jeg kan snart ikke mere...

jeg er SÅ ked af det... 

og egentlig burde jeg sikkert slet ikke have lov til at være ked af det...! jeg føler mig så ussel, tarvelig, dum og led.. 

sagen er den at min kæreste og jeg har prøvet på at lave et barn sammen siden  Januar 2011... der sker bare INTET!  

udover dette fik vores økonomi et ordentlig krak sidste år, så vi måtte skyde alle planer om vores drømme hus væk og sidder derfor nu i en skod lejlighed.. 

min kæreste gik med planer om at fri (har han sidenhen fortalt mig) men han droppede det igen da der hverken var penge til den ring han har udset sig eller penge til et bryllup inden for ihvertfald de næste 4-5 år... 

jeg føler at vi bliver ramt af alt det uheld vi overhoved kan!!!! 

dødsstødet kom så da hans søster meddeler at de venter sig, OG at de er blevet forlovet!  de har prøvet 1 måned på at blive gravid! BANG! 

og her kunne jeg så mærke at en meget meget meget stor grim sort sky af ren og skær misundelse flød ind over mig!!! 

jeg ved godt at jeg sikkert burde være glad på deres vegne og alt det der... men unskyld mig, det kan jeg bare ikke når de får ALT det jeg selv går og drømmer om og kæmper for... 

jeg har grædt og grædt, og kan slet ikke overskue hvordan jeg skal rende rundt med hende hele sommeren og se hendes voksende mave, høre om deres bryllups planlæggelser og alt mulig andet!!! 

Æv... Jeg kender det...

Men... De kan jo ikke gøre for hvordan det står til hos din kæreste og dig... Og jeg siger det i bedste mening, for tro mig, jeg har været der hvor du er lige nu og det sutter r*v... Men det hjælper lidt at tænke på at du jo skal være moster og så skal du helt sikkert være med i alle de dejlige planer som din søster går og brygger med i hovedet lige nu... Prøv at nyde deres lykke, selvom det er svært, og sug til dig af gode idéer og prøv at tænke positivt... Som sagt, så er det ikke deres skyld at de blev gravide så hurtigt, og din søster vil nok blive meget ked af at du trækker dig væk fra hende, blot fordi de har noget som du ikke har lige nu... Det skal nok komme til jer...

uhh. kender det ALT for godt...

herhjemme er det dog fordi manden ikke rigtig har lyst til et bryllup, mange mennesker og sådan, men går hver dag og håber og ønsker han har købt ringen...

huset skal vi vente 3-5 år med.

alle bliver også gravide lige for snuden af os (smed p-pillerne i december 2010 og har siden haft SA)

hvis du på noget tidspunkt finder en måde at være glad på andres vegne, ikke at være så misundelig og faktisk lidt sur på dem fordi de lykkedes, vil du så ikke nok kontakte mig??

jeg er ikke til meget hjælp, men VED hvordan du har det og det er SÅÅÅÅ HÅRDT!!!

 håber snart det er jeres tur.

Anonym skriver:

jeg er SÅ ked af det... 

og egentlig burde jeg sikkert slet ikke have lov til at være ked af det...! jeg føler mig så ussel, tarvelig, dum og led.. 

sagen er den at min kæreste og jeg har prøvet på at lave et barn sammen siden  Januar 2011... der sker bare INTET!  

udover dette fik vores økonomi et ordentlig krak sidste år, så vi måtte skyde alle planer om vores drømme hus væk og sidder derfor nu i en skod lejlighed.. 

min kæreste gik med planer om at fri (har han sidenhen fortalt mig) men han droppede det igen da der hverken var penge til den ring han har udset sig eller penge til et bryllup inden for ihvertfald de næste 4-5 år... 

jeg føler at vi bliver ramt af alt det uheld vi overhoved kan!!!! 

dødsstødet kom så da hans søster meddeler at de venter sig, OG at de er blevet forlovet!  de har prøvet 1 måned på at blive gravid! BANG! 

og her kunne jeg så mærke at en meget meget meget stor grim sort sky af ren og skær misundelse flød ind over mig!!! 

jeg ved godt at jeg sikkert burde være glad på deres vegne og alt det der... men unskyld mig, det kan jeg bare ikke når de får ALT det jeg selv går og drømmer om og kæmper for... 

jeg har grædt og grædt, og kan slet ikke overskue hvordan jeg skal rende rundt med hende hele sommeren og se hendes voksende mave, høre om deres bryllups planlæggelser og alt mulig andet!!! 

Sådan er der rigtig rigtig mange der har det.. det er SÅ unfair at nogle skal have det så let og nærmest får alt serveret på et sølvfad, mens vi andre skal kæmpe for det hele med blod, sved og tårer...

Vi forsøgte selv at lave baby i 11 mdr, vores økonomi røg sig også en tur, jeg har intet arbejde og lader ikke til jeg kan få det de næste par år.. Alt imens mine venner bliver gravide på stribe uden overhovedet at gøre noget særligt for det, får de fedeste jobs, tager på lækre ferier, bliver gift osv osv....

Det er SÅ hårdt, MEN en dag kommer lykken til dem der venter... Efter 11 mdr blev vi endelig gravide, efter et par års venten kunne vi endelig flytte ind i vores nye hus i oktober... Økonomien er stadig ikke helt god, men vi klarer os, jeg har stadig intet job, men bruger tiden på kurser og hobbyer istedet...

Jeg ved hvor hårdt det er at vente og vente og føle hele verden er imod en, men en dag så vender det... Og hvem ved, du når måske at blive gravid inden for de næste par måneder og så skal du ikke bare gå og se på hendes voksende mave, men også din egen

Muhmi skriver:

Æv... Jeg kender det...

Men... De kan jo ikke gøre for hvordan det står til hos din kæreste og dig... Og jeg siger det i bedste mening, for tro mig, jeg har været der hvor du er lige nu og det sutter r*v... Men det hjælper lidt at tænke på at du jo skal være moster og så skal du helt sikkert være med i alle de dejlige planer som din søster går og brygger med i hovedet lige nu... Prøv at nyde deres lykke, selvom det er svært, og sug til dig af gode idéer og prøv at tænke positivt... Som sagt, så er det ikke deres skyld at de blev gravide så hurtigt, og din søster vil nok blive meget ked af at du trækker dig væk fra hende, blot fordi de har noget som du ikke har lige nu... Det skal nok komme til jer...

det er ikke min søster, men min kærestes søster... 

og ja jeg ved det... de kan jo ikke gøre for at jeg lever i elendighed. jeg burde være glad på deres vegne... 

men det er så meget lettere sagt end gjort... jeg kan simpelthen ikke glæde mig på deres vegne....  

du skriver at du stod i samme situation? hvordan var det, hvordan kom du ud over jalouxien? 

Kris89 skriver:

uhh. kender det ALT for godt...

herhjemme er det dog fordi manden ikke rigtig har lyst til et bryllup, mange mennesker og sådan, men går hver dag og håber og ønsker han har købt ringen...

huset skal vi vente 3-5 år med.

alle bliver også gravide lige for snuden af os (smed p-pillerne i december 2010 og har siden haft SA)

hvis du på noget tidspunkt finder en måde at være glad på andres vegne, ikke at være så misundelig og faktisk lidt sur på dem fordi de lykkedes, vil du så ikke nok kontakte mig??

jeg er ikke til meget hjælp, men VED hvordan du har det og det er SÅÅÅÅ HÅRDT!!!

 håber snart det er jeres tur.

 

 

åh hvor er jeg glad for at høre at det ikke kun er mig der har følt sådan! 

jeg var bange for at jeg måske fik rundt og var det eneste menneske i verden som var så bitter og jaloux og ikke kunne glæde mig på andres vegne... 

jeg håber rigtig rigtig meget på at lykken vender for både dig og mig inden længe!!! 

og pssst vi laver lige en deal med at kontakte hinanden HVIS vi finder løsningen på at føle sådan ikk? for jeg vil også vildt gerne have opskriften! 

Anonym skriver:

åh hvor er jeg glad for at høre at det ikke kun er mig der har følt sådan! 

jeg var bange for at jeg måske fik rundt og var det eneste menneske i verden som var så bitter og jaloux og ikke kunne glæde mig på andres vegne... 

jeg håber rigtig rigtig meget på at lykken vender for både dig og mig inden længe!!! 

og pssst vi laver lige en deal med at kontakte hinanden HVIS vi finder løsningen på at føle sådan ikk? for jeg vil også vildt gerne have opskriften! 

ja det må vi lige gøre..

vi håber det bedste for os begge

Masig skriver:

Sådan er der rigtig rigtig mange der har det.. det er SÅ unfair at nogle skal have det så let og nærmest får alt serveret på et sølvfad, mens vi andre skal kæmpe for det hele med blod, sved og tårer...

Vi forsøgte selv at lave baby i 11 mdr, vores økonomi røg sig også en tur, jeg har intet arbejde og lader ikke til jeg kan få det de næste par år.. Alt imens mine venner bliver gravide på stribe uden overhovedet at gøre noget særligt for det, får de fedeste jobs, tager på lækre ferier, bliver gift osv osv....

Det er SÅ hårdt, MEN en dag kommer lykken til dem der venter... Efter 11 mdr blev vi endelig gravide, efter et par års venten kunne vi endelig flytte ind i vores nye hus i oktober... Økonomien er stadig ikke helt god, men vi klarer os, jeg har stadig intet job, men bruger tiden på kurser og hobbyer istedet...

Jeg ved hvor hårdt det er at vente og vente og føle hele verden er imod en, men en dag så vender det... Og hvem ved, du når måske at blive gravid inden for de næste par måneder og så skal du ikke bare gå og se på hendes voksende mave, men også din egen

ej hvor vildt hvor meget vores situationer minder om hinanden! 

og hvor er det bare skønt for jer at jeres drømme omsider går i opfyldelse! jeg håber så inderligt at jeg blir lige så heldig som dig! 

håber du har så meget ret, og at jeg selv blir gravid inden længe. det ville slet ikke gøre mig noget at skulle se på hende, hvis jeg SELV havde et lille liv i mig  

har ikke så mange trøstende ord, men synes sørme du fortjener en kæmpe

og så håber jeg snart i får lidt medvind.

Anonym skriver:

ej hvor vildt hvor meget vores situationer minder om hinanden! 

og hvor er det bare skønt for jer at jeres drømme omsider går i opfyldelse! jeg håber så inderligt at jeg blir lige så heldig som dig! 

håber du har så meget ret, og at jeg selv blir gravid inden længe. det ville slet ikke gøre mig noget at skulle se på hende, hvis jeg SELV havde et lille liv i mig  

Nej det er jo det.. Kan hilse og sige at min misundelse over andres graviditeter ikke stoppede før jeg selv blev gravid... den blev værre og værre for hver måned, selvom jeg ville ønske jeg kunne glæde mig på andres vegne, men jeg kunne simpelthen ikke...

Jeg er sikker på det nok snart skal vende for jer. Det lykkedes først for os, da vi fik tid til inseminering og derfor kunne slappe af og få ro i hovedet og kroppen.. Vi valgte at holde en pause de par måneder vi skulle vente på insemineringen, men det nåede vi slet ikke, da jeg blev gravid samme måned vi havde været til gynækolog Muligvis fordi vi slet ikke prøvede at lave baby). Så det kan være en god ide at PRØVE at slappe af, holde en pause i ny og næ, også bare for at få lidt ro på... Men ved godt at man ikke bare kan gøre det.... Var det et år i havde prøvet? For så synes jeg da i skal begynde at kontakte lægen.. Så føler man også man kommer et skridt nærmere hjælpen HVIS NU man ikke kan selv... Og det i sig selv kan give ro i kroppen og sindet