Update om mindre end en time....

katrineoerum skriver:

Hej

Jeg stiller lige et spørgsmål. Og jeg håber ikke nogen bliver støt over det, men til jer to som er nybagte mødre og lige gået fra faderen.

Har det været under opsejlig over en længer periode? Fordi det er jo hårdt at blive forældre, og man skal huske at det tager noget tid at finde sine nye roller. Jeg håber bare ikke i er gået fra hianden fordi det er hårdt lige nu. For det er en face og i skal nok lange på jeres ben igen og lære at være et par. Man det tager noget tid og det er på nogle andre premisser. :-)

(Undskyld jeg lige kaprer din tråd Rikke

Her har det også været under opsejling længe... Og nok også længere end jeg selv har villet indrømme. Jeg tog snakken med min mand i oktober, men vi gav det en chance mere, ingen af os var nok parate til at gå fra hinanden dengang; mig som højgravid og ingen af os vidste hvad der ventede.

Jeg tror vores kærlighedsforhold langsom er ebbet ud det sidste 1½ års tid og vi har længe bare levet som venner.

Den endelige beslutning om at vi skulle skilles tog jeg nok for et par uger siden og i går fik vi så sat ord på det.

Havde det kun kørt skævt siden fødslen er jeg helt sikker på at vi var blevet sammen, for så havde vi nok også tænkt at det bare var hårdt at få baby (hvilket jeg egl. ikke synes det er )

rikkeregnbue skriver:

Ja... Det var jo så mig

Nu er jeg her i denne gruppe. Jeg startede samtalen og vi endte med at slå op som en fælles beslutning - så det er jo rart

Vi skiltes som venner, så det gik egentlig bedre end jeg havde forventet

Sender dig kram herfra, jeg går igennem det samme her for tiden...

Men dejligt i er enige om beslutningen.

Mille83 skriver:

Sender dig kram herfra, jeg går igennem det samme her for tiden...

Men dejligt i er enige om beslutningen.

Krammer til dig også

Wimmie skriver:

Hej

 

Det er jeg ked af at høre...Jeg står i nøjagtig samme situation; nybagt mor og manden og jeg har valgt at skilles - vi har længe bare været venner. Jeg startede også samtalen i går aftes og vi endte med at være helt enige i at det var den bedste beslutning.

Så nu skal der tages hul på en ny tilværelse - er sikker på at vi nok skal klare den 

Men det er naturligvis altid dejligt at være enige om beslutningen og skilles som venner.

Hej Winnie

Nu også dig? Jamen så er vi jo i samme båd nu, jeg er også blevet alene med Nicoline. 

rikkeregnbue skriver:

Krammer til dig også

Wimmie skriver:

(Undskyld jeg lige kaprer din tråd Rikke

Her har det også været under opsejling længe... Og nok også længere end jeg selv har villet indrømme. Jeg tog snakken med min mand i oktober, men vi gav det en chance mere, ingen af os var nok parate til at gå fra hinanden dengang; mig som højgravid og ingen af os vidste hvad der ventede.

Jeg tror vores kærlighedsforhold langsom er ebbet ud det sidste 1½ års tid og vi har længe bare levet som venner.

Den endelige beslutning om at vi skulle skilles tog jeg nok for et par uger siden og i går fik vi så sat ord på det.

Havde det kun kørt skævt siden fødslen er jeg helt sikker på at vi var blevet sammen, for så havde vi nok også tænkt at det bare var hårdt at få baby (hvilket jeg egl. ikke synes det er )

Det er godt. Jeg skrev det kun fordi jeg kan huske hvordan jeg selv havde det lige efter vi havde fået vores første barn.

Mille83 skriver:

Hej Winnie

Nu også dig? Jamen så er vi jo i samme båd nu, jeg er også blevet alene med Nicoline. 

Vi skal da vist til at lave en klub 

Hvornår er det sket?

Nessie skriver:

Hod da op, det er jeg ked af at høre. Og overrasket

Men hvor er det godt, når det bliver en fælles beslutning, og ingen går og smækker med dørene.

Alt det bedste til jer fremover

Tak - og ja, der er mange der er blevet overraskede...men vi gik jo heller ikke og skændtes hele tiden 

Vi har jo været rigtig gode venner...men kun venner...

Wimmie skriver:

Vi skal da vist til at lave en klub 

Hvornår er det sket?

Det er efterhånden halvanden måneds tid siden, skriv endelig PB til mig for vil ikke skrive om det i "offentlig" rum