Kan ikke mere :'-(

Vivian87 skriver:

Hun kommer i seng mellem 18 og 19, kan næsten ikke rykke den længere frem hvis hun ikke skal stå op klokken 5 :-(

Åh, jeg mener senere. Cilas sov mellem 17-18 og han endte med at stå op kl 4 om morgen, så jeg rykked hans senge tid til halv syv, også syv. Og nu svinger den mellem 19-20 og han sover længere og falder bedre i søvn

modesty skriver:

Hvor gammel er hun? Da vores dreng var nyfødt (de første par måneder), var det et hit at bære ham i vores Manduca bæresele. Han kunne være helt hys og utrøstelig, og så snart han kom i selen gik der max. 10 min. før han sov.

Ellers har det også været godt herhjemme at spille musik af en new age fyr der hedder Deuter. Jeg kunne aldrig finde på at lytte til det musik selv, men en af vores venner tippede os at det var rigtig godt til at få baby rolig, og det funkede her.

http://www.youtube.com/watch?v=Rq7uFNtS7dE

Hun er 2,5 måned

MortilCilas skriver:

Åh, jeg mener senere. Cilas sov mellem 17-18 og han endte med at stå op kl 4 om morgen, så jeg rykked hans senge tid til halv syv, også syv. Og nu svinger den mellem 19-20 og han sover længere og falder bedre i søvn

Kan bare ikke se hvordan jeg skal ku rykke den, for hun er SÅ træt :-(

Vivian87 skriver:

Kan bare ikke se hvordan jeg skal ku rykke den, for hun er SÅ træt :-(

Jeg tog 15 min om dagen til jeg havde rykket den 1 time, det var et hårdt kvarter, men det var bestemt det værd!

MortilCilas skriver:

Jeg tog 15 min om dagen til jeg havde rykket den 1 time, det var et hårdt kvarter, men det var bestemt det værd!

Okay, det må jeg se om jeg kan få til at virke! Tak 

Vivian87 skriver:

Okay, det må jeg se om jeg kan få til at virke! Tak 

Håber det lykkeds. For det andet er simpelthen for opslidende!

Held og lykke

Vivian87 skriver:

Hun kommer i seng mellem 18 og 19, kan næsten ikke rykke den længere frem hvis hun ikke skal stå op klokken 5 :-(

Vivian87 skriver:

Kan bare ikke se hvordan jeg skal ku rykke den, for hun er SÅ træt :-(

Hejsa,

jeg kender dig slet ikke, eller noget til din situation. Jeg faldt bare helt tilfældigt over dit indlæg og fik lyst til at svare, for jeg kan nikke genkendende til det du skriver.

Nu har jeg 3 drenge, så jeg synes, jeg efterhånden er ved at være garvet

Men som sagt, så havde jeg lignende problemer med vores den første. Og nu hvor jeg er blevet lidt klogere og kan kigge tilbage i bakspejlet, kan jeg se, at det nok fra min side skyldtes mangel på erfaring. Jeg ville så gerne gøre det "rigtige", og i mine forsøg på dette, kom jeg ofte til at gøre alt for mange ting, hvilket var med til at forværre hele situationen, fordi han så blev overstimuleret.

Da jeg fik nr 2 og især nr 3, var der ligesom faldet en anden ro på mig selv, og jeg kunne mærke erfaringen fra at have prøvet det før.
Og hvad vil jeg så med denne lange indledende smøre? Jo, jeg ville bare gerne, at du skulle kende min baggrund for mit svar til dit problem, og at fortælle dig, at jeg selv har oplevet det.

Jeg mener, du med dig selv, bør beslutte dig for, hvad der kan hjælpe dig til at finde roen sammen med din datter. Du skal ikke tænke på, hvad der får hende til at falde til ro i første omgang. For hvis du ikke er rolig, så bliver din datter det højst sandsynligt heller ikke. Og bare rolig, uanset hvad, du finder på, så skaber du endnu ingen dårlige vaner. De skal være noget ældre før det kan gå hen og blive et problem (til eks. har min den yngste fået til at ligge og falde til ro inden natten v. mit bryst hvorefter jeg så har lagt ham i seng. Den amning har jeg nu taget væk. Han brokkede sig lidt de 2 første dage, men accepterede det fuldt ud 3. dag)

Ang. din datter og hendes skrigeture, så kan det skyldes, at hun er blevet overstimuleret og nu ikke selv er i stand til at finde roen. Det var det, der skete for vores den første. Derfor er du nødt til at hjælpe hende.

Med min 2. bestemte jeg mig for at sætte mig ned med ham i halvmørke og give ham sutten, mens jeg omfavnede ham og ellers bare sad helt stille eller vuggede ganske blidt og bevarede selv roen helt i gennem, også selvom han kunne blive ret så ked. Med nr. 3. lagde jeg mig med ham i vores seng i mørke og ammede ham, til han faldt i søvn.

Jeg ved ikke, om du kan bruge denne lange smøre til noget. Men hvis det er en hjælp, kan jeg jo kun være glad

Held og lykke.

Hilsen Dorthe

Charlie skriver:

Hejsa,

jeg kender dig slet ikke, eller noget til din situation. Jeg faldt bare helt tilfældigt over dit indlæg og fik lyst til at svare, for jeg kan nikke genkendende til det du skriver.

Nu har jeg 3 drenge, så jeg synes, jeg efterhånden er ved at være garvet

Men som sagt, så havde jeg lignende problemer med vores den første. Og nu hvor jeg er blevet lidt klogere og kan kigge tilbage i bakspejlet, kan jeg se, at det nok fra min side skyldtes mangel på erfaring. Jeg ville så gerne gøre det "rigtige", og i mine forsøg på dette, kom jeg ofte til at gøre alt for mange ting, hvilket var med til at forværre hele situationen, fordi han så blev overstimuleret.

Da jeg fik nr 2 og især nr 3, var der ligesom faldet en anden ro på mig selv, og jeg kunne mærke erfaringen fra at have prøvet det før.
Og hvad vil jeg så med denne lange indledende smøre? Jo, jeg ville bare gerne, at du skulle kende min baggrund for mit svar til dit problem, og at fortælle dig, at jeg selv har oplevet det.

Jeg mener, du med dig selv, bør beslutte dig for, hvad der kan hjælpe dig til at finde roen sammen med din datter. Du skal ikke tænke på, hvad der får hende til at falde til ro i første omgang. For hvis du ikke er rolig, så bliver din datter det højst sandsynligt heller ikke. Og bare rolig, uanset hvad, du finder på, så skaber du endnu ingen dårlige vaner. De skal være noget ældre før det kan gå hen og blive et problem (til eks. har min den yngste fået til at ligge og falde til ro inden natten v. mit bryst hvorefter jeg så har lagt ham i seng. Den amning har jeg nu taget væk. Han brokkede sig lidt de 2 første dage, men accepterede det fuldt ud 3. dag)

Ang. din datter og hendes skrigeture, så kan det skyldes, at hun er blevet overstimuleret og nu ikke selv er i stand til at finde roen. Det var det, der skete for vores den første. Derfor er du nødt til at hjælpe hende.

Med min 2. bestemte jeg mig for at sætte mig ned med ham i halvmørke og give ham sutten, mens jeg omfavnede ham og ellers bare sad helt stille eller vuggede ganske blidt og bevarede selv roen helt i gennem, også selvom han kunne blive ret så ked. Med nr. 3. lagde jeg mig med ham i vores seng i mørke og ammede ham, til han faldt i søvn.

Jeg ved ikke, om du kan bruge denne lange smøre til noget. Men hvis det er en hjælp, kan jeg jo kun være glad

Held og lykke.

Hilsen Dorthe

Tusind tak! Du aner ikke hvor meget det betyder at høre at jeg ikke er den eneste der har det sådan! Jeg står pt med hende selv da min mand sejler, og har fået en fødselsdepression så jeg er så bange for at gøre noget forkert 

Har tænkt at hun måske blev overstimuleret, men har simpelthen ikke haft nogen ide om hvad jeg skulle gøre for at håndtere det  Og det gør nok også at jeg har svært ved selv at forholde mig stille og roligt til det når hun blir så ked, fordi jeg i forvejen har det rigtig skidt indeni, og det gør så ondt når hun græder sådan 

Har prøvet at tage hende med ind i mørket i soveværelset, men det er som om hun bare blir endnu mere hysterisk når vi kommer derind  Men måske jeg skal prøve bare at blive siddende derinde på trods af det og se om hun ikke falder til ro! 

Er der noget man kan gøre for at undgå at de blir så overstimulerede?? 

Tusind tak alle sammen! 

Der er nok ikke så meget andet at gøre end at prøve mig frem! Men hold fast hvor er det hårdt