Er det bare mig??

Anonym skriver:

Er det bare mig der er sippet eller hvad synes I??

Min kæreste var til jobsamtale igår kl 14.... Jeg sad herhjemme og var vildt spændt på om han havde fået det....

Kl 16 var han stadig ikke kommet hjem, havd eikke ringet og ikke skrevet... Kl 16.30 kommer han hjem og jeg finder ud af at han har været forbi sin mor og pap far for at fortælle han havde fået jobbet.... ØV jeg blev så skuffet over at jeg ikke var den første han fortalte det til....

Vi kom op og skændes om det og han kunne slet ikke forstå mig....  Er de tbare mig eller hvordan ville andre have det i min situation??

 

jeg ville nok blive lidt ked af det. Det er helt fint han tager hjem til sine forældre...men han må da vide du sidder og venter. Så et lille opkald ville jeg have forventet...og så er det ligemeget om jeg var den første eller anden, men så behøvede man ikke sidde og vente og undre sig i så lang tid.

Synes ikke det er noget at skændes over, han havde vel lyst til at fortælle sine forældre det først af en eller anden grund og du fik det jo af vide lige bagefter. Tror dog at min kæreste lige ville have haft ringet og sagt at han havde fået jobbet, hvorefter han så var kørt ud til forældrene.

Men sådan er vi jo så forskellige - kedeligt at blive uvenner over sådan en lille ting ( i mine øjne)

/Fenja

Ift. job er min mor (og derigennem min far) øverst på listen.

Hvis der var to streger på en pind, er kæresten først - så de 2 nærmeste veninder - og så min mor når der er gået 12 uger.

Hvis der er sket noget øv på arbejde er det veninderne, der er først.

Tror mange har det sådan at i forskellige situationer er forskellige personer de første man ringer til - og det har så i øvrigt intet at gøre med de FØLELSER man har for kæresten ellers....

Hvis det var mig, ville jeg sige undskyld fordi det havde udviklet sig til et skænderi....

Anonym skriver:

Er det bare mig der er sippet eller hvad synes I??

Min kæreste var til jobsamtale igår kl 14.... Jeg sad herhjemme og var vildt spændt på om han havde fået det....

Kl 16 var han stadig ikke kommet hjem, havd eikke ringet og ikke skrevet... Kl 16.30 kommer han hjem og jeg finder ud af at han har været forbi sin mor og pap far for at fortælle han havde fået jobbet.... ØV jeg blev så skuffet over at jeg ikke var den første han fortalte det til....

Vi kom op og skændes om det og han kunne slet ikke forstå mig....  Er de tbare mig eller hvordan ville andre have det i min situation??

 

Jeg ville ligesom dig være blevet lidt ærgelig hvis hans mor fik det at vide før mig.

Jeg spurgte manden og han sagde at han godt kunne finde på at tage til sin mor før han kom hjem til mig....  men tilføjede at han da ville have ringet til mig på vejen...

Jeg forstår dig godt! Jeg var også blevet utroligt skuffet og ked af det, hvis han valgte at fortælle det til andre før mig. I det hele taget må din kæreste jo kende dig og vide, at du har ventet spændt og kunne derfor godt have ringet.

Men når det så er sagt, er det jo op til ham hvem han har lyst til at fortælle det til først. Men jeg ville også blive ked af det, fordi vi har et forhold, hvor vi netop er hinandens bedste venner og fortæller alt til hinanden først.

Humm ja lidt! Syntes da han helt selv må bestemme hvem han fortæller de glade nyheder til først.. Og om du får det at vide som nr 1 eller om nr 2 er da totalt lige meget. Syntes at du skylder ham en kæmpe undskyldning... Og stort tillykke til din kæreste med hans ny job! Vh stine

Jeg er dybt chokeret!!! Tænk sig at du kan finde på at byde din kæreste et skænderi over sådan en lille bagatel, istedet for at dele hans glæde for at han har fået nyt arbejde! Du burde skamme dig!

Hvis det var min kæreste der reagerede sådan overfor mig, så var jeg blevet så skuffet over ham.. Det er simpelthen utilgiveligt, hvis man ikke kan se ud over sit eget ego-behov, og glæde sig på hinandens vejne istedet for.