jeg hader det :'(

Laura er syg...

hun vågnede med 40 (39.8) i feber, hun græder og siger hun har ondt, hun har svært ved at trække vejret, hendes hvilepuls ligger lige omkring 90, hun hoster, hvæser og hendes vejrtrækning er overfladisk og hakkende...

Jeg ringede og bad om en akut tid hos lægen (Laura har allerede en lang sygehistorie bag sig og har stadig problemer med sine luftveje efter mæsligerne) og fik en tid 11.40 (!!!!!)...

De var 2 læger om at undersøge hende, kiggede hals, ører, trykkede på maven og lyttede på hendes lunger. Begge fandt en mislyd på hendes lunger, men mislyden var ens på begge sider hvilket er atypisk for lungebetændelse. Hun fik taget crp - negativ!

Vi blev sendt hjem med "VIRUS" stemplet og jeg fik besked på at reagere omgående hvis hun får det værre... Jeg bar min helt slappe, hvæsende troldepigen hvis og lagde hende i seng... nu sidder jeg her! Ved ikke hvad jeg skal tænke og mene! Jeg græder og er bange. Hvad hvis hun bliver blå igen? hvad hvis jeg ikke hører hende hvis hun ikke kan få vejret? hvad nu hvis............

Jeg hader det! Jeg bliver så bange Bange for at miste hende! Kan ikke tåle at tænke på hvor tæt på jeg har været før og jeg ved det er irrationelt at blive SÅ bange når hun fejler noget så relativt ufarligt og normalt... men... der kan bare ske så meget......

stakkels barn og mor:-( god bedring med hende.

Caroline86 skriver:

Laura er syg...

hun vågnede med 40 (39.8) i feber, hun græder og siger hun har ondt, hun har svært ved at trække vejret, hendes hvilepuls ligger lige omkring 90, hun hoster, hvæser og hendes vejrtrækning er overfladisk og hakkende...

Jeg ringede og bad om en akut tid hos lægen (Laura har allerede en lang sygehistorie bag sig og har stadig problemer med sine luftveje efter mæsligerne) og fik en tid 11.40 (!!!!!)...

De var 2 læger om at undersøge hende, kiggede hals, ører, trykkede på maven og lyttede på hendes lunger. Begge fandt en mislyd på hendes lunger, men mislyden var ens på begge sider hvilket er atypisk for lungebetændelse. Hun fik taget crp - negativ!

Vi blev sendt hjem med "VIRUS" stemplet og jeg fik besked på at reagere omgående hvis hun får det værre... Jeg bar min helt slappe, hvæsende troldepigen hvis og lagde hende i seng... nu sidder jeg her! Ved ikke hvad jeg skal tænke og mene! Jeg græder og er bange. Hvad hvis hun bliver blå igen? hvad hvis jeg ikke hører hende hvis hun ikke kan få vejret? hvad nu hvis............

Jeg hader det! Jeg bliver så bange Bange for at miste hende! Kan ikke tåle at tænke på hvor tæt på jeg har været før og jeg ved det er irrationelt at blive SÅ bange når hun fejler noget så relativt ufarligt og normalt... men... der kan bare ske så meget......

Åh hvor lyder det bare ikke rart Kan godt forstå din frygt! Håber hun hurtigt kommer sig!

Åhhhhh søde KÆMPE 

Det er bare ikke sjovt - håber hun snart får det bedre.

Da Silas havde det værst med hans AB oplevede jeg 2 gange han stoppede med at trække vejret. Den følelse sad længe i kroppen, så hver gang knægten fik hoste anfald  & der igen blev ro fløj jeg derind.

Var så bange sov han længere end han plejede om morgen eller til middag var jeg inde konstant og tjekke ham.

Tænker det er en alm reaktion på de ting I har været igennem.

Kunne ikk gå uden et
Jeg blir selv meget hurtigt bekymret, og det er sådan en forfærdelig hjerteknusende følelse når de små pus er syge!

 

OH! jeg kom forbi din profil.... og jeg er jo gået glip af noget!
Single ?? hvad er der dog sket - hvis man må spørge? troede i var gode sammen.. håber du er ok.

 lille pus... håber hun snart får det bedre....

bullerbassen skriver:

Åhhhhh søde KÆMPE 

Det er bare ikke sjovt - håber hun snart får det bedre.

Da Silas havde det værst med hans AB oplevede jeg 2 gange han stoppede med at trække vejret. Den følelse sad længe i kroppen, så hver gang knægten fik hoste anfald  & der igen blev ro fløj jeg derind.

Var så bange sov han længere end han plejede om morgen eller til middag var jeg inde konstant og tjekke ham.

Tænker det er en alm reaktion på de ting I har været igennem.

præcis den med hosten og vejrtrækningen... FØJ.... Lauras tur med falsk strubehoste, blå læber, hiven efter vejret osv.... jeg kan bare ikke have det! Selvom de lynhurtigt fik hjulpet hende på hospitalet var turen derind skrækkelig

Jeg kan sagtens forstå dig.
Alle forældre frygter jo, at der skal ske deres elskede pus noget.

Men jeg tror bare den frygt er endnu dybere hos os der har været tæt på at miste dem.

Rigtig god bedring med din lille pige - håber hun snart er frisk og glad igen.

Kæmpe kram til dig .

Nu har jeg godt nok ikk en dreng som har været igennem det som du har med din datter .

Men min dreng ligger med 40.5 i feber øjenbeyændelsr dårlig mave opkast og oven i det en hoste der ikk er til at holde ud .

Vi hat fået sammen besked som dig virus hold øje med ham . Det har nu stået på siden lørdag . Og det lader ikk til at være på vej den anden vej endnu .

Men jeg føler med dig .