Helt ufattelig dårlig samvittighed...

katrine26 skriver:

Den dårlig samvitighed tror jeg er obligatorisk når man blive forælder, men det er hvad man gør med den som har betydning.

så du er nød til at be den dumme samvigtighed om at skride af h til for ellers vil man slog sig selv overen i hovede hele tiden.

Din søn har en kærlig og dejlig mor i dig ( også selvom du måske en dag ik lige har så meget tid) han skal nok få alt den kærlighed han har brug for, der er børn nemlig rigtig gode til at sige HEY brug lige 5 min på mig.

Tør øjne og sig til dig selv jeg er en FANTASTISK mor. ( for det syntes din søn nemlig du er).

Katrine26

 

Tak 

Jeg kan så meget følge dig. Er selv lige blevet mor igen og har en pige på 2 år og 8 mdr. Jeg er SÅ opmærksomm på at hun ikke skal føle sig skubbet ud på et sidespor og har den de dåræige samvittighed uden grund, for hun elsker ham, MEN som en anden skriver, så tror jeg netop set er synonymt med at være engod mor, altså netop at man bliver meget opmærksom på at nr. 1 ikke skal lide skade, for der vil selvfølgelig få noget fra dem, det kan ikke være anderledes.

Vi skal ba huske at vi også har givet dem noget fantastisk, nemlig en søskende og dermed en ven for livet Men kan så meget følge og føle med dig

Tak 

Hvor er det dejligt at læse at man ikke er den eneste der har de tanker og følelser. Så føler man sig så dejligt normal

SilasMor skriver:

Hold fast hvor jeg har bare dårlig samvittighed over for Silas (13 måneder) 

Han er lige blevet storebror i tirsdags, til en lille pige (Mille).

Mille har indtil nu været helt utrolig nem. sover 3-4 timer ad gangen, spiser godt og skriger kun hvis hun er sulten eller bleen er træls. Så det er ikke fordi der ikke er tid til Silas. Han passer sin dagpleje og er glad og tilfreds.

MEN... gud hvor har jeg bare dårlig samvittighed over at have gjort ham til storebror så hurtigt. Jeg føler på et eller andet punkt at jeg mister noget tid med ham nu hvor Mille er kommet til verden. Selvom det umiddelbart ikke er sådan. For har jo masser af tid til ham når Mille sover. Han har ikke reageret negativt på hendes ankomst, tværtimod. Han vil gerne ae hende når vi sidder med hende og han peger og fortæller når han ser hende.

Men så her til aften da han skulle i seng, græd han noget så hjerteskærende. Egentligt kunne jeg jo godt hører at det var fordi han var træt (det er sket nogle gange før, men han falder typisk ret hurtigt i søvn. Dvs. i løbet af 3-5 minutter), men nøj hvor gjorde det ondt denne gang. Har faktisk ikke lavet andet end at græde lige siden han blev lagt i seng kl. 19:00. Det er aldrig sket for mig før 

Ved ikke helt hvad jeg ville med dette indlæg. Nok bare af med nogle af mine tanker.

Tak fordi du læste med.

Puha det kunne have været mig der havde skrevet dette indlæg .. Vi har Noah på 2½ år og fik lillebror i torsdags .. Og jeg har det nøjagtig på samme måde ..  Jeg føler os at jeg har taget meget af tiden fra Noah efter Charlie er kommet til verden .. og det gør så ondt langt inde i hjertet ..

Nu kan jeg endnu ikke helt snakke med. Mn skal være mor igen til april og allerede nu har jeg dårlig samvittighed overfor min datter. Så nervøs for at hun bliver vred på mig og ked af det. Hun har i forvejen svært ved at se mig snakke og i særdeleshed sidde med andre børn heriblandt hendes 6 uger gamle kusine. Puha..nå men ville egentlig bare sige at jeg trods det at jeg endnu ikke har født nr. 2 godt kan sætte mig ind i den dårlige samvittigheds følelse. Håber alle de andre der skriver den forsvinder har ret. Et kram herfra sikker på du gør et fantastisk arbejde