En forældre i gråd

Jeg er lærer. En ganske alm. folkeskolelærer. Men jeg elsker mit arbejde, også selvom vi efterhånden er så udpinte. En del af mit job består også af meget af det ubehagelige, netop at orientere kommunen hvis der er mistanke om vanrøgt. Hvilket jeg gør. Idag ringede så en af disse mødre til mig, hun havde ikke set min bekymringsbeskrivelse men sagsbehandleren havde bare nævnt noget af det jeg havde skrevet og den her mor hulkede i telefonen. Hun var virkelig ked af det. Om hvad hun dog kunne gøre for at være en bedre mor. Og jeg havde virkelig ondt af hende. Jeg var totalt uforberedt da jeg ikke vidste kommunen ville dukke op hos hende. Nu skal lederen og jeg have møde hos hende mandag. Men for pokker hvor hænger hendes gråd mig i ørene. Hun slår ikke sin datter men hun er alkoholiker og hendes datter bærer præg af at passe sig selv.

Anonym skriver:

Jeg er lærer. En ganske alm. folkeskolelærer. Men jeg elsker mit arbejde, også selvom vi efterhånden er så udpinte. En del af mit job består også af meget af det ubehagelige, netop at orientere kommunen hvis der er mistanke om vanrøgt. Hvilket jeg gør. Idag ringede så en af disse mødre til mig, hun havde ikke set min bekymringsbeskrivelse men sagsbehandleren havde bare nævnt noget af det jeg havde skrevet og den her mor hulkede i telefonen. Hun var virkelig ked af det. Om hvad hun dog kunne gøre for at være en bedre mor. Og jeg havde virkelig ondt af hende. Jeg var totalt uforberedt da jeg ikke vidste kommunen ville dukke op hos hende. Nu skal lederen og jeg have møde hos hende mandag. Men for pokker hvor hænger hendes gråd mig i ørene. Hun slår ikke sin datter men hun er alkoholiker og hendes datter bærer præg af at passe sig selv.

Øv en kedelig historie! Men det er jo, som du siger, også en vigtig del af dit job, at se sådanne situationer og handle på dem. Det synes jeg er så stort af dig 

Det er bestemt ikke sjovt, men forhåbentlig det bedste for alle parter 

Anonym skriver:

Jeg er lærer. En ganske alm. folkeskolelærer. Men jeg elsker mit arbejde, også selvom vi efterhånden er så udpinte. En del af mit job består også af meget af det ubehagelige, netop at orientere kommunen hvis der er mistanke om vanrøgt. Hvilket jeg gør. Idag ringede så en af disse mødre til mig, hun havde ikke set min bekymringsbeskrivelse men sagsbehandleren havde bare nævnt noget af det jeg havde skrevet og den her mor hulkede i telefonen. Hun var virkelig ked af det. Om hvad hun dog kunne gøre for at være en bedre mor. Og jeg havde virkelig ondt af hende. Jeg var totalt uforberedt da jeg ikke vidste kommunen ville dukke op hos hende. Nu skal lederen og jeg have møde hos hende mandag. Men for pokker hvor hænger hendes gråd mig i ørene. Hun slår ikke sin datter men hun er alkoholiker og hendes datter bærer præg af at passe sig selv.

Jeg kan kun gisne om den vanskelige situation, det måtte være at skulle gennemføre en sådan samtale. Du har heldigvis gjort det helt rigtige, og jeg synes virkelig, det er er godt, du reagerer på dine observationer. Det er der nemlig mange, der ikke gør.

Det positive ved denne sag er måske, at moderen er opmærksom på, at hun er utilstrækkelig og gerne vil forbedre sig, for så er der jo noget at arbejde med.

Håber I får det bedste ud af mødet - giv meget gerne en update.

Kh. Linda

Anonym skriver:

Jeg er lærer. En ganske alm. folkeskolelærer. Men jeg elsker mit arbejde, også selvom vi efterhånden er så udpinte. En del af mit job består også af meget af det ubehagelige, netop at orientere kommunen hvis der er mistanke om vanrøgt. Hvilket jeg gør. Idag ringede så en af disse mødre til mig, hun havde ikke set min bekymringsbeskrivelse men sagsbehandleren havde bare nævnt noget af det jeg havde skrevet og den her mor hulkede i telefonen. Hun var virkelig ked af det. Om hvad hun dog kunne gøre for at være en bedre mor. Og jeg havde virkelig ondt af hende. Jeg var totalt uforberedt da jeg ikke vidste kommunen ville dukke op hos hende. Nu skal lederen og jeg have møde hos hende mandag. Men for pokker hvor hænger hendes gråd mig i ørene. Hun slår ikke sin datter men hun er alkoholiker og hendes datter bærer præg af at passe sig selv.

Jeg vil bare lige sige  til dig !

I al den tid jeg gik i folkeskole , vidste lærerne hvordan det foregik hos os , og ingen tog sig tid til at snakke eller noget .

Så , du er en god lærer . Selvom det kan være hårdt til tider 

Du har jo gjort det i en god mening. Og selvom moren er alkoholiker, er hun jo nok godt klar over dette. 

Synes det er dejligt at der så meget fokus og at der bliver taget hånd om det. 

Kan sagtens forstå det er en ubehagelig situation for dig, og kommunen skulle nok have informeret dig om forløbet, så du kunne være klar på en evt. konfrontation. 

Du har klart gjort det rigtige og det vil jo nok kun være godt for både mor og barn. 

KÆMPE  til dig!!

Når man arbejder med mennesker, er det desværre en del af jobbet at skulle tackle de vanskelige situationer. Du har også ( som jeg ser det ) meget at skulle have sagt i denne sag, da det er dine betragtninger, der har sat fokus på dette barns situation. Det kan jo være at der kan komme noget positivt ud af dette. Moderen kunne måske få hjælp til noget alkohol-afvænning ? 

Åh det er bare svært...

Men synes det er rigtig positivt at hun beder om din hjælp til at blive bedre, det skal du rose hende for. Sig at det er et kæmpe skridt på vejen at hun er positivt indstillet på at få noget hjælp. Så det forbliver et samarbejde mellem jer med det fælles mål at hjælpe datteren.

Nemmere sagt end gjort, I know, men det er bare så vigtigt at nogen reagerer når børn mistrives!!

Åh må indrømme jeg bliver en smule harm over at du ligger sådanne ting ud på nettet! 

I mine øjne er det et klart brud på tavshedspligten da der bliver nævnt flere detaljer, tænk hvis hun sidder og læser med hun vil jo ikke være i tvivl om det er hende

Anonym skriver:

Jeg er lærer. En ganske alm. folkeskolelærer. Men jeg elsker mit arbejde, også selvom vi efterhånden er så udpinte. En del af mit job består også af meget af det ubehagelige, netop at orientere kommunen hvis der er mistanke om vanrøgt. Hvilket jeg gør. Idag ringede så en af disse mødre til mig, hun havde ikke set min bekymringsbeskrivelse men sagsbehandleren havde bare nævnt noget af det jeg havde skrevet og den her mor hulkede i telefonen. Hun var virkelig ked af det. Om hvad hun dog kunne gøre for at være en bedre mor. Og jeg havde virkelig ondt af hende. Jeg var totalt uforberedt da jeg ikke vidste kommunen ville dukke op hos hende. Nu skal lederen og jeg have møde hos hende mandag. Men for pokker hvor hænger hendes gråd mig i ørene. Hun slår ikke sin datter men hun er alkoholiker og hendes datter bærer præg af at passe sig selv.

Ja, sådan nogle oplevelser gør ondt - men som lærer er man først og fremmest barnets advokat, og du har jo blot gjort din pligt.

Det er altid svært, synes jeg, når man også kender forældrene og møder deres reaktioner. Det er så let at blive harm på forældrene, når man møder et barn, som mistrives, indtil man konfronteres med dem og ser, at de også er mennesker, som dybest set vil det bedste for deres børn, men af forskellige årsager ikke magter opgaven. Ingen beslutter sig jo for at svigte sit barn - og de, der gør det, har ofte en tung bagage med sig.

I dette tilfælde synes jeg, du skal glæde dig over, at moren rent faktisk erkender sit svigt og beder om hjælp. Hende - og hendes barn! - er der håb for. Det er værre, når forældre benægter forholdene og modarbejder de tiltag, man gør for barnet - det har jeg desværre oplevet nogle gange, og det ender sjældent godt.

 

 

kirsti skriver:

Åh må indrømme jeg bliver en smule harm over at du ligger sådanne ting ud på nettet! 

I mine øjne er det et klart brud på tavshedspligten da der bliver nævnt flere detaljer, tænk hvis hun sidder og læser med hun vil jo ikke være i tvivl om det er hende

Jeg mener bestemt ikke, der er sket brud på tavshedspligten. Hun skriver anonymt, så ingen kender til hendes geografiske tilhørsforhold, og den situation, hun beskriver, finder sted overalt i landet hele tiden. Hun er endda yderst loyal over for moren i sin beskrivelse af, hvad der er sket.

Hvis moren skulle læse dette, vil hun kun kunne se en objektiv beskrivelse af, hvad der er gået for sig - ja, hun vil måske kunne genkende sig selv, men det er hun så også den eneste, der kan. Hun vil kunne læse, at hendes barns lærer er blevet berørt af det skete - det er da kun positivt.