Ja undskyld at jeg skriver som anonym, men i forstår nok hvorfor, hvis i læser videre...Jeg har en kæreste og et barn på 2, men efter jeg startede på nyt job for et halvt år siden, har jeg mødt en anden fyr, som på alle måder gør mig blød i knæene. jeg har ikke været min kæreste utro og vil heller ikke være det, men jeg må indrømme at jeg for første gang i vores forhold er fristet. Både mig og min kæreste arbejder meget og da vi jo begge vil det bedste for vores datter arbejder vi også meget forskudt... Den situation forsøger vi at ændre, men det er ikke lykkes endnu, og vores forhold lider selvfølgelig meget under det.Den anden fyr er en jeg arbejder meget sammen med. Jeg ser ham hver dag og han fortæller mig dagligt hvor skøn og dejlig han synes jeg er. Jeg har gjort det klart for ham, at jeg har en kæreste, og at jeg det ikke kommer til at ske! Han siger at det ved han godt, og om jeg ikke bare kan være glad for at vide at han er helt tosset med mig. Han har også flere gange lovet at skrue ned for charmen, men det sker jo ikke.. Og i virkeligheden ønsker jeg det jo heller ikke. Jeg synes han er virkelig sød, og der var ingen tvivl om, at jeg ville være sammen med ham, hvis ikke jeg havde mit barn... Og her mener jeg desværre ikke kun hvis jeg var single - for det var jeg blevet så.Mit forhold har været rigtig dårligt siden vores barn kom til verden, og jeg føler desværre allerede at jeg har strukket mig langt for at få det til at fungere... Men samtidig har vi et barn sammen, og jeg vil gå utroligt langt for at få det til at fungere imellem os igen. Så kære piger... Hvad dælen gør jeg???
Anmeld