Vivian87 skriver:
Tusind tak! Du aner ikke hvor meget det betyder at høre at jeg ikke er den eneste der har det sådan! Jeg står pt med hende selv da min mand sejler, og har fået en fødselsdepression så jeg er så bange for at gøre noget forkert 
Har tænkt at hun måske blev overstimuleret, men har simpelthen ikke haft nogen ide om hvad jeg skulle gøre for at håndtere det 
Og det gør nok også at jeg har svært ved selv at forholde mig stille og roligt til det når hun blir så ked, fordi jeg i forvejen har det rigtig skidt indeni, og det gør så ondt når hun græder sådan 
Har prøvet at tage hende med ind i mørket i soveværelset, men det er som om hun bare blir endnu mere hysterisk når vi kommer derind Men måske jeg skal prøve bare at blive siddende derinde på trods af det og se om hun ikke falder til ro!
Er der noget man kan gøre for at undgå at de blir så overstimulerede??
Føler sådan med dig, især fordi du også er ramt af en fødselsdepression og samtidig står helt selv med hende 
Jeg tænker du har brug for lidt vejledning fra din sundhedsplejerske måske? Eller din familie eller en god veninde? Har du et godt netværk mens du er alene? Det betyder så meget at vide at man kan få lov at græde, brokke sig, være glad og bare snakke uden at skulle tænke over hvad man får sagt. For baby er tit meget tæt på at blive afleveret på sygehuset igen det første stykke tid!
Hvordan sover din datter om dagen? Hendes søvnmønster er måske endnu ikke stabilt nok til at du kan regne med at du kan lægge hende i seng på et fast tidspunkt om aftenen. Min søn begyndte at blive puttet på faste tider, da han havde udviklet sig et godt søvnmønster om dagen med 3 lure. Og så kunne jeg putte ham omkring et ca tidspunkt om aftenen. Han var omkring 3½-4 mdr på det tidspunkt og vi var heldige med at det var så tidligt. Nogen sker det for meget senere.
Babyer kan blive overstimuleret ved at være i gang alt for længe. Det kan være i forbindelse med leg på tæppet, mave/ryg træning, gåture, indkøb, familiebesøg osv. Det vigtige er ikke om du må de her ting, for det må du hvis din datter kan klare det. Men det der for mig er vigtigt, er hvordan du tolker hendes reaktion. Begynder hun at blive ked af det, klynker hun, vender hun blikket væk ofte osv, så er det tegn på at hun ikke vil mere. så har hun brug for at blive skærmet af, evt. puttet til lur og så er det vigtigt at det kan ske med det samme og ikke en time efter. For så er det netop for sent. Så må du sidde i Føtex en time fordi hun sover, eller vente med at køre hjem fra mormor indtil hun vågner osv. Forstår du min tankegang? I den fase din datter er i, er det på hendes primisser. Hun bestemmer og dikterer din dag så at sige 
Det er i hvert fald mit udgangspunkt når jeg taler om spædbørn. Men man er naturligvis forskellige, ville bare dele med dig hvordan jeg ser det
Og så er det også vigtigt at hun bliver puttet om dagen inden hun bliver overtræt. Kender du hendes signaler? Vores søn sov ikke ret meget de første 3 mdr, fordi vi ikke vidste hvornår han var træt før han skreg som din datter. Vi fik noget hjælp til at lære hans signaler at kende og fandt hurtigt en god rytme (tror det tog 5-6 dage) og så fik vi det gladeste barn.
Og ikke mindst: har du talt med lægen og fået tjekket ører og mave og alle de fysiske ting der kunne spille ind?
Stort kram herfra og spørg hvis jeg kan hjælpe dig
