Øv det lyder trælst! I starten af min graviditet boede min kæreste og jeg sammen med en af hans venner, han rodede, spiste vores mad, gjorde aldrig rent nogen som helst steder, så jeg lavede ikke andet end at gå og gøre rent efter ham og hans øldåser og beskidte talerkner

Jeg ville gerne have vores eget sted og det kunne bare ikke gå hurtigt nok! Men min kæreste blev ved med at sige "Jamen, vi bliver jo nød til at tage hensyn".. Og ja, selvfølgelig skal man tage hensyn, men man bliver også nød til at tænke på sig selv, og hvis modparten ikke tager hensyn, ja så bliver man sku træt af det! Jeg gav min kæreste en tidsfrist, inden jeg var 6 måneder hende i graviditeten, så SKULLE endten han eller vi være ude, ellers ville jeg flytte hjem til mine forældre indtil han fandt ud af det.. Kunne simpelthen ikke overskue at det skulle være sådan
Kan virkeligt godt følge dig, og forstår godt du ikke rigigt føler du kan sige noget, sådan havde jeg det også.. Og 3 måneder er virkeligt lang tid! Jeg ville simpelthen forklare mig overfor min partner og sige hvor meget det gik mig på, han må jo et eller andet sted da også være træt af det

Ved ikke om det virker i dit tilfælde, men du skal da i hvert fald lige have et
Anmeld