Gode råd søges.. Hund + Baby

Vi håber nogen kan hjælpe..

Vi venter vores første barn til maj, og vi har 2 langhåret dværg gravhunde - en tæve, og en han..

Vores tæve er til daglig rigtig sød, meeen.........

Vores tæve bliver 4 år til sommer.. Er sine første 8 uger opvokser i et opvarmet skur, hos et ungt par, uden børn og mange gæster.. Og kan idag slet ikke med fremmede mennesker, og slet ikke børn..
Derudover er hun ´mor´s hund..
Hun er en rigtig sød og dejlig hund -når hun gider  Hun har tidligere bidt hul på min kæreste, og bider gerne ud efter folk - dog har hun ellers aldrig bidt nogen.. og nogen mennesker respektere hun slet ikke..
Hun gør rigtig meget, hvis der er nogen ved døren, og bliver ved med at knurrer og gø længe af folk, når vi får gæster (derfor får vi ikke særlig gæster..)

vi er begyndt at tænke meget over, om hun skal have en chance med vores barn? med hvad så med alle de gæster der vil følge med en baby???
Hvor meget vil det forstyrre baby når den sover, og hunden gør helt vildt, hvis der er nogen ved døren?
Eller bliver vi nød til at aflive hende, inden baby overhovedet kommer til verden??

på forhånd tak..

OBS: vores hanhund..
Vores han er 2½ år.. Er  sine første 8 uger opvokset inde i hus med børn, og alle aldre af menneser - derfor elsker han alle typer af mennesker.. Han er dog aldrig blev god til andre hunde.. Men han er HR. TROFAST, og han har allerede haft bekendt skab med babyer, og han passet meget på, og kysset ..  Han bliver overhovedet ikke noget problem..

Hvis det var min hund ville jeg godt nok også bekymre mig lidt..
Vores hund var den mest fantastiske inden vi fik vores datter.. men efter en måneds tid fik hun nok og begyndte at knurre, rejse børster og vise tænder af min datter og jeg..
Så vi gav hende til mine svigerforældre..
Jeg ville nok lige se det an og give det en chance..
Mht om baby kan sove fra alt den gøen.. så ville min datter ikke kunne.. men hvis hun havde været vandt til det ville hun måske..

Joyce skriver:

Vi håber nogen kan hjælpe..

Vi venter vores første barn til maj, og vi har 2 langhåret dværg gravhunde - en tæve, og en han..

Vores tæve er til daglig rigtig sød, meeen.........

Vores tæve bliver 4 år til sommer.. Er sine første 8 uger opvokser i et opvarmet skur, hos et ungt par, uden børn og mange gæster.. Og kan idag slet ikke med fremmede mennesker, og slet ikke børn..
Derudover er hun ´mor´s hund..
Hun er en rigtig sød og dejlig hund -når hun gider  Hun har tidligere bidt hul på min kæreste, og bider gerne ud efter folk - dog har hun ellers aldrig bidt nogen.. og nogen mennesker respektere hun slet ikke..
Hun gør rigtig meget, hvis der er nogen ved døren, og bliver ved med at knurrer og gø længe af folk, når vi får gæster (derfor får vi ikke særlig gæster..)

vi er begyndt at tænke meget over, om hun skal have en chance med vores barn? med hvad så med alle de gæster der vil følge med en baby???
Hvor meget vil det forstyrre baby når den sover, og hunden gør helt vildt, hvis der er nogen ved døren?
Eller bliver vi nød til at aflive hende, inden baby overhovedet kommer til verden??

på forhånd tak..

OBS: vores hanhund..
Vores han er 2½ år.. Er  sine første 8 uger opvokset inde i hus med børn, og alle aldre af menneser - derfor elsker han alle typer af mennesker.. Han er dog aldrig blev god til andre hunde.. Men han er HR. TROFAST, og han har allerede haft bekendt skab med babyer, og han passet meget på, og kysset ..  Han bliver overhovedet ikke noget problem..

På den ene side ville jeg sige: prøv at give det en chance og se hvad hun siger, måske hun er anderledes når det er jeres barn (læs: en del af flokken).

På den anden side, ville jeg godt nok være meget bekymret. Hvis hun bider så meget som du skriver, så ville jeg aldrig lade hunden være i nærheden af babyen, og jeg tror ikke det er fedt hele tiden at skulle være obs på om hunden kom for tæt på babyen. Det kan SÅ hurtigt gå galt hvis man lige kigger væk et sekund...

Jeg kan udemærket se dilemmaet, men personligt tror jeg simpelthen ikke jeg turde tage chancen...

Kan I ikke give den til noget familie eller venner som den er fortrolig med? er nok temmelig svært når den bider, men istedet for at aflive?

Den lykkelige skriver:

Hvis det var min hund ville jeg godt nok også bekymre mig lidt..
Vores hund var den mest fantastiske inden vi fik vores datter.. men efter en måneds tid fik hun nok og begyndte at knurre, rejse børster og vise tænder af min datter og jeg..
Så vi gav hende til mine svigerforældre..
Jeg ville nok lige se det an og give det en chance..
Mht om baby kan sove fra alt den gøen.. så ville min datter ikke kunne.. men hvis hun havde været vandt til det ville hun måske..

Vi frygter også bare hun vil kunne finde på at bide vores baby.. - og er det tilfældet vil vi aldrig kunne tilgive hunden, eller os selv..

Men vi er godt nok splittet, for vi elsker hende, og hun er rigtig dejlig.. Men hun er bare utrolig bestemt, og hendes personlighed gør vi ikke rigtig kan ændre på hende mere, for hun er utrolig selvstændig og STÆDIG! hun ved hvad hun må og ikke må, og hun vender bare øjne af os, hvis hun får skæld ud..

Men hvis hun kender folk, så er hun utrolig kærlig, hvis bare det foregår på hendes betingelser..

Så vi har mange tanker om hvad vi skal gøre..
Vi kan jo tage vores forholds regeler, med hensyn til hund og baby når baby kommer, men jeg frygter også bare det vil kræve ekstremt meget arbejde.. og jeg frygter for hvad sygeplejersken vil sige til så en aggresiv hund.. og synes også det vil være forkert hvis hun skal væk hvergang der kommer gæster..

Og det larmer RIGTIG meget når hun gør, og hun gejler vores hanhund op, så begge gør.. så tvivler på den lille vil kunne sove..  Men man kan selvfølgelig aldrig vide..  

Joyce skriver:

Vi frygter også bare hun vil kunne finde på at bide vores baby.. - og er det tilfældet vil vi aldrig kunne tilgive hunden, eller os selv..

Men vi er godt nok splittet, for vi elsker hende, og hun er rigtig dejlig.. Men hun er bare utrolig bestemt, og hendes personlighed gør vi ikke rigtig kan ændre på hende mere, for hun er utrolig selvstændig og STÆDIG! hun ved hvad hun må og ikke må, og hun vender bare øjne af os, hvis hun får skæld ud..

Men hvis hun kender folk, så er hun utrolig kærlig, hvis bare det foregår på hendes betingelser..

Så vi har mange tanker om hvad vi skal gøre..
Vi kan jo tage vores forholds regeler, med hensyn til hund og baby når baby kommer, men jeg frygter også bare det vil kræve ekstremt meget arbejde.. og jeg frygter for hvad sygeplejersken vil sige til så en aggresiv hund.. og synes også det vil være forkert hvis hun skal væk hvergang der kommer gæster..

Og det larmer RIGTIG meget når hun gør, og hun gejler vores hanhund op, så begge gør.. så tvivler på den lille vil kunne sove..  Men man kan selvfølgelig aldrig vide..  

Lyder som om du allerede har taget beslutnigen.. Det er også vildt svært.. for vil jo også være trist hvis du ikke kan nyde dit første barn fordi du hele tiden skal være opmærksom på hunden osv..
Men det jo svært

Masig skriver:

På den ene side ville jeg sige: prøv at give det en chance og se hvad hun siger, måske hun er anderledes når det er jeres barn (læs: en del af flokken).

På den anden side, ville jeg godt nok være meget bekymret. Hvis hun bider så meget som du skriver, så ville jeg aldrig lade hunden være i nærheden af babyen, og jeg tror ikke det er fedt hele tiden at skulle være obs på om hunden kom for tæt på babyen. Det kan SÅ hurtigt gå galt hvis man lige kigger væk et sekund...

Jeg kan udemærket se dilemmaet, men personligt tror jeg simpelthen ikke jeg turde tage chancen...

Kan I ikke give den til noget familie eller venner som den er fortrolig med? er nok temmelig svært når den bider, men istedet for at aflive?

Der er desværre ikke rigtig nogen som kan tage hende..

Mine forældres hund, er ellers lige død - men de vil simpelthen ikke have hende, fordi hun bliver så aggresiv når der kommer gæster, og derhjemme bor mine brødre stadigvæk og de har ofte besøg, så de synes det ville være træls med en så larmende hund..
De synes selvfølgelig hun er rigtig sød og dejlig, og det vil være rigtig synd at aflive hende, men de vil simpelthen ikke - og det forstår jeg godt..

Mine svigerforældre, vil gerne passe dem engang i mellem, men de vil ikke have hund igen, da de følger sig "fanget" og "bundet" - og de vil ikke miste deres frihed, særligt ikke når der kommer 2 stk. børnebarn i 2012.. og det er også helt forståligt..

Ingen af vores venner, er blevet så gode venner med hende - for det tillader hun ikke.. og hun kan slet ikke lide min biologiske far

og vi kan ikke heller ikke sælge hende, for hun er så aggresiv at hun vil skramme folk væk lige med det samme..

Vi ved bare ikke om vi tør at tage chancen, når først vores baby er kommet til verden.. Men det ville også være fedt hvis hun bare fungeret med baby, og vores tanker og overvejelser blev gjord til skamme.. men nøj vi tvivler..  

Den lykkelige skriver:

Lyder som om du allerede har taget beslutnigen.. Det er også vildt svært.. for vil jo også være trist hvis du ikke kan nyde dit første barn fordi du hele tiden skal være opmærksom på hunden osv..
Men det jo svært

Har slet ikke besluttet mig endnu.. Det kan jeg overhovedet ikke! og kæresten har det på samme måde..

Jeg vil være rigtig ked af at skulle aflive hende, for hun betyder utrolig meget, og fylder meget til daglig  og hun har nogle fantastisk sider..
Men på den anden side, det ville være skrækkeligt hvis det værste skulle ske med baby, pga. hende.. det vil vi aldrig kunne tilgive..

Tænk hvis baby skulle få bide mærker i en lille bitte alder

Joyce skriver:

Har slet ikke besluttet mig endnu.. Det kan jeg overhovedet ikke! og kæresten har det på samme måde..

Jeg vil være rigtig ked af at skulle aflive hende, for hun betyder utrolig meget, og fylder meget til daglig  og hun har nogle fantastisk sider..
Men på den anden side, det ville være skrækkeligt hvis det værste skulle ske med baby, pga. hende.. det vil vi aldrig kunne tilgive..

Tænk hvis baby skulle få bide mærker i en lille bitte alder

Men det jeg mente var bare at beslutningen virkede til at være taget fordi det jo uvisheden og det hvis der nu sker noget, som bare ikke må risikeres..
Nu hvor jeg sidder og tænker over det og hvis det var mig så tror jeg faktisk ikke jeg ville kunne.. Man skal jo kunne stole på sin hund.. Og du kommer jo ikke til at have et rolig øjeblik
Har i ikke nogen i familien eller lignende som kan overtage den men så i stadig kan se hende ind imellem??

Joyce skriver:

Der er desværre ikke rigtig nogen som kan tage hende..

Mine forældres hund, er ellers lige død - men de vil simpelthen ikke have hende, fordi hun bliver så aggresiv når der kommer gæster, og derhjemme bor mine brødre stadigvæk og de har ofte besøg, så de synes det ville være træls med en så larmende hund..
De synes selvfølgelig hun er rigtig sød og dejlig, og det vil være rigtig synd at aflive hende, men de vil simpelthen ikke - og det forstår jeg godt..

Mine svigerforældre, vil gerne passe dem engang i mellem, men de vil ikke have hund igen, da de følger sig "fanget" og "bundet" - og de vil ikke miste deres frihed, særligt ikke når der kommer 2 stk. børnebarn i 2012.. og det er også helt forståligt..

Ingen af vores venner, er blevet så gode venner med hende - for det tillader hun ikke.. og hun kan slet ikke lide min biologiske far

og vi kan ikke heller ikke sælge hende, for hun er så aggresiv at hun vil skramme folk væk lige med det samme..

Vi ved bare ikke om vi tør at tage chancen, når først vores baby er kommet til verden.. Men det ville også være fedt hvis hun bare fungeret med baby, og vores tanker og overvejelser blev gjord til skamme.. men nøj vi tvivler..  

 

Øv hvor ærgeligt da... Kan godt forstå din bekymring og dit dilemma for man vil jo heller ikke af med sin hund... Men ellers prøv at se  tiden an og så være ekstra obs når de er i nærheden af hinanden så der ikke sker noget...