en spændende diskussion..

Min mand er også i søværnet og har siden vi mødte hinanden haft udtryk for han gerne vil sejle igen. Og det har keg valgt og accptere, men har dog sagt så bestemmer jeg hvor huset skal købes henne!! Lige pt er vi jo så på Grønland hvor han er udstationeret. Dwt er en fælles drøm vi sammen udlever.
Men jeg er igang med en ny uddannelse, og han har snakket om gerne vil i lære som kok ( han er bager) og gør han det vil keg støtte ham!!!
Vi vil ikke stå i vejen for hinandens drømme om det er det en eller andet.. Men vores næste drøm sammen er drømme huset! Og manden vil gerne ud og sejle igen.. Også tager vi det med

Min kæreste og jeg vil ikke flytte fra hinanden - vi talte bare om at hvis vi begge gerne ville, så ville vi ikke have noget imod det..

Men pointe var bare at vi mener at man godt kan unde hinanden at give plads.. også selvom man bor sammen..

Synes nu det er et meget spændende emne, for folk er åbenbart meget forskellige fandt jeg ud af igår

Sissel skriver:

Man står vel ikke i vejen for hinandens drømme, bare fordi begge parter ønsker at bo sammen? Synes umiddelbart at din holdning lyder mere firkantet end din venindes.. Jeg synes folk skal have lov til at bo sammen som de nu lyster.. Jeg kunne f.eks godt tænke mig at bo i kollektiv.. Men det forstår jeg da godt, at det ikke lige er alles kop the.. Men jeg kunne til gengæld aldrig bo uden min kæreste.. Jeg ville savne ham alt for meget..

Jeg tror du har misforstået mit indlæg ..

fx. vores venner igår: hun ville ikke lade ham komme til Spanien i 3 måneder for at opleve.. For hvad så med hende..

Jeg mener godt man kan bo sammen og samtidig unde sin partner at opleve det som han/hun drømmer om? om det så er at bo hver for sig i en periode, tage ud og rejse, eller hvad ved jeg

Du siger du ville savne din kæreste, og helt sikkert - det ville jeg også 110%.. Men på den anden side, så elsker både jeg og min kæreste at savne hinanden.. Så bliver man så glad når man endelig ses

Men vi er jo heldigvis forskellige alle sammen - og det er netop også derfor jeg mener det er en interessant diskussion

Hvis min kæreste kom og sagde at han ville ud og rejse og feste i 1 år uden mig og ungerne ville jeg tage det som: Jeg slår op!

Jeg synes at når man "for alvor" har valgt hinanden på godt og ondt, så planlægger man også sit fælles liv efter begges bedste. Hvis Mikkel blev tilbudt vildt spændende arbejde i udlandet, hvor han måske skulle afsted i 9 mdr. og "teste" det inden vi kunne komme med, og altså at planen er at hele familien skal afsted, så ville det være noget andet og jeg vil sagtens kunne vente.

Hvis vi flyttede fra hinanden i en periode, ville det klart være fordi at det gik virkelig dårligt og at det var den ENESTE løsning ud over helt at gå fra hinanden. Dog mener jeg at det er et stort skridt i den retning (jeg kan ikke holde dig ud 24/7 og vil have tid og plads til mig, ikke os).

Mikkel og jeg har været sammen i 6 år nu, og naturligvis har vi begge af og til brug for et par dage selv. Det får vi også pga. forretningsrejser, jeg besøger mine forældre med overnatning selv osv. Det er dejligt at savne hinanden lidt. Men derfra og så til at sige mig, mig, mig... der er langt synes jeg.

For at kunne have et velfungerende samliv, så tror jeg at man skal tænke "hvad kan jeg gøre for at min partner bliver glad idag" og ikke "hvad kan jeg gøre for at jeg bliver glad idag". For det skal jo helst være sådan at det at gøre partneren glad, gør en selv glad og tilfreds også! Ellers skal man måske finde en ny? Altså hvis ens prioriteter og lyster er alt alt for forskellige?

 

Frk.Skruk skriver:

Hello Ladies

Min kæreste og jeg er lige kommet hjem fra en tur hos et vennepar.. Min kæreste og jeg, sagde for sjov, at vi havde overvejet at flytte fra hinanden i en periode.. Ikke fordi vi har problemer, er trætte af hinanden eller noget som helst..

De blev helt chokerede!

De mener - at hvis man elsker hinanden, så er man sammen og bor sammen..

Det kan jeg også se det logiske i, men jeg ville da ikke have noget imod at prøve at bo hver for sig igen, hvis bare vi var enige om det?

Ligesom jeg heller ikke ville stå i vejen for at min kæreste kunne komme et år til Afrika eller på en jordomrejse..

Skal man tilpasse sig sin partners behov?? Hvem er så tilbage hvis man ikke må realisere sine drømme, "for nu er vi sammen!"??

Gad godt vide hvilke holdninger i hver især har, hvis i vil dele det .. Altså om i giver hinanden plads til at gøre det i ønsker, eller om det er helt udelukket..

Det skal dog lige siges at vi ikke har børn, og derfor har vi måske også lidt mere "frihed" end jer med børn.. Men hvis i ikke havde børn - eller jeres børn er flyttet hjemmefra eller lign..

Vil bare gerne høre jeres meninger

(håber ikke at det blev alt for rodet)

Spændende diskussion, ja

Min egen mening: Jeg synes, at når man er sammen, så er man sammen, og hvis man først én gang er flyttet sammen, så synes jeg det virker underligt at flytte fra hinanden igen, medmindre man går fra hinanden... Jeg ville godt kunne give plads til, at min kæreste fx gerne ville et sted hen i 1 uger eller lign. Men hvis han ligefrem vil på en jordomrejse el. lign. så vil jeg sgu egentlig gerne med..

Jeg synes, at når man er sammen OG har børn, så ville det være ret uansvarligt bare at tage væk i længere, og lade kone og børn blive hjemme - så kan man så tulle rundt derhjemme og tage sig af det hele, mens den anden har frie hænder og bare fx rejser rundt... Det synes jeg ikke er fair, så må man gøre det sammen...

Men dermed ikke sagt, at fordi man bor sammen, så kan man ikke have plads til hver især og éns individuelle behov... Det synes jeg bestemt der skal være!!! Men når man er en familie, så må det være dét der gælder.... og så må alt andet få anden prioritet, når der er tid til det...

Hvis man ikke har børn, så ja, fair nok, hvis kæreste gerne vil på en jordomrejse eller andet, for dér har man ikke ansvar for andre end sig selv....

Men hver sin smag, og hvert sit forhold - man kan jo gøre som man vil, så længe man er enige om det

Mine svigerforældre er sammen, men bor ikke sammen, og det har de så valgt at gøre på den måde.....

Altså , jeg ville syns det var vildt underligt at flytte fra Daniel .

Hvis vi flyttede fra hinanden , ville det være fordi vi ikke var sammen mere , og ikke for bare lige at prøve ..
Det har man vel prøvet før ??
Jeg sagde ja til at flytte sammen med ham i sin tid , fordi jeg elsker ham , og det er ham jeg vil være sammen med , så syns jeg bare det ville være underligt at flytte fra ham  Men det jo bare min mening ..

Selvf. skal man gi hinanden plads osv. men hvad har det med flytning og gøre ??