Ihh altså

STN skriver:

Uha... Han er da utaknemmelig!

Jeg vasker også alt tøjet herhjemme og tager opvasken hver dag, men det er nok også fordi jeg ikke har noget imod det! Og så kan jeg jo lige så godt gøre det, når det ikke er et problem for mig.. Min kæreste hjælper så med rengøring og støvsugning, så det er rart - desuden er han kok, og laver derfor næsten ALTID aftensmaden! Og ja, det er jeg taknemmelig for.. Det er sådan set rimelig fordelt herhjemme, og jeg ville ikke finde mig i, hvis han ikke lavede en skid! Det er sgu begges ansvar...

En anden ting er så, hvis man ikke har samme standaed i renlighed og rod Min kæreste og mig har vidt forskellige syn på, hvor beskidt eller hvor rent der må være.. Jeg vil have det på én måde, og han er ligeglad, for det meste, og så må det jo være mig, der rydder op, for det er MIG der synes at det skal være sådan.... Der er jo ikke noget der som sådan er mere rigtigt end noget andet, så hvis din kæreste ikke synes det er vigtigt at hans frokost bliver ryddet til side, så er det jo kun fordi, at DU synes det er vigtigt, at du gør det....?

Sådan har jeg valgt at se på det... Det er nok ikke et spørgsmål om, at være doven, eller ikke gide det, men at det for nogens vedkommende bare ikke betyder så meget, at der er rydeligt hele tiden! Min kæreste kan sagtens leve i rod, og det kan jeg slet slet ikke, derfor må det være mig, der rydder op, for det meste..... det er jo mig der vil have det ændret.....

Jamen det tror jeg du har ret i, og jeg tror nemlig heller ikke det betyder så meget for min kæreste... Men det gør det bare for mig, så derfor bliver jeg bare irriteret når det hele ligger og flyder...

Det kunne bare være rart hvis han engang imellem lige kunne tage initiativ til selv at rydde op uden jeg behøvede sige det til ham hele tiden...

Muhmi skriver:

Nej for han har vel aldrig lært det hjemmefra? Og er det så bedre at du bare kører i samme takt som hans mor?

Desuden lærer han det jo aldrig hvis du bliver ved med at gøre det for ham også selvom du ikke har noget imod at gøre det... Hvad nu hvis du en dag skal på hospitalet og din kæreste render rundt derhjemme i tre uger alene, skal han så ikke vaske op, gøre rent eller vaske sit eget tøj? For ellers bliver det da ikke sjovt at komme hjem til...

Ej, hvis forholdet ryger fordi du beder ham om at vaske hans eget tøj, så er der altså ikke særlig meget forhold at holde sammen på... Bare min mening

Ja men det er jo bare rigtig svært, for der kan jo nemt gå flere uger før han gider rydde op jo, og det kan jeg simpelthen ikke holde ud. Så det er ikke fordi jeg vil gøre som hans mor og bare opvarte ham, men jeg kan bare ikke leve i sådan et rod... Jeg har bare svært ved at forstå at han ikke kan se at man lige hjælper hinanden lidt...

Er det din mand eller din søn du snakker om?

Sig han kan lave sin egen aftensmad og lad være med at rydde op efter ham. Istedet kan du når han err på vej ud af døren spØrge undren " har du ik glemt noget" lad ham selv komme i tanke om hvad det er og når han så har fanget den siger du bare " tja" og går. Så må han jo tilbage og rydde det op. 

Ciss skriver:

Jeg forstår godt, hvordan du har det.

Har haft en god del af det samme i mit eget ægteskap.

Et eneste godt råd:

Begyndt at få ændret arbejdsfordelingen jer imellem NU! Ikke vendt, til du sprækker helt/går totalt ned med flaget. Der er rigtig mange forhold, som ikke holder, pga alt for skæv arbejdsfordeling i hjemmet. At du gør alt, og han bare lever, som på et hotel, det holder slet ikke i længden. Han bliver hverken mere taknemmelig eller gør mere af sin del af arbejdet, hvis du bare fortsætter, som du gør nu. Du er nødt til at ranke ryggen og kræve ting af ham, både for din egen del og for jeres fælleskabs skyld.

Jeg kender et par, som lavede et skema, hvor de nedad skrev alle ting, som skulle gøres i huset i løbet af ugen (f eks vaske op, gå tur med hunden, vaske gulvet, vaske toilettet, tørre køkkenbænken af osv osv osv) Horisontalt skrev de så dagene i måneden. Hver gang de havde gjort en ting skrev de sin forbokstav i feltet ud for den dag. På den måde blev det meget tydeligt, hvem som gjorde hvad og hvor meget, og om der var noget, som manglede at blive gjort. De fik efterhånden rigtig godt styr på rutinerne sig i mellem. Det kan være, det kunne hjælpe hos jer også?

Problemet ligger mere i, at han ikke forstår vigtigheden af at deles om tingene. Jeg har foreslået at lave skema og dele tingene op, men han er typen som ikke vil kontrolleres på den måde.... Og det kan jeg også godt forstå på sin vis, problemet er bare at han tror jeg vil kontrollere ham hvor det i bund og grund mere handler om at få hverdagen til at fungere for os begge to.. For det er jo svært for ham at se problemet for han har det jo fedt nok, men han kan ikke se det fra min side, at det er frustrerende for mig at jeg skal ordne det hele...

Så det er ikke så meget en konkret løsning på hvordan vi deler det op, men mere hvordan jeg får ham til at forstå at man ikke bare kan overlade det hele til den ene part... Han kan ikke forstå at jeg ikke har overskud til at ordne vasketøj, støvsuge, gå med hunden, lave mad, handle ind hver dag efter arbejde, mens han bare sidder på sin flade så snart han kommer ind ad døren... Han gider jo heller ikke de ting og mener at når han kommer hjem så er han træt og har ret til bare at sidde og slappe af, men han tænker ikke lige over at jeg jo er ligeså træt...

Hvis det er din oprigtige mening, lyder det jo som om det eneste grund til at han er i forholdet er at du er hans hushjælp. Forhåbentlig er det ikke rigtigt, men det ville måske være sundt for jer at finde ud af, hvad jeres forhold indeholder, når alt det praktiske er skrællet væk. Han ville jo også skulle stå for det hele selv, hvis han ikke var sammen med dig.

Jeg kan godt genkende noget af det du skriver (lysten til lige at ordne tingene selv, fordi man selv har en lavere tolerancetærskel for rod eller at han har mindre erfaring med det huslige end du har), men du er nødt til at tage fat i det, hvis du ikke vil være hans personlige tjener. Han opfører sig som et forkælet barn, og du lader ham gøre det. Gå ind i et andet rum, hvis du ikke kan holde ud at se på rodet, vask dit eget tøj, så det ikke bliver ødelagt og køb noget mad til dig selv som han ikke lader stå ude i timevis. Tænk på at du heller ikke accepterer ham som han er, når du hele tiden rydder op efter ham eller vil gøre tingene bedre/anderledes end han synes de skal gøres.

Jeg synes faktisk din pointe er rigtig god.. Jeg har også tit sagt jeg føler mig som en hushjælp... Men det synes han jo bare er noget pjat.. Som jeg skrev til et andet indlæg så er problemet jo at han ikke kan se at det er for meget for mig at skulle lave alle de her ting efter arbejde. Han gider jo ikke lave noget når han kommer hjem, men det gider jeg jo heller ikke, og har prøvet at forklare ham at det går hurtigere hvis man er to, og så er der mere tid til afslapning for os begge istedet for at jeg skal fare rundt mens han sidder og slapper af....

Du har ret i at han opfører sig som et forkælet barn og det er han jo også.. Han har boet alene med sin mor altid og fået i hoved og r*v... Men han kan ikke selv se det, og det er jo dér problemet ligger. Jeg ved ikke hvordan jeg skal få ham til at indse at hans opførsel er forkert... Har prøvet at tale med ham om det MANGE gange, men det ryger ind ad det ene øre og ud af det andet....

Mangler lidt nogle værktøjer til hvordan jeg får ham til at forstå problemet og til at forstå at man er to om tingene...

Jeg synes du bør bede ham læse denne tråd.. Det kan være det kan få ham til at se tingene fra dit synspunkt.

Anonym skriver:

Problemet ligger mere i, at han ikke forstår vigtigheden af at deles om tingene. Jeg har foreslået at lave skema og dele tingene op, men han er typen som ikke vil kontrolleres på den måde.... Og det kan jeg også godt forstå på sin vis, problemet er bare at han tror jeg vil kontrollere ham hvor det i bund og grund mere handler om at få hverdagen til at fungere for os begge to.. For det er jo svært for ham at se problemet for han har det jo fedt nok, men han kan ikke se det fra min side, at det er frustrerende for mig at jeg skal ordne det hele...

Så det er ikke så meget en konkret løsning på hvordan vi deler det op, men mere hvordan jeg får ham til at forstå at man ikke bare kan overlade det hele til den ene part... Han kan ikke forstå at jeg ikke har overskud til at ordne vasketøj, støvsuge, gå med hunden, lave mad, handle ind hver dag efter arbejde, mens han bare sidder på sin flade så snart han kommer ind ad døren... Han gider jo heller ikke de ting og mener at når han kommer hjem så er han træt og har ret til bare at sidde og slappe af, men han tænker ikke lige over at jeg jo er ligeså træt...

Tak, den fik jeg også serveret.

Jeg fik nok. Jeg endte med at sige til ham, at det her liv holder jeg ikke til. Jeg er hverken hans hushjælp eller hans mor. Så hvis ikke han kunne finde ud af at gøre sin del, så jeg også en gang i mellem kunne sætte mig ned og slappe af, så skulle vi bare flytte fra hinanden. Så fik jeg både mindre arbejde, mindre sure miner og mere fritid.

I dag er vi så kommet så langt, at han siger tak for de ting jeg gør, og at han hjælper til, hvis jeg beder ham om det. Han tager sjældent et rengøringsinitiativ selv, men han har i hvert fald forstået, at hvis han skal holde på mig, så er han nødt til at tage det alvorligt, når jeg siger, at han må hjælpe til. Han har fået øjnene op for den arbejdsinsats, jeg faktisk gør. Men det tog lang tid at komme dertil.

Skemaet er ikke ment som en fordeling af, hvem der gør hvad, men en synliggøring af arbejdsfordelingen samt en enkel måde at holde styr på, hvad der faktisk bliver gjort/skal gøres.

Ciss skriver:

Tak, den fik jeg også serveret.

Jeg fik nok. Jeg endte med at sige til ham, at det her liv holder jeg ikke til. Jeg er hverken hans hushjælp eller hans mor. Så hvis ikke han kunne finde ud af at gøre sin del, så jeg også en gang i mellem kunne sætte mig ned og slappe af, så skulle vi bare flytte fra hinanden. Så fik jeg både mindre arbejde, mindre sure miner og mere fritid.

I dag er vi så kommet så langt, at han siger tak for de ting jeg gør, og at han hjælper til, hvis jeg beder ham om det. Han tager sjældent et rengøringsinitiativ selv, men han har i hvert fald forstået, at hvis han skal holde på mig, så er han nødt til at tage det alvorligt, når jeg siger, at han må hjælpe til. Han har fået øjnene op for den arbejdsinsats, jeg faktisk gør. Men det tog lang tid at komme dertil.

Skemaet er ikke ment som en fordeling af, hvem der gør hvad, men en synliggøring af arbejdsfordelingen samt en enkel måde at holde styr på, hvad der faktisk bliver gjort/skal gøres.

Ja kan godt være skemaet er en god måde at holde styr på hvem der egentlig laver hvad og hvor meget... Måske det kunne få ham til at se hvor meget jeg egentlig laver hver dag og hvor lidt han laver... Kunne være jeg skulle prøve at foreslå det.. eller bare lave det og sætte det op, og sige at så kan han krydse af når han har lavet noget og så må vi se med tiden hvem der laver hvad... Skal nok bare sige at det er en slags huskeliste så vi kan se at alt bliver lavet istedet for at fremlægge det som et værktøj til at holde styr på hvem der laver hvad... er ikke helt sikker på han tager godt imod det, men det er da et forsøg værd...

Jeg har sagt flere gange at jeg ikke gider være rengøringsdame for ham, så kunne jeg lige så godt bo for mig selv, men på den anden side tænker jeg også lidt at tingene skal jo gøres uanset hvad, og jeg har ikke lyst til at gå fra min kæreste bare fordi han ikke gør rent.. Synes det er et lidt forkert grundlag at gå fra hinanden på, men kan godt se at det med tiden når der kommer børn og sådan til, nok bliver for meget at jeg skal lave det hele... Synes jo allerede nu det er træls og uoverskueligt så bliver nok ikke lettere med børn jo...

Men vil overveje den med skemaet...

Anonym skriver:

Ja kan godt være skemaet er en god måde at holde styr på hvem der egentlig laver hvad og hvor meget... Måske det kunne få ham til at se hvor meget jeg egentlig laver hver dag og hvor lidt han laver... Kunne være jeg skulle prøve at foreslå det.. eller bare lave det og sætte det op, og sige at så kan han krydse af når han har lavet noget og så må vi se med tiden hvem der laver hvad... Skal nok bare sige at det er en slags huskeliste så vi kan se at alt bliver lavet istedet for at fremlægge det som et værktøj til at holde styr på hvem der laver hvad... er ikke helt sikker på han tager godt imod det, men det er da et forsøg værd...

Jeg har sagt flere gange at jeg ikke gider være rengøringsdame for ham, så kunne jeg lige så godt bo for mig selv, men på den anden side tænker jeg også lidt at tingene skal jo gøres uanset hvad, og jeg har ikke lyst til at gå fra min kæreste bare fordi han ikke gør rent.. Synes det er et lidt forkert grundlag at gå fra hinanden på, men kan godt se at det med tiden når der kommer børn og sådan til, nok bliver for meget at jeg skal lave det hele... Synes jo allerede nu det er træls og uoverskueligt så bliver nok ikke lettere med børn jo...

Men vil overveje den med skemaet...

Ja, det havde jo foregået i en del år med små børn i tillæg, før jeg virkelig satte foden ned. Det var bare nok!

Det er ikke let, at få en anden person til at se tingene fra en anden synsvinkel, hvis vedkommende slet ikke er indstillet på det.

for at han får øjnene op for, hvad du faktisk gør for ham!