Opdragelse?

Grunden til at jeg stiller spørgsmål til opdragelsen er at jeg på ingen måde går ind for at true børn til at gøre noget de ikke vil. Og fordi der her i weekenden opstod en situation til en fødselsdagskomsammen for min mands bror og hans far, hvor min mand reagerede på hans brors kone, der holdt deres drengs arm fast imens hun i over en halv time gentagne gange sagde til ham at han kom sulten i seng hvis ikke han spiste den kartoffelsuppe hun havde lavet (velvidende om at han ikke kan lide kartofler) På et tidspunkt  inden 'opgøret' trak hun afsted med ham ind mod værelset og det ville han tydeligvis ikke, så n løftede ham op og gik. De kom tilbage lidt senere og satte sig igen ved bordet og han måtte ikke komme hverken ned, frem eller tilbage og det gav både min mand og jeg ondt i maven at se. Drengen er 3.5 omtrent tror jeg og sagde tydeligt: Nej, jeg vil ikke. Flere gange. Men brorens søster blev ved med at presse ham - selv efter at han endda havde smagt på maden og stadigvæk ikke ville have noget. Da min mand pointerer det overfor hende, gik det helt galt med råben og skrigen fra hendes side og så hans bror der forsvarede sin kone. Alle andre sagde ikke noget (som er typisk for den familie) 

Svigerindens mor sagde godt nok lige pip henvendt mod min mand angående vores søn, der fik lov til at lege da han ikke var sulten (han er 2 år) og sidde ved et lille bord og spise vindruer om at det var forstyrrende for drengen der var tvunget af sin mor til at blive siddende ved bordet og ikke gå derfra før han spiste. Min mand sagde: Hvad sagde du? (på hans rolige facon) og så sagde hun ikke mere. 

Nu har svigerinden så slettet min mand fra fb (meget modent) og hun har slettet hans bror som ven på fb også (hun oprettede begge og broren bruger slet ikke fb) Hun har dog ikke slettet hende og broren fra min. 

Jeg fortrak med børnene ind i et andet værelse og legede med dem der mens bølgerne gik højt. Syntes ikke det var et forum for vores dreng eller deres datter og søn at være en del af. 

Jeg havde SÅ ondt i maven d vi kørte derfra . Jeg bryder mig i det hele taget ikke om at komme hos dem fordi deres opdragelse er SÅ forskellig fra min. Og så især fordi det ikke er MIN familie. I min egen volder det ikke problemer for mig at åbne munden. 

Altså det kommer lidt an på situationen. Hvis de slet ikke vil have det som er på bordet eller altenativt havregryn/leverpostejmad. Ja, så får de besked på at der ikke er andet mad, hvis de forlader bordet.  Det når så sjældent dertil, da de så spiser det de får valget imellem.

Jeg vil ikke servicere med flere slags mad, så hvis ikke de kan lide det vi får, så kan de få havregryn.

Jeg har aldrig forstået de mennesker som skal opdrage/råbe/irettesætte deres børn når der er andre tilstede. Det er træls for alle parter.

Jeg havde nok accpeteret at mit barn ikke ville have kartoffelsuppe og givet ham et stykke brød. Opdragelsen hvade jeg så ventet med til vi var alene. Jeg kan godt forstå du ikke kan have den måde de opdrager på, det ville jeg heller ikke kunne holde ud.

Man kan ikke tvinge et barn til at spise... Stakkels knægt.... 

Jeg kunne aldrig drømme om at true mine børn med at de kommer sulten i seng... ALDRIG..... 

Jeg fortæller Julie hver dag når vi skal spise og så kommer hun og sætter sig, tit siger hun at hun ikke kan lide maden når det er noget nyt... Hun smager på det og det er jeg mere end tilfreds med... 

Jeg acceptere fuldt ud når hun har smagt at hun siger hun ikke kan lide det og hvis hun siger hun ikke er sulten... 

Vil aldrig tvinge hende til at spise... 

Her i huset gør vi ikke..

Mine er 10 mdr og 2år.. 

Ene spiser pt alt.. Tristan spiser nogen dage ikke det vilde til aften. Han spørger om han må komme ned og så kommer han ned.

Hvis han begynder at nægte at spise for at lege så får han ikke lov til at komme ned.. men jeg kommer aldrig til at presse ham til at spise noget mad hvis han allerede har smagt og IKKE kan li det.

Mira0911 skriver:

Man kan ikke tvinge et barn til at spise... Stakkels knægt.... 

Jeg kunne aldrig drømme om at true mine børn med at de kommer sulten i seng... ALDRIG..... 

Jeg fortæller Julie hver dag når vi skal spise og så kommer hun og sætter sig, tit siger hun at hun ikke kan lide maden når det er noget nyt... Hun smager på det og det er jeg mere end tilfreds med... 

Jeg acceptere fuldt ud når hun har smagt at hun siger hun ikke kan lide det og hvis hun siger hun ikke er sulten... 

Vil aldrig tvinge hende til at spise... 

Mira0911 skriver:

Man kan ikke tvinge et barn til at spise... Stakkels knægt.... 

Jeg kunne aldrig drømme om at true mine børn med at de kommer sulten i seng... ALDRIG..... 

Jeg fortæller Julie hver dag når vi skal spise og så kommer hun og sætter sig, tit siger hun at hun ikke kan lide maden når det er noget nyt... Hun smager på det og det er jeg mere end tilfreds med... 

Jeg acceptere fuldt ud når hun har smagt at hun siger hun ikke kan lide det og hvis hun siger hun ikke er sulten... 

Vil aldrig tvinge hende til at spise... 

http://www.dagplejen-fk.dk/files/Dagplejen/Filer/Mad%20Helle.pdf

Har fundet denne artikel efterfølgende som vi overvejer at sende til dem, der bakker op om vores holdning. 

Min mand har skrevet personlige breve til alle involverede, han reflekterer over hvad der blev sagt i situationen ogIran godt se at forummet måske ikke var det bedste, men han handlede på sine følelser og på vegne af den lille dreng der var fastlåst i situationen uden nogen var lydhøre. 

Trusler fører ingen vegne med børn - ganske enkelt.

Nu er vi heldigvis blevet benådet med to altædende drenge på hhv 1 1/2 og 3 1/2 år, så vi har som sådan ikke problemet inde på livet.

Enkelte gange har vi dog oplevet at den store ikke har villet spise ret meget, men så er det sådan det er. Der bliver ikke serveret andet end det der er på bordet og det må man jo så gå i seng på.

Til gengæld sørger vi for en varieret kost til alle måltider, så der på den måde ofte bliver introduceret noget nyt i maden SAMTIDIG MED at der er nogle af de ting som vi ved drengene godt kan lide.

De nye ting forlanger vi at de skal smage på (gør de som oftest helt af sig selv), men hvis de så har smagt på det og ikke kan lide det, så er det helt i orden med os at de ikke spiser det.

Det er noget der fungerer perfekt hjemme hos os, og 9 ud af 10 gange spiser de alt hvad der er på tallerkenen. Den sidste ene gang er 3/4 af tallerkenen tom, så de er faktisk aldrig sultne når de kommer i seng.

Lukasmor skriver:

Enig.. Hvis der er noget der gør børn madsky, så er det da at tvinge dem

Jeps og man får ikke noget ud af at tvinge dem... 

morethanperfect skriver: