Gud det kan være svært...

Er det mig der er urimelig?

Men syntes godt nok det er svært nogen gange at være bonus mor.. Har en super dejlig lille bonus datter, (har ingen børn selv) men nogle gange syntes jeg godt nok hende moren der propper for meget lort (undskyld sproget) ind i hovedet på min kæreste.... Snakkede lidt med ham i går om at jeg var lidt ked af at jeg følte jeg ikke måtte snakke om min bonus datter ikke engang til min egen familie... Og det ved jeg er en udtagelse som moren er komemt med at hun helst ikke vil have. Og så kom vi så ind på det i går og så sagde min kæreste noget jeg slet ikke kan forholde mig til "Jamen det er jo ikke meningen at du skal have nogle følelser forhende, det er jo meningen at du bare skal være en ekstra voksen med ansvar" og jeg gik total kold der...
Bare en voksen med ansvar?! Altså vi bor ikke sammen endnu men jeg har nogen med pigen at gøre 1 dage om ugen. Og om nogle måneder så flytter vi sammen og der skal vi have pigen 2 dage den ene uge og 3 den anden.. Og holder allerede rigtig meget af hende og hun har også sagt hun rigtig godt kan lide mig... Og blev rigtig ked af det da min kæreste sagde sådan... Og det lignede slet ikke ham at sige sådan noget... Sidder og er lidt bange for at moren manipulere med ham for at han bare skal makke ret... - han var meget under tøfflen i deres forhold og det føles nogle gange som om den tøffel ikke er helt væk...

Er det mig der er fuldstændig åndsvag oven i hovedet ? Eller må jeg da ikke godt holde af min kærestes barn? Især når vi selv har snakket om at få børn.. Ville da have det underligt med at være total kold over for det barn jeg regner med bliver mine børns halv store søster....

Hej bonusmor!

Jeg er også bonusmor til en pige på fem år. Jeg ved hvor svært det kan være, især i starten, hvor man skal finde sine ben i det hele. Jeg er chokeret over udmeldingen om, at du ikke må engagere dig i pigen eller få følelser for hende... Det er nogle helt urimelige krav hvis det skal være godt for din bonusdatter og for dig - og resten af flokken! 

Jeg tror du skal tage en alvorlig snak med din kæreste om jeres forventninger! 

Skriv gerne en pb hvis du har brug for en "snak" med en, der kender til udfordringerne - og glæderne (som der heldigvis er mange af) som bonusmor!

KH. Louise

Mamalou skriver:

Hej bonusmor!

Jeg er også bonusmor til en pige på fem år. Jeg ved hvor svært det kan være, især i starten, hvor man skal finde sine ben i det hele. Jeg er chokeret over udmeldingen om, at du ikke må engagere dig i pigen eller få følelser for hende... Det er nogle helt urimelige krav hvis det skal være godt for din bonusdatter og for dig - og resten af flokken! 

Jeg tror du skal tage en alvorlig snak med din kæreste om jeres forventninger! 

Skriv gerne en pb hvis du har brug for en "snak" med en, der kender til udfordringerne - og glæderne (som der heldigvis er mange af) som bonusmor!

KH. Louise

Blev også ret overvældet af den besked :/ Det gjorde rigtig ondt langt ind i hjertet..

tak

Jaa ved også (lidt) hvor svært det er... Er selv vokset op med en bonusmor.... Men er da total chokeret over det han sagde... Hold da kæft!....  Synes også du skal tage dig en snak med ham, og høre ham om hvad han har tænkt sig at du skal gøre....

Håber det bedste for jer allesammen

Anonym skriver:

Er det mig der er urimelig?

Men syntes godt nok det er svært nogen gange at være bonus mor.. Har en super dejlig lille bonus datter, (har ingen børn selv) men nogle gange syntes jeg godt nok hende moren der propper for meget lort (undskyld sproget) ind i hovedet på min kæreste.... Snakkede lidt med ham i går om at jeg var lidt ked af at jeg følte jeg ikke måtte snakke om min bonus datter ikke engang til min egen familie... Og det ved jeg er en udtagelse som moren er komemt med at hun helst ikke vil have. Og så kom vi så ind på det i går og så sagde min kæreste noget jeg slet ikke kan forholde mig til "Jamen det er jo ikke meningen at du skal have nogle følelser forhende, det er jo meningen at du bare skal være en ekstra voksen med ansvar" og jeg gik total kold der...
Bare en voksen med ansvar?! Altså vi bor ikke sammen endnu men jeg har nogen med pigen at gøre 1 dage om ugen. Og om nogle måneder så flytter vi sammen og der skal vi have pigen 2 dage den ene uge og 3 den anden.. Og holder allerede rigtig meget af hende og hun har også sagt hun rigtig godt kan lide mig... Og blev rigtig ked af det da min kæreste sagde sådan... Og det lignede slet ikke ham at sige sådan noget... Sidder og er lidt bange for at moren manipulere med ham for at han bare skal makke ret... - han var meget under tøfflen i deres forhold og det føles nogle gange som om den tøffel ikke er helt væk...

Er det mig der er fuldstændig åndsvag oven i hovedet ? Eller må jeg da ikke godt holde af min kærestes barn? Især når vi selv har snakket om at få børn.. Ville da have det underligt med at være total kold over for det barn jeg regner med bliver mine børns halv store søster....

det da klart du kommer til at holde af hende når du har med hende af gøre, alt andet havde da været mærkeligt! - tror nu 'bare' det er moren der er bange for du overtager hendes plads ?!

Mettefpigen skriver:

Jaa ved også (lidt) hvor svært det er... Er selv vokset op med en bonusmor.... Men er da total chokeret over det han sagde... Hold da kæft!....  Synes også du skal tage dig en snak med ham, og høre ham om hvad han har tænkt sig at du skal gøre....

Håber det bedste for jer allesammen

Er selv vokset op med utallige bonus mødre. fra jeg var 2 til jeg var 8 hvor min far så blev gift med den kvinde han stadig er sammen med... Men kan virkelig ikke huske at det var så slemt mine bonusmødre blev behandlet af min mor.... Selvom min mor og far ikke var enige om noget som helst... Men syntes det gør ondt at føle sig uønsket på så højt plan... Og når jeg bare ved at sådan en kommentar kommer ikke fra min kærestes hjerte, har da taget det afslappet at eksen har omtalt mig som en overgangs fase men det her gør ondt :/

Vil prøve, det er bare svært uden at vi kommer op og diskutere.. For hver gang ender det ind på hans eks og jeg er ekstrem dårlig til at konfrontere med sådan noget uden at trække mig tilbage hvis der bliver dårlig stemning... de gange jeg har prøvet at forklare mig eller prøvet at få ham til at forstå at jeg syntes hans eks styrer ham så ender jeg altid med en følelse af at det er mig den er hel galt med :/

FrkZier skriver:

det da klart du kommer til at holde af hende når du har med hende af gøre, alt andet havde da været mærkeligt! - tror nu 'bare' det er moren der er bange for du overtager hendes plads ?!

Det tror jeg også... Især fordi hun har gjort meget klart over for min kæreste mange gange at jeg ikke må lege mor.. Og så var min bonus datter kommet til at omtale mig som "mor" og når vi skulle lege så var jeg "mor" og et eller andet dyr... Og siden da er han begyndt at bakke lidt... Når vi aflevere hende fra når vi har været oppe ved mig så må jeg ikke gå helt med op og, hun har sagt at det er egoistisk hvis min bonusdatter ser mig på hverdage, fordi så bliver hun bare forvirret over at være i børnehave, sammen med mig og min kæreste og så hjem til hendes mor igen.... hun er altså 4 år... og det er jo ikke fordi hun lige er startet i børnehave... Så kan ikke se hvad der forvirre hende så meget, hun spørger tit til om jeg kommer hvor min kæreste så siger "nej ikke i dag" selvom jeg faktisk havde tid til at være med... Det føles underligt ikke at må komme med selvom jeg ellers bare sidder hjemme og keder mig... føler lidt hun prøver at skille os ad... det har jeg følt siden vi begyndte at komme sammen...

Anonym skriver:

Er selv vokset op med utallige bonus mødre. fra jeg var 2 til jeg var 8 hvor min far så blev gift med den kvinde han stadig er sammen med... Men kan virkelig ikke huske at det var så slemt mine bonusmødre blev behandlet af min mor.... Selvom min mor og far ikke var enige om noget som helst... Men syntes det gør ondt at føle sig uønsket på så højt plan... Og når jeg bare ved at sådan en kommentar kommer ikke fra min kærestes hjerte, har da taget det afslappet at eksen har omtalt mig som en overgangs fase men det her gør ondt :/

Vil prøve, det er bare svært uden at vi kommer op og diskutere.. For hver gang ender det ind på hans eks og jeg er ekstrem dårlig til at konfrontere med sådan noget uden at trække mig tilbage hvis der bliver dårlig stemning... de gange jeg har prøvet at forklare mig eller prøvet at få ham til at forstå at jeg syntes hans eks styrer ham så ender jeg altid med en følelse af at det er mig den er hel galt med :/

Det samme her... Min far og mor har heller ALDRIG kunne være enige om noget da jeg var barn, men hun har altid behandlet min fars damer pænt...

Der er bar ikk noget værre end når en anden person har styringen på ens kæreste... Har haft det samme problem med min kæreste og hans "bedste" veninde... Men synes du blir nødt til at tage konfrontationen også må han blive så sur han har lyst til... Det er sku dig der er hans kæreste, så han skal sku behandle dig pænt!!!

Er det mig der er urimelig?

Men syntes godt nok det er svært nogen gange at være bonus mor.. Har en super dejlig lille bonus datter, (har ingen børn selv) men nogle gange syntes jeg godt nok hende moren der propper for meget lort (undskyld sproget) ind i hovedet på min kæreste.... Snakkede lidt med ham i går om at jeg var lidt ked af at jeg følte jeg ikke måtte snakke om min bonus datter ikke engang til min egen familie... Og det ved jeg er en udtagelse som moren er komemt med at hun helst ikke vil have. Og så kom vi så ind på det i går og så sagde min kæreste noget jeg slet ikke kan forholde mig til "Jamen det er jo ikke meningen at du skal have nogle følelser forhende, det er jo meningen at du bare skal være en ekstra voksen med ansvar" og jeg gik total kold der...
Bare en voksen med ansvar?! Altså vi bor ikke sammen endnu men jeg har nogen med pigen at gøre 1 dage om ugen. Og om nogle måneder så flytter vi sammen og der skal vi have pigen 2 dage den ene uge og 3 den anden.. Og holder allerede rigtig meget af hende og hun har også sagt hun rigtig godt kan lide mig... Og blev rigtig ked af det da min kæreste sagde sådan... Og det lignede slet ikke ham at sige sådan noget... Sidder og er lidt bange for at moren manipulere med ham for at han bare skal makke ret... - han var meget under tøfflen i deres forhold og det føles nogle gange som om den tøffel ikke er helt væk...

Er det mig der er fuldstændig åndsvag oven i hovedet ? Eller må jeg da ikke godt holde af min kærestes barn? Især når vi selv har snakket om at få børn.. Ville da have det underligt med at være total kold over for det barn jeg regner med bliver mine børns halv store søster....

Det lyder yderst besynderligt Jeg synes, du gør det helt rigtige, og jeg mener, du stille og roligt bør tale med din kæreste om de tanker, du har gjort dig om hans udsagn. Du kunne måske fortælle ham, at jo flere der elsker hans datter, desto bedre

Hvis bare alle skilsmissebørn havde en bonusforælder med intentioner og følelser som dig, ville tingene se meget anderledes ud i mange hjem, så keep up

Anonym skriver:

Det tror jeg også... Især fordi hun har gjort meget klart over for min kæreste mange gange at jeg ikke må lege mor.. Og så var min bonus datter kommet til at omtale mig som "mor" og når vi skulle lege så var jeg "mor" og et eller andet dyr... Og siden da er han begyndt at bakke lidt... Når vi aflevere hende fra når vi har været oppe ved mig så må jeg ikke gå helt med op og, hun har sagt at det er egoistisk hvis min bonusdatter ser mig på hverdage, fordi så bliver hun bare forvirret over at være i børnehave, sammen med mig og min kæreste og så hjem til hendes mor igen.... hun er altså 4 år... og det er jo ikke fordi hun lige er startet i børnehave... Så kan ikke se hvad der forvirre hende så meget, hun spørger tit til om jeg kommer hvor min kæreste så siger "nej ikke i dag" selvom jeg faktisk havde tid til at være med... Det føles underligt ikke at må komme med selvom jeg ellers bare sidder hjemme og keder mig... føler lidt hun prøver at skille os ad... det har jeg følt siden vi begyndte at komme sammen...

det virker helt sikkert som om moren er utrolig bange for du overtager rollen som mor, og at hun nok har svært ved at acceptere at du udlever hendes drøm om kerne familien og det ikke er hende selv der gør det.. bare ærgeligt det skal være sådan!