Det bliver lige pludselig alt for overvældende. . . .

Ja det er lige præcis det det gør.

Sidder i min sofa, Xander ligger og sover og jeg kommer til at sidde og tænke over alt (hvilket jeg jo så kan konkluderer er en meget farlig ting) Og bliver lige pludselig total overvældet af det hele.. Min lille baby er slet ikke så lille længere. Han kan sidde selv, vil selv hjælpe til når han spiser, er begyndt at kravle, og siger en hel masse ting (jaja det er fuldstændig babysprog, men ordene dada og mama ligger jeg altså noget i ) Jeg føler bare at det hele går alt for hurtigt og jeg kan slet ikke følge med. Fik aldrig nydt tiden med Emma da hun var baby, og bum nu er hun 4½år og fotryder at jeg ikke nød tiden (ikke at jeg ikke nød den, men havde så mange ting vi ville opleve med hende som baby, så der var fart over feltet konstant)

Har virkelig prøvet at nyde babytiden denne gang, men det går alligevel alt for stærkt. Tænk at min lille bitte baby er 8 måneder nu? - Han falder jo i søvn om aftenen med det samme jeg ligger ham, han sover igennem. Han kan overnatte ude en enkelt nat uden at virke påvirket. Føler ikke rigtig han har brug for mig.

Det ved jeg jo godt inderst inde at han har, men puha, han bliver bare så stor lige pludselig. 

Sidst vi havde SP fik jeg vi at vide at der jo slet ikke var brug for at hum kom mere, vi har jo styr på det hele. Det var fedt at få at vide, men på den anden side synes jeg også det var så rart at man vidste at hun ville komme igen. Selvfølgelig kan jeg altid ringe til hende og få hende ud til os, men bare tanken om at hun kom "fast" hver anden måned var alligevel en eller anden form for tryghed. 

Uhh det er vidst godt nok alt for farligt at sidde og tænke, måske jeg skulle prøve at være blank fremover

Hmm, nå lige et spørgsmål hvis du stadig læser med, er der andre end mig der har/har haft det sådan?

God aften til alle, og god weekend når i kommer dertil

fra Stéphanie

Stéphanie skriver:

Ja det er lige præcis det det gør.

Sidder i min sofa, Xander ligger og sover og jeg kommer til at sidde og tænke over alt (hvilket jeg jo så kan konkluderer er en meget farlig ting) Og bliver lige pludselig total overvældet af det hele.. Min lille baby er slet ikke så lille længere. Han kan sidde selv, vil selv hjælpe til når han spiser, er begyndt at kravle, og siger en hel masse ting (jaja det er fuldstændig babysprog, men ordene dada og mama ligger jeg altså noget i ) Jeg føler bare at det hele går alt for hurtigt og jeg kan slet ikke følge med. Fik aldrig nydt tiden med Emma da hun var baby, og bum nu er hun 4½år og fotryder at jeg ikke nød tiden (ikke at jeg ikke nød den, men havde så mange ting vi ville opleve med hende som baby, så der var fart over feltet konstant)

Har virkelig prøvet at nyde babytiden denne gang, men det går alligevel alt for stærkt. Tænk at min lille bitte baby er 8 måneder nu? - Han falder jo i søvn om aftenen med det samme jeg ligger ham, han sover igennem. Han kan overnatte ude en enkelt nat uden at virke påvirket. Føler ikke rigtig han har brug for mig.

Det ved jeg jo godt inderst inde at han har, men puha, han bliver bare så stor lige pludselig. 

Sidst vi havde SP fik jeg vi at vide at der jo slet ikke var brug for at hum kom mere, vi har jo styr på det hele. Det var fedt at få at vide, men på den anden side synes jeg også det var så rart at man vidste at hun ville komme igen. Selvfølgelig kan jeg altid ringe til hende og få hende ud til os, men bare tanken om at hun kom "fast" hver anden måned var alligevel en eller anden form for tryghed. 

Uhh det er vidst godt nok alt for farligt at sidde og tænke, måske jeg skulle prøve at være blank fremover

Hmm, nå lige et spørgsmål hvis du stadig læser med, er der andre end mig der har/har haft det sådan?

God aften til alle, og god weekend når i kommer dertil

fra Stéphanie

Tror det rammer alle mødre på et tidspunkt.

Min lille Silas er snart 14 måneder  og lige nu er han på ferie hos farmor og farfar, hvor den står på 3 overnatninger. Vi skal heldigvis hente ham i morgen 
Men vi har snakket med farmor både igår og i dag og der er slet ikke noget med ham, han er bare glad og i super humør. Så lige i de dage her føler jeg heller ikke rigtig min 'lille' dreng har brug for mig mere   Så kan sagtens følge dine tanker.

Og ja, det kan være meget farligt at tænke for meget  

Åh har det præciiis på samme måde nu. Min datter er knap 9 mdr nu, og kan slet ikk forstå hvor hurtigt tiden går og hvor stor hun bliver..

Så kan virkelig godt forstå dig, det kan faktisk være lidt hårdt ! Heh.

Kæmpe til dig !

Silas&Mille skriver:

Tror det rammer alle mødre på et tidspunkt.

Min lille Silas er snart 14 måneder  og lige nu er han på ferie hos farmor og farfar, hvor den står på 3 overnatninger. Vi skal heldigvis hente ham i morgen 
Men vi har snakket med farmor både igår og i dag og der er slet ikke noget med ham, han er bare glad og i super humør. Så lige i de dage her føler jeg heller ikke rigtig min 'lille' dreng har brug for mig mere   Så kan sagtens følge dine tanker.

Og ja, det kan være meget farligt at tænke for meget  

Ja det gør det sikkert, tror nu egentlig også at det ramte mig med Emma, men at det er en af de ting man bare lykkeligt glemmer igen 

Puha, 3 dage!!! Det virker jo bare som en evighed...

Men må nu nok være ærlig og indrømme at jeg er ganske glad for at det virkelig ikke kun er mig der har det på den måde.

Og ja, hehe, måske man skal begynde at lege dem fra paradise?? Tror ikke at de alle tænker lige meget - Ej, hov, det var ikke særlig pænt sagt, fyy skam mig.. 

Saram skriver:

Åh har det præciiis på samme måde nu. Min datter er knap 9 mdr nu, og kan slet ikk forstå hvor hurtigt tiden går og hvor stor hun bliver..

Så kan virkelig godt forstå dig, det kan faktisk være lidt hårdt ! Heh.

Kæmpe til dig !

Ej hvor er jeg altså bare glad for at det ikke kun er mig der har det sådan!!! 

Ja, det kan faktisk være super hårdt. Er altså en af dem der bare kan sætte dig ned og tude fordi han kan sidde selv i længere tid af gangen???!!!!???!!!

Mon der stadig er lidt hormoner tilbage i kroppen? 

Stéphanie skriver:

Ja det gør det sikkert, tror nu egentlig også at det ramte mig med Emma, men at det er en af de ting man bare lykkeligt glemmer igen 

Puha, 3 dage!!! Det virker jo bare som en evighed...

Men må nu nok være ærlig og indrømme at jeg er ganske glad for at det virkelig ikke kun er mig der har det på den måde.

Og ja, hehe, måske man skal begynde at lege dem fra paradise?? Tror ikke at de alle tænker lige meget - Ej, hov, det var ikke særlig pænt sagt, fyy skam mig.. 

Ja tre dage er virkelig lang tid når han ikke er ældre.

Men heldigvis har jeg haft lillesøster at tage mig af men her er godt nok stille når Silas ikke er her.

Hehe... ser godt nok ikke meget af det der Paradise, men det virker ikke som om de har meget mellem ørene når man hører dem sige noget 

Stéphanie skriver:

Ej hvor er jeg altså bare glad for at det ikke kun er mig der har det sådan!!! 

Ja, det kan faktisk være super hårdt. Er altså en af dem der bare kan sætte dig ned og tude fordi han kan sidde selv i længere tid af gangen???!!!!???!!!

Mon der stadig er lidt hormoner tilbage i kroppen? 

Ej hvor jeg kender det.

Hun har MONSTER lang tid ikke villet spise noget overhovedet og slet ikk rugbrød. Så fandt jeg ved et tilfælde ud af at det simpelthen var fordi at hun selv vil spise sin mad - hun vil bare ikke mades mere ! Suk .. Min lille baby er væk !

Silas&Mille skriver:

Ja tre dage er virkelig lang tid når han ikke er ældre.

Men heldigvis har jeg haft lillesøster at tage mig af men her er godt nok stille når Silas ikke er her.

Hehe... ser godt nok ikke meget af det der Paradise, men det virker ikke som om de har meget mellem ørene når man hører dem sige noget 

Ja, men så længe han har det godt må andre jo bare tilpasse sig ikke?

Altid noget du så har lillesøster, sjovt som børn alligevel kan "trøste"

Haha, ej jeg ser det nu godt nok den her gang, men det er også kun fordi der er en med fra den by jeg bor i.. Er næsten nødt til at se hvor meget hun dummer sig 

Saram skriver:

Ej hvor jeg kender det.

Hun har MONSTER lang tid ikke villet spise noget overhovedet og slet ikk rugbrød. Så fandt jeg ved et tilfælde ud af at det simpelthen var fordi at hun selv vil spise sin mad - hun vil bare ikke mades mere ! Suk .. Min lille baby er væk !

Det er lige præcis også den følelse jeg sidder med, babyen er væk!!! HYYYYYL 

Prøvede lige at sidde med Xander liggende i mine arme inden han skulle puttes, men næh nej, han blev hysterisk over at skulle ligge ned... Og vil faktisk mest af alt bare ned på gulvet og lege videre.. Snøft 

Stéphanie skriver:

Ja, men så længe han har det godt må andre jo bare tilpasse sig ikke?

Altid noget du så har lillesøster, sjovt som børn alligevel kan "trøste"

Haha, ej jeg ser det nu godt nok den her gang, men det er også kun fordi der er en med fra den by jeg bor i.. Er næsten nødt til at se hvor meget hun dummer sig 

hehe... hvis der var en med jeg kendte så ville jeg måske også se det