Gud det kan være svært...

Mettefpigen skriver:

Det samme her... Min far og mor har heller ALDRIG kunne være enige om noget da jeg var barn, men hun har altid behandlet min fars damer pænt...

Der er bar ikk noget værre end når en anden person har styringen på ens kæreste... Har haft det samme problem med min kæreste og hans "bedste" veninde... Men synes du blir nødt til at tage konfrontationen også må han blive så sur han har lyst til... Det er sku dig der er hans kæreste, så han skal sku behandle dig pænt!!!

tak :')

ved godt jeg burde... men er så angst for at han bare går sin vej... Er blevet så afhængig af ham at jeg er bange for at miste ham.. og selvom han siger han ikke går fra mig bare fordi vi får et skænderi eller noget kan jeg bare ikke føle jeg tror på det... For har aldrig elsket en person før... har aldrig haft et forhold der varede mere end 2-3 måneder og så endte det fordi jeg følte der var et skænderi under opsegling... Og er bare bange.... Elsker ham utrolig meget... bare når vi har haft diskitioner så er jeg bange for at han går nogen steder... Ligger tit og tuder flere nætter inden jeg tør tage en samtale med ham om noget jeg er uenig med ham om.. Og har et par gange tænkt at "hvis han går nu så dør jeg" har haft tanker om at livet var fuldstændig slut hvis han gik sin vej.. så er så bange for at risikere det...

Baagøe skriver:

Det lyder yderst besynderligt Jeg synes, du gør det helt rigtige, og jeg mener, du stille og roligt bør tale med din kæreste om de tanker, du har gjort dig om hans udsagn. Du kunne måske fortælle ham, at jo flere der elsker hans datter, desto bedre

Hvis bare alle skilsmissebørn havde en bonusforælder med intentioner og følelser som dig, ville tingene se meget anderledes ud i mange hjem, så keep up

tak

fik også lige afvide af min bonusdatter her i dag da de var på besøg at hun syntes jeg var rigtig sød og hun elskede mig, og spurgte om jeg også elskede hende... Og det knuste mig indvendig at jeg ikke kunne svare på det da kæresten kom ind af døren, da det måske ville udløse et skænderi pga eksen, og i stedet bare måtte sige " ja jeg kan også rigtig godt lide dig og syntes også du er rigtig sød" det gjorde rigtig ondt :/

Anonym skriver:

tak :')

ved godt jeg burde... men er så angst for at han bare går sin vej... Er blevet så afhængig af ham at jeg er bange for at miste ham.. og selvom han siger han ikke går fra mig bare fordi vi får et skænderi eller noget kan jeg bare ikke føle jeg tror på det... For har aldrig elsket en person før... har aldrig haft et forhold der varede mere end 2-3 måneder og så endte det fordi jeg følte der var et skænderi under opsegling... Og er bare bange.... Elsker ham utrolig meget... bare når vi har haft diskitioner så er jeg bange for at han går nogen steder... Ligger tit og tuder flere nætter inden jeg tør tage en samtale med ham om noget jeg er uenig med ham om.. Og har et par gange tænkt at "hvis han går nu så dør jeg" har haft tanker om at livet var fuldstændig slut hvis han gik sin vej.. så er så bange for at risikere det...

Hmmm.... Bare en tanke... Men kunne det lade sig gøre at du startede med at fortælle ham, at du ikk vil diskutere eller skændes men at du synes det er lidt mærkeligt at du ikk må føle noget for datteren fordi det gør du allerede... Eller noget i den dur  Så stille og roligt så han ikk føler han blir "angrebet" .....

Anonym skriver:

tak

fik også lige afvide af min bonusdatter her i dag da de var på besøg at hun syntes jeg var rigtig sød og hun elskede mig, og spurgte om jeg også elskede hende... Og det knuste mig indvendig at jeg ikke kunne svare på det da kæresten kom ind af døren, da det måske ville udløse et skænderi pga eksen, og i stedet bare måtte sige " ja jeg kan også rigtig godt lide dig og syntes også du er rigtig sød" det gjorde rigtig ondt :/

Det er naturligvis vigtigt, at hun får at vide, du ikke er hendes mor, men at du holder af/elsker hende Det synes jeg, du skal sige til din kæreste

Mettefpigen skriver:

Hmmm.... Bare en tanke... Men kunne det lade sig gøre at du startede med at fortælle ham, at du ikk vil diskutere eller skændes men at du synes det er lidt mærkeligt at du ikk må føle noget for datteren fordi det gør du allerede... Eller noget i den dur  Så stille og roligt så han ikk føler han blir "angrebet" .....

var måske en god ide tak!

Baagøe skriver:

Det er naturligvis vigtigt, at hun får at vide, du ikke er hendes mor, men at du holder af/elsker hende Det synes jeg, du skal sige til din kæreste

Hun får afvide jeg ikke er hendes mor og hun er også meget bevist om at hendes mor er min kærestes eks og far er min kæreste. Syntes bare det varmer om mit hjerte at hun er så glad for mig efter så kort tid

Anonym skriver:

var måske en god ide tak!

 Bare en tanke... Det er en af grundende man er på Baby.dk

Eksen føles bare som en stor belastning meget af tiden... Tænker bare at jeg har taget en snak med ham så mange gange hvor vi så er blevet enig om et eller andet men næste gang han så har min bonus datter så propper moren noget nyt (lort) ind i hovedet på ham.. Glæder mig så meget til vi er flyttet sammen så han ikke er oppe i hendes lejlighed 3-4 timer 2-3 gange om ugen <3 så har hun da kun en lille halv time til at proppe det ind hun vil forsøge at få ind..

Hvorfor er det at det bliver bedre når I flytter sammen? 

Jeg ville nok være noget bekymret over at have en kæreste, som lod sig påvirke af sin eks på den måde. 

Selvfølgelig må du holde af hende. Det burde din kæreste glæde sig over i stedet for det modsatte!

Jeg har selv en søn som har både en bonus-far og en bonus-mor, og jeg er superglad for, at de begge to holder meget af ham.

Hvem du fortæller hvad om din bonusdatter, hvad du siger til hende og hvor meget I skal være sammen, er ikke noget moren skal blande sig i. Det er noget du og din kæreste skal blive enige om. Jeg vil dog sige, at jeg godt forstår, hvis han fortsat gerne vil have alene-tid med datteren. Det nyder jeg meget med min søn, selvom jeg er gift med en ny mand.

Men det skal altså ikke være fordi hans eks sætter regler for, hvor meget du må være der.

Jeg synes din kæreste burde støtte dig her - ikke sin eks. Han skal altså være mand nok til at sige fra overfor hende. Men så er du jo også nødt til at slå i bordet overfor ham.

Hold da op en umeldning han gav dig.

er ikke selv Bonusmor, MEN

er meningen ikke at du er der , tager ansvar, lærer, putter osv osv, du er BONUS mor og ikke rigtig mor til hende. men derfor får du da stadig mange følelser for hende. 

nyder skisme ikke nemt at leve det forhold, hvis din kæreste er af den mening, hvordan skal i kunne blive en familie, hvis du kun skal tag et voksen ansvar men ikke komme for tæt på..