Gode råd søges.. Hund + Baby

Jeg er opvokset med en rigtig aggressiv hun-hund (doberman) der er langt langt vaerre, end det du beskriver - hun bed, hun knurrerede, hun goede osv osv osv. Aarsagen var, at hun var en rigtig vagthund men ogsaa aggressiv af natur.

Da den forste baby (min sosters) kom ind i familien, blev hun dog helt anderledes - altsaa overfor babyen. Hun forstod ligesom, at det ikke var en trussel - hun hoppede op paa bordet, slikkede hende paa kinden og gik vaek igen.

... og saa sad vi der med aaben mund og polypper....

Joyce skriver:

Vi håber nogen kan hjælpe..

Vi venter vores første barn til maj, og vi har 2 langhåret dværg gravhunde - en tæve, og en han..

Vores tæve er til daglig rigtig sød, meeen.........

Vores tæve bliver 4 år til sommer.. Er sine første 8 uger opvokser i et opvarmet skur, hos et ungt par, uden børn og mange gæster.. Og kan idag slet ikke med fremmede mennesker, og slet ikke børn..
Derudover er hun ´mor´s hund..
Hun er en rigtig sød og dejlig hund -når hun gider  Hun har tidligere bidt hul på min kæreste, og bider gerne ud efter folk - dog har hun ellers aldrig bidt nogen.. og nogen mennesker respektere hun slet ikke..
Hun gør rigtig meget, hvis der er nogen ved døren, og bliver ved med at knurrer og gø længe af folk, når vi får gæster (derfor får vi ikke særlig gæster..)

vi er begyndt at tænke meget over, om hun skal have en chance med vores barn? med hvad så med alle de gæster der vil følge med en baby???
Hvor meget vil det forstyrre baby når den sover, og hunden gør helt vildt, hvis der er nogen ved døren?
Eller bliver vi nød til at aflive hende, inden baby overhovedet kommer til verden??

på forhånd tak..

OBS: vores hanhund..
Vores han er 2½ år.. Er  sine første 8 uger opvokset inde i hus med børn, og alle aldre af menneser - derfor elsker han alle typer af mennesker.. Han er dog aldrig blev god til andre hunde.. Men han er HR. TROFAST, og han har allerede haft bekendt skab med babyer, og han passet meget på, og kysset ..  Han bliver overhovedet ikke noget problem..

Årh det er en svær en..

 

Personligt ville jeg prøve ALT før jeg opgav min hund. Jeg ville nok tage kontakt til min dyrlæge og se om de måske har en adfærdsterapeut der kunne hjælpe med råd og træning. En hund bliver aldrig for gammel til at lære nyt men som mennesker er alle hunde oz forskellige og det kan være hun skal håndteres anderledes for at få fuld effekt af træningen

 

Havde jeg en hund der var utryg ved fremmede ville jeg gøre det til en vane at lukke hende væk når der kom gæster.. Indrette et hyggehjørne til hende og evt. den anden hund i et værelse langt fra stuen og måske lukke dem ud når gæsterne HAVDE sat sig i sofaen og der var kommet mere ro på situationen. Gravhunde er jo små hunde og vi er meget høje iforhold til dem, og kommer der så 5 høje trusler væltende ind af døren på samme tid så ville jeg nok oz blive bange

Joyce skriver:

Vi håber nogen kan hjælpe..

Vi venter vores første barn til maj, og vi har 2 langhåret dværg gravhunde - en tæve, og en han..

Vores tæve er til daglig rigtig sød, meeen.........

Vores tæve bliver 4 år til sommer.. Er sine første 8 uger opvokser i et opvarmet skur, hos et ungt par, uden børn og mange gæster.. Og kan idag slet ikke med fremmede mennesker, og slet ikke børn..
Derudover er hun ´mor´s hund..
Hun er en rigtig sød og dejlig hund -når hun gider  Hun har tidligere bidt hul på min kæreste, og bider gerne ud efter folk - dog har hun ellers aldrig bidt nogen.. og nogen mennesker respektere hun slet ikke..
Hun gør rigtig meget, hvis der er nogen ved døren, og bliver ved med at knurrer og gø længe af folk, når vi får gæster (derfor får vi ikke særlig gæster..)

vi er begyndt at tænke meget over, om hun skal have en chance med vores barn? med hvad så med alle de gæster der vil følge med en baby???
Hvor meget vil det forstyrre baby når den sover, og hunden gør helt vildt, hvis der er nogen ved døren?
Eller bliver vi nød til at aflive hende, inden baby overhovedet kommer til verden??

på forhånd tak..

OBS: vores hanhund..
Vores han er 2½ år.. Er  sine første 8 uger opvokset inde i hus med børn, og alle aldre af menneser - derfor elsker han alle typer af mennesker.. Han er dog aldrig blev god til andre hunde.. Men han er HR. TROFAST, og han har allerede haft bekendt skab med babyer, og han passet meget på, og kysset ..  Han bliver overhovedet ikke noget problem..

Når den allerede har udvist ubehag over for børn, ildt din kæreste og er mors hund så er sansynligheden for hun vil dele dig med den lille nok ikke stå stor og bliver nu nok jaloux. Der er nogle hunde coaches der siger man kan træne det ved at bruge en dukke, sidde og lade som om man ammer osv. 

Måske anskaffe en kravlegård også ville jeg købe et "stort" hunde bur i ku ha et sted med ro hvor hundene selv kan gå ind når det bliver for meget også når der er mange gæster lukke lågen. Så er det ikke en straf som mange vil syntes men et helle sted.

 

Min egen hund har sådan et og hvis hun er med nogle steder har vi altid det med (det er en stor transportkasse) for så kan hun føle sig tryk og selv gå der ind når hun ikke gidder snakke mere..

 

Ellers er der jo bortadoption eller ja aflivning

Månsson skriver:

Når den allerede har udvist ubehag over for børn, ildt din kæreste og er mors hund så er sansynligheden for hun vil dele dig med den lille nok ikke stå stor og bliver nu nok jaloux. Der er nogle hunde coaches der siger man kan træne det ved at bruge en dukke, sidde og lade som om man ammer osv. 

Måske anskaffe en kravlegård også ville jeg købe et "stort" hunde bur i ku ha et sted med ro hvor hundene selv kan gå ind når det bliver for meget også når der er mange gæster lukke lågen. Så er det ikke en straf som mange vil syntes men et helle sted.

 

Min egen hund har sådan et og hvis hun er med nogle steder har vi altid det med (det er en stor transportkasse) for så kan hun føle sig tryk og selv gå der ind når hun ikke gidder snakke mere..

 

Ellers er der jo bortadoption eller ja aflivning

og måske sige møbler er forbudt område da den lille jo ska være der

Joyce skriver:

Vi håber nogen kan hjælpe..

Vi venter vores første barn til maj, og vi har 2 langhåret dværg gravhunde - en tæve, og en han..

Vores tæve er til daglig rigtig sød, meeen.........

Vores tæve bliver 4 år til sommer.. Er sine første 8 uger opvokser i et opvarmet skur, hos et ungt par, uden børn og mange gæster.. Og kan idag slet ikke med fremmede mennesker, og slet ikke børn..
Derudover er hun ´mor´s hund..
Hun er en rigtig sød og dejlig hund -når hun gider  Hun har tidligere bidt hul på min kæreste, og bider gerne ud efter folk - dog har hun ellers aldrig bidt nogen.. og nogen mennesker respektere hun slet ikke..
Hun gør rigtig meget, hvis der er nogen ved døren, og bliver ved med at knurrer og gø længe af folk, når vi får gæster (derfor får vi ikke særlig gæster..)

vi er begyndt at tænke meget over, om hun skal have en chance med vores barn? med hvad så med alle de gæster der vil følge med en baby???
Hvor meget vil det forstyrre baby når den sover, og hunden gør helt vildt, hvis der er nogen ved døren?
Eller bliver vi nød til at aflive hende, inden baby overhovedet kommer til verden??

på forhånd tak..

OBS: vores hanhund..
Vores han er 2½ år.. Er  sine første 8 uger opvokset inde i hus med børn, og alle aldre af menneser - derfor elsker han alle typer af mennesker.. Han er dog aldrig blev god til andre hunde.. Men han er HR. TROFAST, og han har allerede haft bekendt skab med babyer, og han passet meget på, og kysset ..  Han bliver overhovedet ikke noget problem..

Altså jeg vil altid give min hund chancen 

Forstår dig dog udemærket har termin søndag og vi har en lækker boxer, som er helt vild med ALLE, dog er han jo ikke vokset op med børn, og han er kluntet stor og så virker det jo voldsomt Min største frygt ligge i hans glæde om han kommer til at gøre skade på hende fordi han er glad, lidt omvendt verden......

Problemet er jo også lidt at hvis du bestemmer dig for at hunden skal have chancen skal den jo virkelig også have en reel chance, for når man er nervøs har man jo lidt tendens til at skærme barnet fra hunden, og så bliver hunden jo afvist og det er jo endnu værre.

I kunne ikke spørge dyrlægen om hun/ han har nogle gode råd????

Jeg ville give chancen men det er jo kun jer der ved hvordan i har det med det