Vold i hjemmet.

Anonym skriver:

Ville egentlig gerne høre hvor mange der har oplevet det?

Har/havde i børn/barn da det skete/når det sker?

Og ligeså vel, slår i jeres mand?

Bliver det tilgivet (begge parter)? Og hvorfor?

Er det sket mange gange, eller kun én gang?

 

Jeg troede jo, at sådan noget foregik i 50'erne.. Jeg ved udemærket godt det stadig sker, men jeg kan ikke forstå hvorfor...

Herhjemme er det sket én gang, at jeg blev slået af min kæreste, han fik at vide at hvis det NOGENSINDE skete igen, så var han ligeså hurtigt ude af mit barn og mit liv, som han kunne nå at tælle til 2...

Det er ikke sket siden, selvom vi har skændtes... Og jeg er sikker på det aldrig sker igen...

Det er selvfølgelig tilladt at svare som anonym...

Jeg har desværre været i et voldeligt forhold.. det var inden der kom børn til..

Han kørte psykisk terror på mig et års tid, og så en dag i et kæmpe skænderi bankede han mig ret groft..
Det fandt jeg mig ikke i, brækkede næsen på ham, pakkede mine ting og skred..
Jeg har aldrig set ham siden, og håber aldrig jeg skal se ham igen..

Jeg anmeldte det aldrig, og det fortryder jeg egentlig ikke, for så havde han nok ønsket hævn, og jeg slog jo også ham, så mente han havde fået sin lærestreg..

Anonym skriver:

Ville egentlig gerne høre hvor mange der har oplevet det?

Har/havde i børn/barn da det skete/når det sker?

Og ligeså vel, slår i jeres mand?

Bliver det tilgivet (begge parter)? Og hvorfor?

Er det sket mange gange, eller kun én gang?

 

Jeg troede jo, at sådan noget foregik i 50'erne.. Jeg ved udemærket godt det stadig sker, men jeg kan ikke forstå hvorfor...

Herhjemme er det sket én gang, at jeg blev slået af min kæreste, han fik at vide at hvis det NOGENSINDE skete igen, så var han ligeså hurtigt ude af mit barn og mit liv, som han kunne nå at tælle til 2...

Det er ikke sket siden, selvom vi har skændtes... Og jeg er sikker på det aldrig sker igen...

Det er selvfølgelig tilladt at svare som anonym...

Nej det kan jeg ikke lige se ske i vores forhold. Vi er simpelthen for samtaleorienteret til at det kunne spinne så meget ud af kontrol.

Og så er jeg ikke lige typen man dasker til for alvor. Både i privaten og når jeg er ude.

Men vi dasker da til hinanden i fis og ballade og tumler med drengen. Det hører med

 

Jeg har slåt min kærste. 

Historie - Han hade vært noget irriterend hele dagen, og så fik lige over i bilka. så fik han en lussing. Fik det SÅ dårligt med mig slev bagefter. Gør det aldrig igen .. 

Anonym skriver:

Ville egentlig gerne høre hvor mange der har oplevet det?

Har/havde i børn/barn da det skete/når det sker?

Og ligeså vel, slår i jeres mand?

Bliver det tilgivet (begge parter)? Og hvorfor?

Er det sket mange gange, eller kun én gang?

 

Jeg troede jo, at sådan noget foregik i 50'erne.. Jeg ved udemærket godt det stadig sker, men jeg kan ikke forstå hvorfor...

Herhjemme er det sket én gang, at jeg blev slået af min kæreste, han fik at vide at hvis det NOGENSINDE skete igen, så var han ligeså hurtigt ude af mit barn og mit liv, som han kunne nå at tælle til 2...

Det er ikke sket siden, selvom vi har skændtes... Og jeg er sikker på det aldrig sker igen...

Det er selvfølgelig tilladt at svare som anonym...

vi har slået hinanden, både foran af børnene og når de ikke var i nærheden, vi har begge haft store problemer med at være den der gik sin vej, før vi havde kørt hinanden helt derud, hvor ord ikke længere bruges.

det ikke noget nogen af os er stolte over, men vi har lært at stoppe op og gå, begge 2 og det er nu over 7 år siden, vi har slået på hinanden.

 

dog er vi begge rigtig dygtig til det psykiske spil især kan jeg jorde ham helt ned så han sidder og tuder jeg er en rigtig dårlig person, I KNOW.

men når vi ikke skændes eller har andre issues, så er vi et perfekt match.

vi har måske en enkelt eller 2 af de ture om året, ellers så hverken skændes vi eller lign. resten af tiden

Bliver helt rørt over nogle af de historier folk har skrevet i denne tråd... Hold da op hvor må det bare ikke være rart at være i sådan et forhold, hvor det sker jævnligt Min dybeste medfølelse til dem som oplever det...

Heldigvis er det aldrig sket for mig, og kommer ALDRIG til at ske i dette hjem Har været sammen med min kæreste i 2½ år, og vi har haft ét enkelt skænderi på de år, fordi vi var fulde og nogle forsøgte at skabe splid. Ellers har vi altid talt stille og roligt om ting, men vi er stort set aldrig uenige. Føler mig heldig med så dejlig en kæreste

Håber vold i hjemmet bliver mindre og mindre udbredt efterhånden. Men modigt emne at tage op!

Anonym skriver:

Ville egentlig gerne høre hvor mange der har oplevet det?

Har/havde i børn/barn da det skete/når det sker?

Og ligeså vel, slår i jeres mand?

Bliver det tilgivet (begge parter)? Og hvorfor?

Er det sket mange gange, eller kun én gang?

 

Jeg troede jo, at sådan noget foregik i 50'erne.. Jeg ved udemærket godt det stadig sker, men jeg kan ikke forstå hvorfor...

Herhjemme er det sket én gang, at jeg blev slået af min kæreste, han fik at vide at hvis det NOGENSINDE skete igen, så var han ligeså hurtigt ude af mit barn og mit liv, som han kunne nå at tælle til 2...

Det er ikke sket siden, selvom vi har skændtes... Og jeg er sikker på det aldrig sker igen...

Det er selvfølgelig tilladt at svare som anonym...

det kommer aldrig til at ske... jeg smækker nogengange med døren eller skabslågerne eller sådan noget.. men det er mest hvis det er at det er DET der er i vejen, at lågen driller, tingene falder ud osv.. jeg er aldrig fysisk når jeg bliver vred på personer.. og det er min kæreste heller ikke..

 

jeg er vokset op i et hjem med forældre der blev fysiske når de blev vrede og det var GANSKE ubehageligt og det kunne  jeg aldrig finde på at gøre den slags mod min lille basse.. eller mod min kæreste... vi chatter kun til hinanden når vi tæver hinanden i et spil, men det er altid kærligt ment og aldrig fordi vi slås.. 

Nej har aldrig oplevet vold hverken på mig selv eller den anden vej... Har heller ikke fantasi til det skulle ske for os.

Men kommer jeg ud for det, så bliver der slåskamp. For jeg ville absolut ikke finde mig i det, plus han vil blive sparket ud med sådan en fart at han ikke ville kunne nå at fortryde. 

Men alt min sympati til dem der er fanget i et voldigt forhold og håber for dem de finder modet til at sige fra og forlade svinet. Vold kan på INGEN måde forsvares i min verden.

Anonym skriver:

Ville egentlig gerne høre hvor mange der har oplevet det?

Har/havde i børn/barn da det skete/når det sker?

Og ligeså vel, slår i jeres mand?

Bliver det tilgivet (begge parter)? Og hvorfor?

Er det sket mange gange, eller kun én gang?

 

Jeg troede jo, at sådan noget foregik i 50'erne.. Jeg ved udemærket godt det stadig sker, men jeg kan ikke forstå hvorfor...

Herhjemme er det sket én gang, at jeg blev slået af min kæreste, han fik at vide at hvis det NOGENSINDE skete igen, så var han ligeså hurtigt ude af mit barn og mit liv, som han kunne nå at tælle til 2...

Det er ikke sket siden, selvom vi har skændtes... Og jeg er sikker på det aldrig sker igen...

Det er selvfølgelig tilladt at svare som anonym...

Jamen jeg kan da fortælle lidt forskelligt med 2 forskellige forhold - jeg "tiltrækker" de typer desværre. Jeg har svaret ud fra tidligere forhold. 

Min første rigtige kæreste havde jeg været sammen med i 3 år da han gennemtæskede mig foran alle hans venner! Her var det jalousi blandet med alkohol = dårlig kombination. Jeg fik et tilhold mod ham, men jeg var ung og naiv, så jeg gik tilbage til ham. Det holdte 2 år yderligere, så fik jeg nok af forstuede håndled når han skubbede. Jeg fandt ud af, at det var trygheden der gjorde at jeg blev....

2 år efter fandt jeg en ny fyr - denne gang var det psykisk vold, som endte med fysisk vold. Jeg nåede at blive holdt fast om halsen, en masse klap på kinderne indtil det endte med et forstuvet haleben, hvor politiet kom forbi og bad mig "forsvinde" natten over.

ALDRIG ALDRIG er der en fyr der skal lægge hånd på mig igen!!

Jeg har mine parader oppe når folk kommer for tæt på og måske får rørt mig på armen... Jeg kan IKKE have det... :-(

Der har ikke været børn indblandet i de 2 forhold. Det var kun den sidste jeg boede sammen med, men det var også svært nok idet han var fatsvag! Forholdet var slut, men han ville ikke indse det. 

Vold har aldrig været på dagsordenen i mit nuværende forhold - og kommer det heller aldrig. Jeg har den sødeste og kærligste kæreste. Han kendte mig mens jeg var sammen med nr. 2, så han ved (og så) hvad jeg var ude for 

Babymor2010 skriver:

Jamen jeg kan da fortælle lidt forskelligt med 2 forskellige forhold - jeg "tiltrækker" de typer desværre. Jeg har svaret ud fra tidligere forhold. 

Min første rigtige kæreste havde jeg været sammen med i 3 år da han gennemtæskede mig foran alle hans venner! Her var det jalousi blandet med alkohol = dårlig kombination. Jeg fik et tilhold mod ham, men jeg var ung og naiv, så jeg gik tilbage til ham. Det holdte 2 år yderligere, så fik jeg nok af forstuede håndled når han skubbede. Jeg fandt ud af, at det var trygheden der gjorde at jeg blev....

2 år efter fandt jeg en ny fyr - denne gang var det psykisk vold, som endte med fysisk vold. Jeg nåede at blive holdt fast om halsen, en masse klap på kinderne indtil det endte med et forstuvet haleben, hvor politiet kom forbi og bad mig "forsvinde" natten over.

ALDRIG ALDRIG er der en fyr der skal lægge hånd på mig igen!!

Jeg har mine parader oppe når folk kommer for tæt på og måske får rørt mig på armen... Jeg kan IKKE have det... :-(

Der har ikke været børn indblandet i de 2 forhold. Det var kun den sidste jeg boede sammen med, men det var også svært nok idet han var fatsvag! Forholdet var slut, men han ville ikke indse det. 

Vold har aldrig været på dagsordenen i mit nuværende forhold - og kommer det heller aldrig. Jeg har den sødeste og kærligste kæreste. Han kendte mig mens jeg var sammen med nr. 2, så han ved (og så) hvad jeg var ude for 

Jeg er vokset op med vold i hjemmet, min far var xtrem voldig, min mor kun lidt, hun var mere psykisk voldig, jeg har väret i flere voldige forhold, det stod paa i flere aar,

Nu er jeg ude af det og har verdens dejligste käreste/forlovede og vi venter vores förste barn her til maj 2012,

Jeg kommer ALDRIG til at bruge vold mod mit barn, jeg ved hvor meget det ödelägger ens liv TOTALT !

Jeg kan kun takke min familie for at have lärt mig hvordan jeg ikke vil leve og aldrig vil behandle mit eget barn !!