ååh så mange tanker...

Jeg syntes bare alt for tiden er ved at være for meget.. & så HÅRDT! :/

Jeg ved godt jeg burde være glad for at være gravid og nyde min graviditet.. men hvor er det bare sindsygt svært at nyde min graviditet når jeg hver eneste dag går i frygt for min mormor ikke når at se min baby! (min mormor har kræft i lungen, ryggen & nok også hjernen) (får stråle behandling mod hjernen ligenu)

& det at se min mormor har fået det dårligt igen, det skræmmer mig virkelig & gør mig så frygtelig BANGE! da jeg så hende idag hun så virkelig syg ud! & det er første gang siden hun har fået kemo! hun har kastet op og klaget over smerter i hele ryggen skiftevis på den ene og den anden side.  - min mormor betyder alt for mig! & det værste ville være at hun ikke kommer til at se min baby! jeg ved hvor meget det betyder for hende...

udover det er jeg blevet sygemeldt fordi jeg fik veer og røg på sygehuset i nogle dage med veestop drop som har stoppet veerne heldigvis! 

& udover det er der så faren til barnet.. jeg ønsker virkelig ikke at se ham igen efter den behandling han har givet mig i de 2 år vi var sammen... og jeg blev ved med at finde mig i det ene efter det andet, utroskab og at jeg fik skylden for alt, ingenting var hans skyld alt var min skyld.. og når jeg tænker tilbage så forstår jeg ikke at jeg har fundet mig i det så længe.. og alle løgne han har fortalt om mig efter vi er slået op, både om den lille og om mig.. at jeg vil tage barnet fra ham osv.. det vil jeg på ingenmåde gøre og har jeg aldrig sagt, men det bliver man så beskyldt for af hans venner der skriver til en og man sidder som et spørgsmålstegn og ved ikke hvad man skal sige udover det passer ikke.. 

for selvom han er en kæmpe idiot overfor mig, så skal mit barn se sin far, det fortjener barnet! - men det påvirker mig virkelig meget at tænke på hvordan det vil gå at skulle være i samme rum som ham når man ikke engang har lyst til at sige et ord til ham! ;( er bange for jeg kommer til at flippe ud på ham hvis han bare siger noget til mig...

& der er så mange andre ting der fylder indeni en ligenu at min søvn ikke er for godt.. jeg vågner 4 - 8 gange hver nat, ikke for at skal på toiletkun, går kun på toilet en af gangene.. men fordi jeg drømmer onde drømme om både at min mormor ligepludselig sover ind.. ;( eller om at det bare slet ikke går med at se faren, eller at faren ikke viser sit barn kærlighed, eller ikke vil være der for sit barn fuldt ud den tid han skal se sin far...

undskyld det er lang og rodet.. ville ikke andet end bare lige ud med alt det hele, det lettede en del indeni... & så vil jeg høre om der er nogle der har nogle gode råd til omkring det med faren?

Har desværre ingen råd i denne situation.. men ville ikke gå uden at give en  ..

Håber det hele falder på plads,

Ingen Gode råd, men kram til dig

wish skriver:

Har desværre ingen råd i denne situation.. men ville ikke gå uden at give en  ..

Håber det hele falder på plads,

ååh tak den varmer meget! 

- men at få en dårligt nyhed omkring mormors kræft idag - gør det bare sværere.. hun har kræft i faktisk hele kroppen og det er en hurtig kræft form & de ved ikke hvor længe hun har tilbage 

Sukkerblomst skriver:

Ingen Gode råd, men kram til dig

Anonym skriver:

Jeg syntes bare alt for tiden er ved at være for meget.. & så HÅRDT! :/

Jeg ved godt jeg burde være glad for at være gravid og nyde min graviditet.. men hvor er det bare sindsygt svært at nyde min graviditet når jeg hver eneste dag går i frygt for min mormor ikke når at se min baby! (min mormor har kræft i lungen, ryggen & nok også hjernen) (får stråle behandling mod hjernen ligenu)

& det at se min mormor har fået det dårligt igen, det skræmmer mig virkelig & gør mig så frygtelig BANGE! da jeg så hende idag hun så virkelig syg ud! & det er første gang siden hun har fået kemo! hun har kastet op og klaget over smerter i hele ryggen skiftevis på den ene og den anden side.  - min mormor betyder alt for mig! & det værste ville være at hun ikke kommer til at se min baby! jeg ved hvor meget det betyder for hende...

udover det er jeg blevet sygemeldt fordi jeg fik veer og røg på sygehuset i nogle dage med veestop drop som har stoppet veerne heldigvis! 

& udover det er der så faren til barnet.. jeg ønsker virkelig ikke at se ham igen efter den behandling han har givet mig i de 2 år vi var sammen... og jeg blev ved med at finde mig i det ene efter det andet, utroskab og at jeg fik skylden for alt, ingenting var hans skyld alt var min skyld.. og når jeg tænker tilbage så forstår jeg ikke at jeg har fundet mig i det så længe.. og alle løgne han har fortalt om mig efter vi er slået op, både om den lille og om mig.. at jeg vil tage barnet fra ham osv.. det vil jeg på ingenmåde gøre og har jeg aldrig sagt, men det bliver man så beskyldt for af hans venner der skriver til en og man sidder som et spørgsmålstegn og ved ikke hvad man skal sige udover det passer ikke.. 

for selvom han er en kæmpe idiot overfor mig, så skal mit barn se sin far, det fortjener barnet! - men det påvirker mig virkelig meget at tænke på hvordan det vil gå at skulle være i samme rum som ham når man ikke engang har lyst til at sige et ord til ham! ;( er bange for jeg kommer til at flippe ud på ham hvis han bare siger noget til mig...

& der er så mange andre ting der fylder indeni en ligenu at min søvn ikke er for godt.. jeg vågner 4 - 8 gange hver nat, ikke for at skal på toiletkun, går kun på toilet en af gangene.. men fordi jeg drømmer onde drømme om både at min mormor ligepludselig sover ind.. ;( eller om at det bare slet ikke går med at se faren, eller at faren ikke viser sit barn kærlighed, eller ikke vil være der for sit barn fuldt ud den tid han skal se sin far...

undskyld det er lang og rodet.. ville ikke andet end bare lige ud med alt det hele, det lettede en del indeni... & så vil jeg høre om der er nogle der har nogle gode råd til omkring det med faren?

Frøken Førstegangsmor :D skriver:

min far har også kræft og ryger hele tiden ind og ud af hospitalet.... lige nu er der ingen der vil fortælle mig noget.... det er godt nok også hårdt, især når man er 29 uger gravid og sidder i udlandet.

Føler med dig og forstår dig fuldt ud!

ja jeg kender den uvished! den er så svært at accepktere! & man går bare og er ked af det hele tiden! 

men det værste er bare at vi idag har fået svar på det, det er dejligt at have fået svar.. MEN det er dårlige nyheder, hun har kræft i hjernen også!  faktisk i hele kroppen... og de prøver med stråler mod hjernen, men hun har fået de ord her:"hun kan ikke helbredes" 

& det værste er bare min mormor betyder bare alt for mig! har boet ved hende flere gange.. og hun har altid hjulpet mig.. & så se hun har de smerter og at man ingenting kan gøre, det er fandme svært

sender også dig en masse tanker omkring det med din far! jeg forstår dig fuldt ud!

Nessie skriver:

Tak