig og lad op 

1000 tak for dit svar.