en spændende diskussion..

Hello Ladies

Min kæreste og jeg er lige kommet hjem fra en tur hos et vennepar.. Min kæreste og jeg, sagde for sjov, at vi havde overvejet at flytte fra hinanden i en periode.. Ikke fordi vi har problemer, er trætte af hinanden eller noget som helst..

De blev helt chokerede!

De mener - at hvis man elsker hinanden, så er man sammen og bor sammen..

Det kan jeg også se det logiske i, men jeg ville da ikke have noget imod at prøve at bo hver for sig igen, hvis bare vi var enige om det?

Ligesom jeg heller ikke ville stå i vejen for at min kæreste kunne komme et år til Afrika eller på en jordomrejse..

Skal man tilpasse sig sin partners behov?? Hvem er så tilbage hvis man ikke må realisere sine drømme, "for nu er vi sammen!"??

Gad godt vide hvilke holdninger i hver især har, hvis i vil dele det .. Altså om i giver hinanden plads til at gøre det i ønsker, eller om det er helt udelukket..

Det skal dog lige siges at vi ikke har børn, og derfor har vi måske også lidt mere "frihed" end jer med børn.. Men hvis i ikke havde børn - eller jeres børn er flyttet hjemmefra eller lign..

Vil bare gerne høre jeres meninger

(håber ikke at det blev alt for rodet)

Spændende emne!  Vi havde den oppe indbyrdes igår (godt nok i forbindelse med et skænderi) men jeg tænker at det sagtens kunne komme på prøve - istedet for to sure forældre f.x. så kunne barnet have to glade forældre (alvorligt skænderi) men vi trængte nok bare til en ordentligt snak efter al det her eksamensræs og tilbageholdte oplysninger, for trykket er lettet nu og vi trives igen - så personligt mener jeg ikke, man skal blive i samme hus/lokale/lejlighed for alt i verden.

Men selvfølgelig skal man finde en kompromis-vej for jeg ville nok ikke lige sende min mand afsted i et år for at realiserere sine drømme uden os. Heldigvis vil jeg dog sige at vi er nået en alder hvor vi har levet de vigtigste drømme ud hver for sig og nu kan leve fælles drømme ud med vores søn

Selvfølgelig skal man ikke begrænse sin partner i at gøre ting, men synes at man bliver nødt til at tænke på, at når man er i et forhold, så er der mange ting ( især store ting som rejser osv) der bliver planlagt sammen. Så samtidigt med at vælger noget fra, så vælger man også noget til.

F.eks har min kæreste gerne ville sejle igen ( Søværnet), men det har jeg sagt at jeg ikke ønsker og han har så valgt det fra. Han har så sejlet i 5 år før. Må indrømme at jeg synes det er rigeligt at min kæreste skal udsendes hver 2. år! Og nej vi ville ikke være sammen, hvis han var mere væk end han allerede er. Min kæreste får stillet sin "udve" ved sit arbejde, og jeg har heldigvis ikke samme trang, for så ville vi sjældent se hinanden.

Jeg synes det er helt fint, hvis nogen vælger at leve livet "hver for sig", hvis begge parter er indforståede med det. Bare jeg kan blive fri. Men jeg er også udpræget familiemenneske.

/Fenja

Folk må nu indrette sig, som det passer for dem for min del.

Personlig kunne jeg ikke tænke mig at "flytte hjemmefra" for at få større personlig frihed. Den frihed havde jeg jo, før jeg sagde ja, til at flytte sammen med min kæreste, så den er bevidst valgt væk til fordel fra et fælles liv og hjem med ham.

Nu har vi små børn, og da ville det jo være at løbe fra sin del af ansvaret, synes jeg. Såfremt der kun er snak om at ville have frihed. Et brud er jo en anden situation. Hvis der er snak om langtidsfravær pga af arbejde må man jo bare tage en diskution om, hvad man personlig kan overkomme at leve med.

Hvis ungerne er flyttet hjemmefra har man jo også mere anledning til at rejse væk i længere tid osv. Men jeg ville stadig synes, at det var lidt mærkeligt, hvis mine forældrer direkte flyttede fra hinanden bare for at bo alene. Hvad skulle pointet være? Hvis man ikke kan leve sammen, så er et brud da mere reelt i stedet for en halvejs løsning? På den måde får begge parter fuld frihed og kan planlægge sin fremtid uden at skulle tage hensyn til en, som det åbenbart ikke fungerer at leve sammen med.

Forresten er det en dyr og besværlig løsning med to husholdninger i stedet for en (dobbelt husleje, dobbelt madbudget, dobbelt husarbejde, mer end dobbelt telefonregning), hvis man alligevel elsker hinanden og vil dele livet med hinanden. For det er vel det, det handler om?

Meget spændende.

Jeg har været sammen med min kæreste i tre år, men vi bor ikke sammen. (Det kan ikke lade sig gøre endnu, vi flytter sammen sidst på året!) 

men når den tid kommer, så vil jeg gerne ud at rejse under både min bachelor og kandidatgrad.. Og det må jeg gerne, men jeg ved ikke, om det bliver alt for hårdt for os. 

Jeg vil ALDRIG stå i vejen for at han får opfyldt sine drømme, men jeg er 99 % sikker på, at han aldrig ville rejse uden mig. Man kan håbe på, at vi kan rejse på samme tid måske, men det bliver lidt svært. Omvendt ved jeg at han aldrig nogensinde i sit liv ville holde mig tilbage, men han ville ikke kunne undvære mig. Det ville være rigtig hårdt for ham.

Når man har børn, så ændrer situationen sig.. Så har man jo et helt andet ansvar, forpligtelser m.m.  Så må man prioritere - vi er enige om, at vi skal til USA og Australien i nogle måneder om mange år, men det er sammen, også med vores børn. 

Frk.Skruk skriver:

Hello Ladies

Min kæreste og jeg er lige kommet hjem fra en tur hos et vennepar.. Min kæreste og jeg, sagde for sjov, at vi havde overvejet at flytte fra hinanden i en periode.. Ikke fordi vi har problemer, er trætte af hinanden eller noget som helst..

De blev helt chokerede!

De mener - at hvis man elsker hinanden, så er man sammen og bor sammen..

Det kan jeg også se det logiske i, men jeg ville da ikke have noget imod at prøve at bo hver for sig igen, hvis bare vi var enige om det?

Ligesom jeg heller ikke ville stå i vejen for at min kæreste kunne komme et år til Afrika eller på en jordomrejse..

Skal man tilpasse sig sin partners behov?? Hvem er så tilbage hvis man ikke må realisere sine drømme, "for nu er vi sammen!"??

Gad godt vide hvilke holdninger i hver især har, hvis i vil dele det .. Altså om i giver hinanden plads til at gøre det i ønsker, eller om det er helt udelukket..

Det skal dog lige siges at vi ikke har børn, og derfor har vi måske også lidt mere "frihed" end jer med børn.. Men hvis i ikke havde børn - eller jeres børn er flyttet hjemmefra eller lign..

Vil bare gerne høre jeres meninger

(håber ikke at det blev alt for rodet)

Kan godt sætte mig ind i din tanke gang mht det at stå i vejen for hinanden.. Min mand og jeg har selv prøvet at flytte fra hinanden i et par måneder af samme grund men det endte desværre med at vi levede hvert vores liv uden vidre hensyn til hinanden og var faktis ved at drive os fra hinanden, så jeg tænker at man skal lægge nogle helt klare regler og sørge for at planlægge tid sammen med hinanden for ellers tror jeg desværre det er skridtet mod enden. Men forhold er forskellige og for os duede det ikke men fedt hvis det gør for jer

Flyttede vi fra hinanden var det for ikke at være sammen mere, jeg har en fast kæreste fordi, jeg elsker alt ved det, alt der hører med til det, som i mit tilfælde er også at bo sammen - kom jeg til ham og sagde, at jeg synes vi skulle prøve at flytte fra hinanden, så var det fordi, jeg havde andet i tankerne og jeg ikke sÅ ham så spændende mere - hvilket overhovedet ikke er tilfældet. Men vi ødelægger ikke hinandens muligheder og ønsker, vi har bare grænser - næste år når den lille er et års tid, så skal han ud og rejse igen med sit arbejde, for det kan han virkelig godt lide, men min grænse er så også, at det kun bliver 3 uger pr rejse ... Osv

Frk.Skruk skriver:

Hello Ladies

Min kæreste og jeg er lige kommet hjem fra en tur hos et vennepar.. Min kæreste og jeg, sagde for sjov, at vi havde overvejet at flytte fra hinanden i en periode.. Ikke fordi vi har problemer, er trætte af hinanden eller noget som helst..

De blev helt chokerede!

De mener - at hvis man elsker hinanden, så er man sammen og bor sammen..

Det kan jeg også se det logiske i, men jeg ville da ikke have noget imod at prøve at bo hver for sig igen, hvis bare vi var enige om det?

Ligesom jeg heller ikke ville stå i vejen for at min kæreste kunne komme et år til Afrika eller på en jordomrejse..

Skal man tilpasse sig sin partners behov?? Hvem er så tilbage hvis man ikke må realisere sine drømme, "for nu er vi sammen!"??

Gad godt vide hvilke holdninger i hver især har, hvis i vil dele det .. Altså om i giver hinanden plads til at gøre det i ønsker, eller om det er helt udelukket..

Det skal dog lige siges at vi ikke har børn, og derfor har vi måske også lidt mere "frihed" end jer med børn.. Men hvis i ikke havde børn - eller jeres børn er flyttet hjemmefra eller lign..

Vil bare gerne høre jeres meninger

(håber ikke at det blev alt for rodet)

Jeg ville ikke selv synes det var en god ide at min kæreste og jeg flyttede hver for sig, mere fordi jeg tænker at hvis man ikke kan bo sammen nu, kan man så nogen sinde osv.. men jeg synes BESTEMT ikke at det er ensbetydning med at man står i vejen for sin partners drømme, hvis min kæreste fx. ville et år til afrika, ville jeg 100% støtte ham i det, på trods af jeg ved det ville være svært for vores forhold, men ville aldrig holde ham tilbage bare pga. 'nu er du med mig'

Frk.Skruk skriver:

Hello Ladies

Min kæreste og jeg er lige kommet hjem fra en tur hos et vennepar.. Min kæreste og jeg, sagde for sjov, at vi havde overvejet at flytte fra hinanden i en periode.. Ikke fordi vi har problemer, er trætte af hinanden eller noget som helst..

De blev helt chokerede!

De mener - at hvis man elsker hinanden, så er man sammen og bor sammen..

Det kan jeg også se det logiske i, men jeg ville da ikke have noget imod at prøve at bo hver for sig igen, hvis bare vi var enige om det?

Ligesom jeg heller ikke ville stå i vejen for at min kæreste kunne komme et år til Afrika eller på en jordomrejse..

Skal man tilpasse sig sin partners behov?? Hvem er så tilbage hvis man ikke må realisere sine drømme, "for nu er vi sammen!"??

Gad godt vide hvilke holdninger i hver især har, hvis i vil dele det .. Altså om i giver hinanden plads til at gøre det i ønsker, eller om det er helt udelukket..

Det skal dog lige siges at vi ikke har børn, og derfor har vi måske også lidt mere "frihed" end jer med børn.. Men hvis i ikke havde børn - eller jeres børn er flyttet hjemmefra eller lign..

Vil bare gerne høre jeres meninger

(håber ikke at det blev alt for rodet)

Vores forhold er meget frit, og der er plads til at gøre ting både med og uden hinanden - de oplevelser kan vi godt unde hinanden.

Vi har været kærester i 3,5 år, og flyttede sammen første gang efter ca. et år..

Da vi havde boet sammen i ca. et år, syntes min kæreste at han havde behov for at bo hjemme lidt, da det var meget svært for os økonomisk. Så vi flyttede hver for sig, og jeg flyttede sammen med min søster. Alle i vores omgangskreds var meget interesserede i at få os til at flytte sammen igen. Vi mødte spørgsmålet "Hvornår flytter i sammen igen?" flere gange ugentligt gennem de halvandet år vi ikke boede sammen, og vi havde på daværende tidspunkt bare ikke lyst til flytte sammen..

Og nu, ca. halvandet år efter fraflytningen er han igen flyttet ind hos mig, og alt er bare meget bedre end første gang, fordi han denne gang er mere klar til det.. 

Derudover tog jeg sidste år på udveksling i tre måndeder i Thailand, og vores eneste kontakt var skype. Det var en rigtig fed oplevelse, og skulle han få lyst til at tage afsted, skal han bare gøre det..

Indtil videre er det dog kun i ca. 14 dage af gange han kan finde på at tage afsted, hvis han f.eks. vil bestige et bjerg med nogle venner eller noget..

Så jeg synes det er rigtig fint, at gøre som man har lyst til, når man har lyst til det - og ikke sætte begrænsninger for hinanden. Vi har ingen børn, så vi har frihed til at tilgodese vores egne behov i en tid endnu. Derudover er vi stadig unge, og vi vil gerne nå at få en masse fede oplevelser inden vi skal stifte famile. (:

Så hvis I har lyst til at flytte fra hinanden en tid siger jeg bare "go for it", vores forhold er blevet styrket af det..