Hej,
Jamen hvordan var det at komme hjem med nr to og nr tre. Det arv faktisk lidt større for her gang at komme hjem, forstået på den måde at der var flere at vise frem til og man var alle erfaringerne rigere og det hele var mere afslappet.
Følelserne var det samme hver gang, kæmpe overvældende, men for hver gang hviler man mere i det og oplever det mere intenst da man ved hvad der sker og foregår. Ikke at kærligheden eller oplevelsen bliver større, men man er bare mere afslappet.
Da vi fik Anton var storesøster og min mands søn 6 og 4 år gamle, så de var store og vidste som sådan godt forberedte, vi har egentlig slet ikke gjort et stort nummer ud af det med at der nu kom en baby. Fortalt at vi har været gravie, snakket lidt om hvor stor den nu er osv og navn køn og sådan men egentlig var det først sådan op til termin vi snakkede mest om det, da de jo så skulle passes når fødsel gik igang osv. Anton var kun 12 m da han blev storebror, han fattede jo intet, men jan tog det så pænt. Ikke reageret og elsker sin bror. Han kan ikke huske at det har været anderledes:0)
Og ja meget mindre nervøs:0)
Anmeld
