jeg kan snart ikke mere...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

13. februar 2012

Troldemommi

 

Din stakkel, du får lige et rigtigt stort Cyberkram :-)

Jeg forstår dig godt, det er da ikke sjovt at andre får det serveret på et sølvfad som du/i går og kæmper for at få, og som så ikke går i opfyldelse pt. Det er helt sikkett normal, vi kan alle blive misundelige så det jeg vil sige - Tillykke du er hel normal :-)

Ps håber snart der falder en hel masse appelsiner ned i jeres turban :-)

Monica

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

13. februar 2012

Muhmi

Anonym skriver:



det er ikke min søster, men min kærestes søster... 

og ja jeg ved det... de kan jo ikke gøre for at jeg lever i elendighed. jeg burde være glad på deres vegne... 

men det er så meget lettere sagt end gjort... jeg kan simpelthen ikke glæde mig på deres vegne....  

du skriver at du stod i samme situation? hvordan var det, hvordan kom du ud over jalouxien? 



Åh, sorry, læste vidst lige lidt for hurtigt der

Kan virkelig godt forstå at det er svært at glæde sig på deres vejne... Som sagt, så har jeg været i (næsten) samme situation...

Min storebror gjorde min svigerinde gravid da Anders og jeg havde prøvet i et år ca. Og ja det var virkelig hårdt at, glæde sig på deres vejne.. For hvorfor var det ikke mig? Var der noget galt med nogen af os? Hvorfor ser jeg gravide maver overalt, når jeg så inderligt ønsker at det var mig?

Der gik ca. et 4-5 mdr. hvor jeg var syg af misundelse, og ALT for opsat på at nu skulle det være os... En dag vågnede jeg op og fik en åbenbaring... "Ved du hvad, Sanne!? Hvis det sker, så sker det og ellers må vi adoptere eller gå igennem en hulens masse hormon behandlinger for at det lykkes!" Jeg orkede virkelig ikke at være sur og misundelig mere... Mit hovede var ødelagt og jeg kunne mærke det gjorde ondt at tænke så negativt....Og derefter, der glædede jeg mig på min svigerindes vejne, jeg var glad for at jeg i det mindste skulle have lov til at blive faster... Jeg var ikke misundelig på alle de gravide maver jeg så, jeg blev glad indeni, fordi de andre, fik deres ønsker opfyldt... Dette er selvfølgelig sværre at gøre end at sige det... Men jeg efterlevede virkelig at det var godt for dem... Og blev glad, istedet for ked, når jeg så andres lykke...

En måned senere stod jeg med en positiv graviditetstest... Jeg mistede desværre de tvillinger jeg havde i maven... Men 14 dage efter jeg havde mistet dem, fik jeg Silas i maven...

Og jeg er til den dag i dag, overbevist om at det var på grund af min ændrede tankegang... Ens psyke har SÅ meget at sige når man prøver at blive gravid... Og det er jeg sikker på det har gjort ved mig, den dag mine tanker slappede af, jamen så var der plads til en baby...

Som sagt, det er svært... Men det hjalp meget her...

Håber virkelig at i snart får jeres ønskebaby!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.