Ja, så er jeg også landet her :)

Øv, men godt I er enige... 

Phoenix skriver:

Aldrig en sjov situation at stå i. Men i det mindste godt, at det sker så fredeligt og som en fælles beslutning. 

Det skal nok gå. Der er også mange fordele ved at være alenemor - finder man ud hen af vejen  

Et kram herfra 

Ja, jeg er også begyndt at remse fordelene op for mig selv - det hjælper en del 

Mira0911 skriver:

Øv, men godt I er enige... 

Helt sikkert - det hjælper rigtig meget 

Det er dejligt at høre at du trods alt er ved godt mod - uanset hvor meget et forhold halter og hvor gode venner man ender med at blive, så er det aldrig nemt at skilles. Jeg har været der - det gode forhold til faren har været på prøve, men vi har også hele tiden svoret at vi vil gøre alt i verden for at have et godt samarbejde for vores drengs skyld. For det er nu engang virkelig det bedste!

Synes det er godt at høre, når folk skilles med lettelse og smil - selvom det er hårdt - så gør det bare brudet lidt lettere. 

Wimmie skriver:

For ikke lige at kapre Rikkes tråd helt

 

Min mand og jeg har i fællesskab besluttet at skilles som venner. Det har været under opsejling længe - længere end vi nok har turdet indrømme over for os selv og hinanden.

Vi er helt enige om at det er det bedste for os selv og for Mila - hellere nu hvor hun er så lille.

Det er naturligvis hårdt og træls at vores fremtidsplaner nu ryger i vasken, men i det mindste er vi enige og vi er bare rigtig gode venner... Det er også grunden til at vi går fra hinanden; vi er nemlig ikke mere end venner og har ikke været det længe.

Jeg har hele tiden gået og håbet på at det ville ændre sig og blive bedre, men jeg har nok inderst inde vidst at det ville det ikke; der har ikke været meget kærlighed i vores forhold længe (og lad mig bare sige det sådan, at antallet af gange vi har haft sex på et år kan tælles på 3 fingre   &nbsp

Så nu går jeg en uvis fremtid i møde - jeg og Mila flytter tilbage til Fredericia, og Michael bliver boende indtil huset er solgt, så flytter han også til Fredericia, så Mila har begge sine forældre i nærheden 

KittyGirl skriver:

Chok..

Godt at i trods alt, kan finde ud af det som venner, og er ikke i tvivl om at det ikke kommer til at påvirke Mila i nogen som helst forstand... Tror et eller andet sted at i er gode til at snakke sammen....

Held og lykke med det hele....

Ja, det er vi helt sikkert - især når vi ikke er sammen, hehe 

Vi har været gået fra hinanden før...dog et par år før vi blev gift. Dengang var vi fra hinanden i 4 mdr. før vi fandt sammen igen, men måske var det allerede et tegn dengang? Måske er det bar meningen at vi skal være venner og ikke andet.

Bliver i hvert fald mere og mere sikker på at dette er det bedste 

Gigl skriver:

Det er dejligt at høre at du trods alt er ved godt mod - uanset hvor meget et forhold halter og hvor gode venner man ender med at blive, så er det aldrig nemt at skilles. Jeg har været der - det gode forhold til faren har været på prøve, men vi har også hele tiden svoret at vi vil gøre alt i verden for at have et godt samarbejde for vores drengs skyld. For det er nu engang virkelig det bedste!

Synes det er godt at høre, når folk skilles med lettelse og smil - selvom det er hårdt - så gør det bare brudet lidt lettere. 

Ja, selvom det helt klart er svært når vi nu har kendt hinanden så længe og har så mange gode oplevelser bag os (og et dejligt bryllup), så er det samtidig også en lettelse at det er sket i stedet for at gå og håbe på at tingene ændrer sig - og måske risikere at køre død i det... Og netop fordi vi er så gode venner og er så gode til at samarbejde om dette, så er jeg kun optimistisk for fremtiden 

Vi vil begge hinanden og vores datter det bedste 

Var du ikke også ret nybagt mor da I gik fra hinanden?

Wimmie skriver:

Ja, selvom det helt klart er svært når vi nu har kendt hinanden så længe og har så mange gode oplevelser bag os (og et dejligt bryllup), så er det samtidig også en lettelse at det er sket i stedet for at gå og håbe på at tingene ændrer sig - og måske risikere at køre død i det... Og netop fordi vi er så gode venner og er så gode til at samarbejde om dette, så er jeg kun optimistisk for fremtiden 

Vi vil begge hinanden og vores datter det bedste 

Var du ikke også ret nybagt mor da I gik fra hinanden?

Det er dejligt, når det kan være sådan.  til jer, som gode forældre  

Vi var sammen længe, men var lige gået fra hinanden da jeg fandt ud af at jeg var gravid - vi besluttede så at give det hele en chance,  og det varede også indtil sønnike var 1½, men så ikke længere

Wimmie skriver:

For ikke lige at kapre Rikkes tråd helt

 

Min mand og jeg har i fællesskab besluttet at skilles som venner. Det har været under opsejling længe - længere end vi nok har turdet indrømme over for os selv og hinanden.

Vi er helt enige om at det er det bedste for os selv og for Mila - hellere nu hvor hun er så lille.

Det er naturligvis hårdt og træls at vores fremtidsplaner nu ryger i vasken, men i det mindste er vi enige og vi er bare rigtig gode venner... Det er også grunden til at vi går fra hinanden; vi er nemlig ikke mere end venner og har ikke været det længe.

Jeg har hele tiden gået og håbet på at det ville ændre sig og blive bedre, men jeg har nok inderst inde vidst at det ville det ikke; der har ikke været meget kærlighed i vores forhold længe (og lad mig bare sige det sådan, at antallet af gange vi har haft sex på et år kan tælles på 3 fingre   &nbsp

Så nu går jeg en uvis fremtid i møde - jeg og Mila flytter tilbage til Fredericia, og Michael bliver boende indtil huset er solgt, så flytter han også til Fredericia, så Mila har begge sine forældre i nærheden 

Lyder til at være en god løsning for jer

Wimmie skriver:

Helt klart - vi er nemlig rigtig gode venner 

 

Er vild med dit nye profilbillede 

Mange tak