Ihh altså

jeg står op kl 6.30, går på arbejde, er hjemme omkring kl 15.30. Vi har været ude og handle på vejen hjem, da vi kommer hjem smider kæresten varene på køkkenbordet, tager rugbrød frem og laver frokost. Da han er færdig, går han ned til naboen og får lige en øl UDEN at rydde noget som helst op fra frokosten, Det måtte jeg gøre + jeg måtte stille varene på plads. Jeg vasker hans tøj altid, laver aftensmad selvom jeg ikke selv kan spise noget, støvsuger, gør rent og rydder op efter ham konstant. Så her til aften laver jeg mad til ham, men får ikke lige skåret kartoflerne i helt små tern så de koger lidt hurtigere, og får ikke timet det helt præcist så grøntsagerne er færdige før det andet.. Så får jeg straks at vide det er forkert og jeg altså skal lære at gøre det ordentligt... Jeg bliver lidt harm og siger, at så kan han da lave det selv så han er sikker på at få det gjort ordentlig. Så flejner han helt vildt fordi jeg ikke kan tage mod kritik... Så bliver jeg sur for er der nogen der ikke kan tage kritik så er det altså ham. Han skal ALTID dreje den over på MIG hver gang jeg siger noget, så han er jo ikke et hak bedre, og nu vil han bare ikke snakke til mig..

Jeg har i tre år, ryddet op efter ham, gjort rent for ham, vasket hans tøj, handlet ind, lavet mad, gået med hunden... Ikke én eneste gang har jeg fået et tak for jeg gør de ting, men jeg skal satme nok få det at vide hvis jeg gør det forkert.. Bliver bare så ked af det, synes det er pisse tarveligt af ham at han ikke kan være glad for det jeg gør istedet for at pointere det jeg gør forkert og bare blive sur...

Skulle bare lige ud med min frustration.. er rigtig glad for han en gang imellem går med hunden, eller laver mad til sig selv så jeg ikke skal gøre det, men bliver altså lidt ked når ejg så gør det og aldrig får et tak altså, men bare får at vide det er forkert det jeg gør...

Ikke at han altid rakker ned på mig, men sådan en dag som idag, hvor han bare har hygget med ldit småarbejde herhjemme mens jeg har været på arbejde fra tidlig morgen, ville det da være rart han bare var glad for jeg lavede mad istedet for at skulle rakke ned på det...

Anonym skriver:

jeg står op kl 6.30, går på arbejde, er hjemme omkring kl 15.30. Vi har været ude og handle på vejen hjem, da vi kommer hjem smider kæresten varene på køkkenbordet, tager rugbrød frem og laver frokost. Da han er færdig, går han ned til naboen og får lige en øl UDEN at rydde noget som helst op fra frokosten, Det måtte jeg gøre + jeg måtte stille varene på plads. Jeg vasker hans tøj altid, laver aftensmad selvom jeg ikke selv kan spise noget, støvsuger, gør rent og rydder op efter ham konstant. Så her til aften laver jeg mad til ham, men får ikke lige skåret kartoflerne i helt små tern så de koger lidt hurtigere, og får ikke timet det helt præcist så grøntsagerne er færdige før det andet.. Så får jeg straks at vide det er forkert og jeg altså skal lære at gøre det ordentligt... Jeg bliver lidt harm og siger, at så kan han da lave det selv så han er sikker på at få det gjort ordentlig. Så flejner han helt vildt fordi jeg ikke kan tage mod kritik... Så bliver jeg sur for er der nogen der ikke kan tage kritik så er det altså ham. Han skal ALTID dreje den over på MIG hver gang jeg siger noget, så han er jo ikke et hak bedre, og nu vil han bare ikke snakke til mig..

Jeg har i tre år, ryddet op efter ham, gjort rent for ham, vasket hans tøj, handlet ind, lavet mad, gået med hunden... Ikke én eneste gang har jeg fået et tak for jeg gør de ting, men jeg skal satme nok få det at vide hvis jeg gør det forkert.. Bliver bare så ked af det, synes det er pisse tarveligt af ham at han ikke kan være glad for det jeg gør istedet for at pointere det jeg gør forkert og bare blive sur...

 

Skulle bare lige ud med min frustration.. er rigtig glad for han en gang imellem går med hunden, eller laver mad til sig selv så jeg ikke skal gøre det, men bliver altså lidt ked når ejg så gør det og aldrig får et tak altså, men bare får at vide det er forkert det jeg gør...

Ikke at han altid rakker ned på mig, men sådan en dag som idag, hvor han bare har hygget med ldit småarbejde herhjemme mens jeg har været på arbejde fra tidlig morgen, ville det da være rart han bare var glad for jeg lavede mad istedet for at skulle rakke ned på det...

Først og fremmest, så kunne det godt lyde lidt til, at det med oprydningen er lidt selvforskyldt - Som du selv siger: Det har du altid gjort. Hvorfor lader du ikke det stå fremme det mad, han har brugt og som han lader stå ude? Han kan vel rydde det op igen, når han kommer hjem? Og bliver det så dårligt af det, jamen så må han jo bare lære at stille det på plads lige efter brug. Handling og konsekvens, du! Selv små børn forstår dét.

Hvorfor deler I ikke opgaverne ud imellem jer? Hvorfor skal du gøre det hele? Det er mig en gåde, at man vil være i et forhold, hvor man ikke er lige?

Og havde det været mig, der havde fået den besked efter jeg havde lavet mad, så havde jeg kastet forklædet på gulvet, taget hans tallerken eller gryderne, hvis det stadig var i dem, og så smide det i vasken. Og så var jeg STORMET ud uden et ord og hen til den nærmest veninde/familie.
Kan mærke jeg helt koger! Men jeg får også et tak hvis jeg bare henter et glas juice til manden. Det er vel bare alm. god opdragelse?!

Det er jo på ingen måde sådan du fortjener at blive behandlet!

Du fortjener et kram  (eller 20!) og så fortjener du, at I får snakket det her ud. Evt. skriv et brev og afl. det før job, hvis I altid kommer op at toppes.

/Mette

MaybeBaby skriver:

Først og fremmest, så kunne det godt lyde lidt til, at det med oprydningen er lidt selvforskyldt - Som du selv siger: Det har du altid gjort. Hvorfor lader du ikke det stå fremme det mad, han har brugt og som han lader stå ude? Han kan vel rydde det op igen, når han kommer hjem? Og bliver det så dårligt af det, jamen så må han jo bare lære at stille det på plads lige efter brug. Handling og konsekvens, du! Selv små børn forstår dét.

Hvorfor deler I ikke opgaverne ud imellem jer? Hvorfor skal du gøre det hele? Det er mig en gåde, at man vil være i et forhold, hvor man ikke er lige?

Og havde det været mig, der havde fået den besked efter jeg havde lavet mad, så havde jeg kastet forklædet på gulvet, taget hans tallerken eller gryderne, hvis det stadig var i dem, og så smide det i vasken. Og så var jeg STORMET ud uden et ord og hen til den nærmest veninde/familie.
Kan mærke jeg helt koger! Men jeg får også et tak hvis jeg bare henter et glas juice til manden. Det er vel bare alm. god opdragelse?!

Det er jo på ingen måde sådan du fortjener at blive behandlet!

Du fortjener et kram  (eller 20!) og så fortjener du, at I får snakket det her ud. Evt. skriv et brev og afl. det før job, hvis I altid kommer op at toppes.

/Mette

Vi kommer ikke altid op at toppes.. det er bare nogle gange, så får han lige de der flip, hvor han mener at det hele handler om ham og så er alt hvad jeg gør bare forkert... (Jeg har en ide om det er fordi han er enebarn og har boet alene med sin mor. Han er vant til at blive opvartet jo).

Jeg selv sådan en der gerne vil have der er ryddeligt og pænt, så kan slet ikke holde ud at tingene skal stå og flyde og det lærte han jo hurtigt at jeg bare ryddede op fordi jeg ikke gad se på det.. Har intet imod at gøre mange af de her ting, vasketøjet har han slet ikke styr på, så det vil jeg bare gerne ordne, støvsugningen er fin nokat jeg gør det, han vasker gulv - når han altså gider, der kan godt gå 14 dage selvom der er jordpletter over det hele fra hunden...

jeg har hele tiden gået hjemme, enten fordi jeg var studerende, eller fordi jeg har gået ledig, derfor har det altid været mig der ordnede tingene herhjemme hvilket jo er fair nok, men nu hvor jeg så arbejder, synes jeg bare det er så røvet at han ikke kan hjælpe lidt mere til... Han har hele tiden lovet guld og grønne skove at han nok skal lave mere når jeg begyndte at arbejde, men det er bare ikke rigtig sket... han har hjulpet lidt med at lufte hunden og laver ofte mad til sig selv for tiden fordi jeg ingen appetit har, men det er også det. Han rydder stadig ikke op, han gør ikke rent, alle de der ting...

Og synes bare det er så tarveligt at han så ikke kan være lidt taknemmelig... Jeg siger altid tak for at han går med hunden (det er min hund og mit ansvar), men har aldrig fået et tak fra ham over at der var rent tøj i skabet fx...

Mht aftensmaden idag, valgte jeg bare at sætte mig hen til computeren og så kunne han lave resten selv... Gad overhovedet ikke lave mere...

Ved godt jeg selv har været dum til at gøre det hele for ham, men han "lovede" jo at hjælpe til når jeg fik arbejde... Kunne jeg jo ikke vide at han så ikke ville... Nu lover han at hjælpe mere til når vi får børn, men jeg begynder sgu at tvivle altså... Men på et tidspunkt siger jeg også stop og så må han sgu tage sig sammen og blive voksen altså...

Anonym skriver:

jeg står op kl 6.30, går på arbejde, er hjemme omkring kl 15.30. Vi har været ude og handle på vejen hjem, da vi kommer hjem smider kæresten varene på køkkenbordet, tager rugbrød frem og laver frokost. Da han er færdig, går han ned til naboen og får lige en øl UDEN at rydde noget som helst op fra frokosten, Det måtte jeg gøre + jeg måtte stille varene på plads. Jeg vasker hans tøj altid, laver aftensmad selvom jeg ikke selv kan spise noget, støvsuger, gør rent og rydder op efter ham konstant. Så her til aften laver jeg mad til ham, men får ikke lige skåret kartoflerne i helt små tern så de koger lidt hurtigere, og får ikke timet det helt præcist så grøntsagerne er færdige før det andet.. Så får jeg straks at vide det er forkert og jeg altså skal lære at gøre det ordentligt... Jeg bliver lidt harm og siger, at så kan han da lave det selv så han er sikker på at få det gjort ordentlig. Så flejner han helt vildt fordi jeg ikke kan tage mod kritik... Så bliver jeg sur for er der nogen der ikke kan tage kritik så er det altså ham. Han skal ALTID dreje den over på MIG hver gang jeg siger noget, så han er jo ikke et hak bedre, og nu vil han bare ikke snakke til mig..

Jeg har i tre år, ryddet op efter ham, gjort rent for ham, vasket hans tøj, handlet ind, lavet mad, gået med hunden... Ikke én eneste gang har jeg fået et tak for jeg gør de ting, men jeg skal satme nok få det at vide hvis jeg gør det forkert.. Bliver bare så ked af det, synes det er pisse tarveligt af ham at han ikke kan være glad for det jeg gør istedet for at pointere det jeg gør forkert og bare blive sur...

 

Skulle bare lige ud med min frustration.. er rigtig glad for han en gang imellem går med hunden, eller laver mad til sig selv så jeg ikke skal gøre det, men bliver altså lidt ked når ejg så gør det og aldrig får et tak altså, men bare får at vide det er forkert det jeg gør...

Ikke at han altid rakker ned på mig, men sådan en dag som idag, hvor han bare har hygget med ldit småarbejde herhjemme mens jeg har været på arbejde fra tidlig morgen, ville det da være rart han bare var glad for jeg lavede mad istedet for at skulle rakke ned på det...

Tja jeg synes at du skal blive ved med at gøre alle de ting du allerede gør.

Men gør dem for dig selv, stop med at servicere manden. Han er voksen og kan skisme selv vaske sit tøj, lave sin mad osv...

Jeg er enig i at hvis man går hjemme om dagen, så står man for det huslige det gjorde jeg også selv under min barsel. Men nå man jobber på lige fod, så må begge svinge skøjterne

Se at få ham igang, han er blevet forvent og dermed doven

FruStolpe skriver:

Tja jeg synes at du skal blive ved med at gøre alle de ting du allerede gør.

Men gør dem for dig selv, stop med at servicere manden. Han er voksen og kan skisme selv vaske sit tøj, lave sin mad osv...

Jeg er enig i at hvis man går hjemme om dagen, så står man for det huslige det gjorde jeg også selv under min barsel. Men nå man jobber på lige fod, så må begge svinge skøjterne

Se at få ham igang, han er blevet forvent og dermed doven

Altså hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg altså forholdet ryger hvis jeg nægter at vaske tøj og sådan... Sådan noget kan han slet ikke finde ud af selv.. Jeg har som sagt heller ikke noget imod at gøre de her ting, det jeg har problemer med, det er at han ikke viser nogen taknemmlighed over for de ting jeg gør, at han ikke kan sige tak engang imellem istedet for hele tiden at pointere hvad jeg gør forkert....

Han arbejder jo meget normalt og det er fint nok at jeg så laver lidt mere derhjemme, men jeg gider bare ikke at han skal tage det for givet på den måde....

sig en to tre.. også alt hans vaske tøj ligger du et sted dit vasker du maden lader du stå fremme lad vær med at ryde op spis noget andet selv, du skal til at slippe den moder rolle du har bygget op omkring ham du har lige taget ham fra mors skød desværre

og den eneste der kan lave det om er dig

Anonym skriver:

jeg står op kl 6.30, går på arbejde, er hjemme omkring kl 15.30. Vi har været ude og handle på vejen hjem, da vi kommer hjem smider kæresten varene på køkkenbordet, tager rugbrød frem og laver frokost. Da han er færdig, går han ned til naboen og får lige en øl UDEN at rydde noget som helst op fra frokosten, Det måtte jeg gøre + jeg måtte stille varene på plads. Jeg vasker hans tøj altid, laver aftensmad selvom jeg ikke selv kan spise noget, støvsuger, gør rent og rydder op efter ham konstant. Så her til aften laver jeg mad til ham, men får ikke lige skåret kartoflerne i helt små tern så de koger lidt hurtigere, og får ikke timet det helt præcist så grøntsagerne er færdige før det andet.. Så får jeg straks at vide det er forkert og jeg altså skal lære at gøre det ordentligt... Jeg bliver lidt harm og siger, at så kan han da lave det selv så han er sikker på at få det gjort ordentlig. Så flejner han helt vildt fordi jeg ikke kan tage mod kritik... Så bliver jeg sur for er der nogen der ikke kan tage kritik så er det altså ham. Han skal ALTID dreje den over på MIG hver gang jeg siger noget, så han er jo ikke et hak bedre, og nu vil han bare ikke snakke til mig..

Jeg har i tre år, ryddet op efter ham, gjort rent for ham, vasket hans tøj, handlet ind, lavet mad, gået med hunden... Ikke én eneste gang har jeg fået et tak for jeg gør de ting, men jeg skal satme nok få det at vide hvis jeg gør det forkert.. Bliver bare så ked af det, synes det er pisse tarveligt af ham at han ikke kan være glad for det jeg gør istedet for at pointere det jeg gør forkert og bare blive sur...

 

Skulle bare lige ud med min frustration.. er rigtig glad for han en gang imellem går med hunden, eller laver mad til sig selv så jeg ikke skal gøre det, men bliver altså lidt ked når ejg så gør det og aldrig får et tak altså, men bare får at vide det er forkert det jeg gør...

Ikke at han altid rakker ned på mig, men sådan en dag som idag, hvor han bare har hygget med ldit småarbejde herhjemme mens jeg har været på arbejde fra tidlig morgen, ville det da være rart han bare var glad for jeg lavede mad istedet for at skulle rakke ned på det...

Uha... Han er da utaknemmelig!

Jeg vasker også alt tøjet herhjemme og tager opvasken hver dag, men det er nok også fordi jeg ikke har noget imod det! Og så kan jeg jo lige så godt gøre det, når det ikke er et problem for mig.. Min kæreste hjælper så med rengøring og støvsugning, så det er rart - desuden er han kok, og laver derfor næsten ALTID aftensmaden! Og ja, det er jeg taknemmelig for.. Det er sådan set rimelig fordelt herhjemme, og jeg ville ikke finde mig i, hvis han ikke lavede en skid! Det er sgu begges ansvar...

En anden ting er så, hvis man ikke har samme standaed i renlighed og rod Min kæreste og mig har vidt forskellige syn på, hvor beskidt eller hvor rent der må være.. Jeg vil have det på én måde, og han er ligeglad, for det meste, og så må det jo være mig, der rydder op, for det er MIG der synes at det skal være sådan.... Der er jo ikke noget der som sådan er mere rigtigt end noget andet, så hvis din kæreste ikke synes det er vigtigt at hans frokost bliver ryddet til side, så er det jo kun fordi, at DU synes det er vigtigt, at du gør det....?

Sådan har jeg valgt at se på det... Det er nok ikke et spørgsmål om, at være doven, eller ikke gide det, men at det for nogens vedkommende bare ikke betyder så meget, at der er rydeligt hele tiden! Min kæreste kan sagtens leve i rod, og det kan jeg slet slet ikke, derfor må det være mig, der rydder op, for det meste..... det er jo mig der vil have det ændret.....

Anonym skriver:

Altså hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg altså forholdet ryger hvis jeg nægter at vaske tøj og sådan... Sådan noget kan han slet ikke finde ud af selv.. Jeg har som sagt heller ikke noget imod at gøre de her ting, det jeg har problemer med, det er at han ikke viser nogen taknemmlighed over for de ting jeg gør, at han ikke kan sige tak engang imellem istedet for hele tiden at pointere hvad jeg gør forkert....

Han arbejder jo meget normalt og det er fint nok at jeg så laver lidt mere derhjemme, men jeg gider bare ikke at han skal tage det for givet på den måde....

Nej for han har vel aldrig lært det hjemmefra? Og er det så bedre at du bare kører i samme takt som hans mor?

Desuden lærer han det jo aldrig hvis du bliver ved med at gøre det for ham også selvom du ikke har noget imod at gøre det... Hvad nu hvis du en dag skal på hospitalet og din kæreste render rundt derhjemme i tre uger alene, skal han så ikke vaske op, gøre rent eller vaske sit eget tøj? For ellers bliver det da ikke sjovt at komme hjem til...

Ej, hvis forholdet ryger fordi du beder ham om at vaske hans eget tøj, så er der altså ikke særlig meget forhold at holde sammen på... Bare min mening

Anonym skriver:

Altså hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg altså forholdet ryger hvis jeg nægter at vaske tøj og sådan... Sådan noget kan han slet ikke finde ud af selv.. Jeg har som sagt heller ikke noget imod at gøre de her ting, det jeg har problemer med, det er at han ikke viser nogen taknemmlighed over for de ting jeg gør, at han ikke kan sige tak engang imellem istedet for hele tiden at pointere hvad jeg gør forkert....

Han arbejder jo meget normalt og det er fint nok at jeg så laver lidt mere derhjemme, men jeg gider bare ikke at han skal tage det for givet på den måde....

Hvis det er din oprigtige mening, lyder det jo som om det eneste grund til at han er i forholdet er at du er hans hushjælp. Forhåbentlig er det ikke rigtigt, men det ville måske være sundt for jer at finde ud af, hvad jeres forhold indeholder, når alt det praktiske er skrællet væk. Han ville jo også skulle stå for det hele selv, hvis han ikke var sammen med dig.

Jeg kan godt genkende noget af det du skriver (lysten til lige at ordne tingene selv, fordi man selv har en lavere tolerancetærskel for rod eller at han har mindre erfaring med det huslige end du har), men du er nødt til at tage fat i det, hvis du ikke vil være hans personlige tjener. Han opfører sig som et forkælet barn, og du lader ham gøre det. Gå ind i et andet rum, hvis du ikke kan holde ud at se på rodet, vask dit eget tøj, så det ikke bliver ødelagt og køb noget mad til dig selv som han ikke lader stå ude i timevis. Tænk på at du heller ikke accepterer ham som han er, når du hele tiden rydder op efter ham eller vil gøre tingene bedre/anderledes end han synes de skal gøres.

Anonym skriver:

jeg står op kl 6.30, går på arbejde, er hjemme omkring kl 15.30. Vi har været ude og handle på vejen hjem, da vi kommer hjem smider kæresten varene på køkkenbordet, tager rugbrød frem og laver frokost. Da han er færdig, går han ned til naboen og får lige en øl UDEN at rydde noget som helst op fra frokosten, Det måtte jeg gøre + jeg måtte stille varene på plads. Jeg vasker hans tøj altid, laver aftensmad selvom jeg ikke selv kan spise noget, støvsuger, gør rent og rydder op efter ham konstant. Så her til aften laver jeg mad til ham, men får ikke lige skåret kartoflerne i helt små tern så de koger lidt hurtigere, og får ikke timet det helt præcist så grøntsagerne er færdige før det andet.. Så får jeg straks at vide det er forkert og jeg altså skal lære at gøre det ordentligt... Jeg bliver lidt harm og siger, at så kan han da lave det selv så han er sikker på at få det gjort ordentlig. Så flejner han helt vildt fordi jeg ikke kan tage mod kritik... Så bliver jeg sur for er der nogen der ikke kan tage kritik så er det altså ham. Han skal ALTID dreje den over på MIG hver gang jeg siger noget, så han er jo ikke et hak bedre, og nu vil han bare ikke snakke til mig..

Jeg har i tre år, ryddet op efter ham, gjort rent for ham, vasket hans tøj, handlet ind, lavet mad, gået med hunden... Ikke én eneste gang har jeg fået et tak for jeg gør de ting, men jeg skal satme nok få det at vide hvis jeg gør det forkert.. Bliver bare så ked af det, synes det er pisse tarveligt af ham at han ikke kan være glad for det jeg gør istedet for at pointere det jeg gør forkert og bare blive sur...

 

Skulle bare lige ud med min frustration.. er rigtig glad for han en gang imellem går med hunden, eller laver mad til sig selv så jeg ikke skal gøre det, men bliver altså lidt ked når ejg så gør det og aldrig får et tak altså, men bare får at vide det er forkert det jeg gør...

Ikke at han altid rakker ned på mig, men sådan en dag som idag, hvor han bare har hygget med ldit småarbejde herhjemme mens jeg har været på arbejde fra tidlig morgen, ville det da være rart han bare var glad for jeg lavede mad istedet for at skulle rakke ned på det...

Jeg forstår godt, hvordan du har det.

Har haft en god del af det samme i mit eget ægteskap.

Et eneste godt råd:

Begyndt at få ændret arbejdsfordelingen jer imellem NU! Ikke vendt, til du sprækker helt/går totalt ned med flaget. Der er rigtig mange forhold, som ikke holder, pga alt for skæv arbejdsfordeling i hjemmet. At du gør alt, og han bare lever, som på et hotel, det holder slet ikke i længden. Han bliver hverken mere taknemmelig eller gør mere af sin del af arbejdet, hvis du bare fortsætter, som du gør nu. Du er nødt til at ranke ryggen og kræve ting af ham, både for din egen del og for jeres fælleskabs skyld.

Jeg kender et par, som lavede et skema, hvor de nedad skrev alle ting, som skulle gøres i huset i løbet af ugen (f eks vaske op, gå tur med hunden, vaske gulvet, vaske toilettet, tørre køkkenbænken af osv osv osv) Horisontalt skrev de så dagene i måneden. Hver gang de havde gjort en ting skrev de sin forbokstav i feltet ud for den dag. På den måde blev det meget tydeligt, hvem som gjorde hvad og hvor meget, og om der var noget, som manglede at blive gjort. De fik efterhånden rigtig godt styr på rutinerne sig i mellem. Det kan være, det kunne hjælpe hos jer også?