Anonym skriver:
Hej alle sammen..
Jeg er alene mor og har været det siden august.
Har enlig ikke synes det var hårdt at være alene med min datter.
Men denne weekende har virkelig været hård..
Måske hun startede ny dp i mandags..
Nå men hun har været så pylleret, pjevset og hysterisk.. Hun har bare ikke ville hverken det ene eller det andet..
Vi var nede og handle i lørdag, jarmen altså et helved, hun ville ikke gå, hun ville ikke sidde i klapvognen hun ville intet
hun endte dog med at gå.. Men for pokker så sur, jeg måtte bestemt ikke ha ved hende eller noget(hun er 2 år)
hvis det ikke lige gik efter hendes hoved blev hun TOSSET..
Hun har ikke ville sve sin middags søvn, kun hvis jeg sov sammen med hende, hvilket jeg gjorde lørdag men ikke igår..
Puha jeg synes det har været hådt, er helt død for energi idag..
Men er det okay at jeg synes det er hårdt?? Jeg er utrolig flov over jeg har det sådan 
??
ja, for pokker det er hårdt...
er selv alenemor til en pige på 2½ og har været det siden hun blev født..!! hun er virkelig i trodsalderen, og der er nogle grænser der skal afprøves...
det var endnu værre den første tid hun var i dagpleje... hun var så træt og umulig... men kunne ikke få mig selv til at få hende passet (dumme mig, alle har brug for luft).... det eneste man kan gøre er at være bestemt, og pustet ordeligt ud inden man går i seng...
og ikke nok med at jeg skulle tage mig at hende, så skulle jeg også rende og spekulere på hvornår hendes far blev ældre end de 2½ og ville hende frem for sine venners børn...!! og der er stadig ikke sket noget..
dog har jeg haft en kæreste, men vi har boet hver for sig, og han har arbejdet rigtig meget... men nu endelig flytter vi sammen, og venter barn sammen... (håber sådan det bliver bedre..)
undskyld mit lange svar...