For ikke lige at kapre Rikkes tråd helt 
Min mand og jeg har i fællesskab besluttet at skilles som venner. Det har været under opsejling længe - længere end vi nok har turdet indrømme over for os selv og hinanden.
Vi er helt enige om at det er det bedste for os selv og for Mila - hellere nu hvor hun er så lille.
Det er naturligvis hårdt og træls at vores fremtidsplaner nu ryger i vasken, men i det mindste er vi enige og vi er bare rigtig gode venner... Det er også grunden til at vi går fra hinanden; vi er nemlig ikke mere end venner og har ikke været det længe.
Jeg har hele tiden gået og håbet på at det ville ændre sig og blive bedre, men jeg har nok inderst inde vidst at det ville det ikke; der har ikke været meget kærlighed i vores forhold længe (og lad mig bare sige det sådan, at antallet af gange vi har haft sex på et år kan tælles på 3 fingre
 
Så nu går jeg en uvis fremtid i møde - jeg og Mila flytter tilbage til Fredericia, og Michael bliver boende indtil huset er solgt, så flytter han også til Fredericia, så Mila har begge sine forældre i nærheden 
Anmeld