Gravid og nu alene :-(

Hej allesammen-jeg er ny her og har virkelig brug for at dele min historie og måske komme i kontakt med andre i ligende situation...Vi har kendt hinanden et par år,men første gang vi mødte hinanden var jeg lige kommet ud af et længerevarende forhold så jeg var ikke klar til ligeså meget som ham,så efter en 3 mdrs tid sluttet det igen,siden da har vi set hinanden lidt af og til men følte mig stadig ikke klar til at binde mig. Endelig føler jeg mig klar,vi bliver kærester, han flytter ind og efter kort tid bliver vi enige om at jeg skal smide mine p-piller.. alt imens sker der en masse ting og jeg siger til ham jeg vil begynde på p-pillerne igen i et stykke tid,det bliver han meget ked af,da hans mor er blevet meget alvorligt syg og han håbet sådan hun kunne nå at opleve barnet,jeg giver mig og en mdr efter går det hele galt og inden jeg har set mig om er han flyttet . .  10 dage senere opdager jeg så jeg er gravid.. puhaa en ruschebane tur.. Herfra er der så sket en masse ting men summa sumarum er at han intet vil have med hverken mig eller barnet at gøre,han mente jeg burde få en abort,men det var bare ikke et valg for mig,jeg kunne simpelthen ikke få fjernet et barn der var ønsket af os begge og ovenikøbet planlagt.. Måske det er egoistisk af mig,jeg ved det ikke Men ihvertfald er jeg snart 12 uger henne og jeg står ved min beslutning.

I forvejen er jeg mor til 2 drenge en på 12 og en på snart 10 som ser deres far fast... Det bliver noget af en omvæltning,men jeg glæder mig,ville bare have ønsket jeg havde ham at dele det med. ..

Puha det blev lidt rodet,men håber i forstår

Vil starte med at give dig et kæmpe kram 

Det lyder da som noget at et rod med ham fyren, men jeg forstår godt dit valg, og havde helt klart gjort det samme! Han er da en idiot, når han først 'tigger og ber' dig om et barn, og når det så sker, så vil han ikke være der! Jeg håber, at I kan finde ud af det, så han får lov at opleve hans barn, og hans syge mor får lov at opleve hendes barnebarn.. 

Tinae skriver:

Hej allesammen-jeg er ny her og har virkelig brug for at dele min historie og måske komme i kontakt med andre i ligende situation...Vi har kendt hinanden et par år,men første gang vi mødte hinanden var jeg lige kommet ud af et længerevarende forhold så jeg var ikke klar til ligeså meget som ham,så efter en 3 mdrs tid sluttet det igen,siden da har vi set hinanden lidt af og til men følte mig stadig ikke klar til at binde mig. Endelig føler jeg mig klar,vi bliver kærester, han flytter ind og efter kort tid bliver vi enige om at jeg skal smide mine p-piller.. alt imens sker der en masse ting og jeg siger til ham jeg vil begynde på p-pillerne igen i et stykke tid,det bliver han meget ked af,da hans mor er blevet meget alvorligt syg og han håbet sådan hun kunne nå at opleve barnet,jeg giver mig og en mdr efter går det hele galt og inden jeg har set mig om er han flyttet . .  10 dage senere opdager jeg så jeg er gravid.. puhaa en ruschebane tur.. Herfra er der så sket en masse ting men summa sumarum er at han intet vil have med hverken mig eller barnet at gøre,han mente jeg burde få en abort,men det var bare ikke et valg for mig,jeg kunne simpelthen ikke få fjernet et barn der var ønsket af os begge og ovenikøbet planlagt.. Måske det er egoistisk af mig,jeg ved det ikke Men ihvertfald er jeg snart 12 uger henne og jeg står ved min beslutning.

I forvejen er jeg mor til 2 drenge en på 12 og en på snart 10 som ser deres far fast... Det bliver noget af en omvæltning,men jeg glæder mig,ville bare have ønsket jeg havde ham at dele det med. ..

Puha det blev lidt rodet,men håber i forstår

Det virker bestemt ikke til at han ombestemmer sig,men jeg håber bestemt han ændre mening når han får lidt ro på sit liv og overtager sin nye lejlighed til April,jeg forstår virkelig ikke hvad der er sket i hans hoved,kan slet ikke kende ham-han virker fuldstændig kold og ligeglad med mig(os).

Det er sku hårdt at føle sig så ligegyldig for det mennske der før elsket en så meget. .

Tinae skriver:

Det virker bestemt ikke til at han ombestemmer sig,men jeg håber bestemt han ændre mening når han får lidt ro på sit liv og overtager sin nye lejlighed til April,jeg forstår virkelig ikke hvad der er sket i hans hoved,kan slet ikke kende ham-han virker fuldstændig kold og ligeglad med mig(os).

Det er sku hårdt at føle sig så ligegyldig for det mennske der før elsket en så meget. .

Frøken Førstegangsmor :D skriver:

Hej igen -

Lige et raad: husk at citere folks indlaeg, naar de skriver - ellers aner man ikke, om der er kommet en kommentar eller ej

Hvis det var mig, ville jeg se tiden an. Selvfolgelig skal du nok forbedrede dig paa det vaereste - hvad med hans foraeldre? eller hans venner? ved de du er gravid?

Tak for rådet,nu håber jeg det er gjort rigtigt :-)

Ja jeg tror faktisk godt de ved det,er ihvertfald ret sikker på hans mor gør da de deler alt de to... Men er også ret sikker på de er på hans side med hensyn til abort,han har nok også glemt at fortælle dem at han bestemt ønsket det ligeså meget som mig...

Tinae skriver:

Tak for rådet,nu håber jeg det er gjort rigtigt :-)

Ja jeg tror faktisk godt de ved det,er ihvertfald ret sikker på hans mor gør da de deler alt de to... Men er også ret sikker på de er på hans side med hensyn til abort,han har nok også glemt at fortælle dem at han bestemt ønsket det ligeså meget som mig...

sender dig lige en kæmpe !!

det lyder godt nok til at være rodet, og jeg forstår udmærket dit valg med abort! jeg kunne heller ikke vælge abort(her var det så ikke planlagt) men han vidste udmærket godt at abort aldrig kom på tale fra min side af, ligemeget hvor meget han sagde det  

- jeg er også gravid og enlig & det er det mest fornuftige valgt jeg har taget at gå fra ham, for har haft det så meget bedre siden jeg har kun lidt under 4 uger til termin  

men du er altid velkommen til at skrive til mig hvis det er

men held og lykke med alt! du skal nok klare det

Sikke dog kedeligt at det ikke gik som planlagt. Men kan virkelig forstå at du ikke kan fjerne et barn der var så ønsket og planlagt.

Tillykke med graviditeten, hvor er det dejligt trods omstændighederne. Er sikker på at du nok skal klare den

Frøken Førstegangsmor :D skriver:

Hm... svaert. Du har ikke mulighed for at tale med hans mor om det? Eller ville du fole at det var at gaa bag om ryggen paa ham?

Det kunne jo vaere hun sad inde med nogle gode raad, naar hun nu kender ham rigtigt godt....

Jeg har faktisk tænkt på at ringe til hans mor,men tror desværre de nu ser mig lidt som det sorte får,så droppet tanken igen,jeg må bare se tiden an og håbe han kommer til fornuft,for barnets skyld Tak for du giver dig tid til at svare