føler mig afvist og emsom

Jeg ved virkelig hvordan du har det!

Jeg har oplevet så mange svigt fra "veninder" at jeg har opbygget en væg omkring mig. Hvis ikke de stjal, tog stoffer, bagtalte mig.. Ja så ændrede de sig fuldstændig

Så jeg har virkelig brændt nallerne nogle gange..

Jeg havde faktisk ingen veninder da jeg oprettede en bruger herinde, men efter 2 år har jeg en håndfuld som jeg ikke vil undvære nogensinde Endda min bedste veninde har jeg fundet herinde..

Jeg har måtte sænke paraderne og det er ikke nemt, men hvis ikke jeg gjorde det, kunne jeg heller ikke lære nye mennesker at kende.

Du er velkommen til at skrive privat og ellers er der andre i din tråd du sagtens kan skrive til. De er nogle søde mennesker!

Anonym skriver:

hvor er du sød

jamen min eks veninde har manipuleret og løget overfor dem alle...

så de tror alle det er min skyld..

jeg gider ikke skulle sidde og forklare mig overfor for folk som allerede har afskåret mig uden at høre min side af sagen.. så er de folk bare ikke det værd....

for at være helt ærlig, så kneppede min veninde min kæreste, så kan ikke se hvor min fejl er henne

jeg har faktisk kun min mor at snakke med, hvis det er noget min kæreste ikke lige skal blande sig i....

og så har jeg svært ved at få en omgangskreds da jeg er sygemeldt og går hjemme.. har gået hjemme de sidste 3 år pågrund af sygdom, barsel o.s.v. og er osse på barsel nu...

har prøvet at tage til babysvømning, mødregruppe, babysalmesang babycafe o.s.v. bare for at møde nogen man evt kunne snakke lidt med.... men det bliver ved lidt tjit tjat og ikke mere...

mit selvværd er meget lavt grundet en meget svær depression, men har det meget bedre nu...

men du har ret, skal nok droppe at tage kontakt til de gamle veninder, der er nok en grund til at det løb ud i sandet engang..

Oplevede også i gymnasiet at min såkaldte bedste veninde vendte mig ryggen for derefter at lyve om mig til alle andre. Det mistede jeg mange bekendtskaber på. I dag er jeg kommet frem til at det er hendes fejl og hendes tab. Jeg har ikke nemt ved at få venner, men heldigvis har jeg mande mig lidt op - og så hjælper det at starte uddannelse etc., hvor der er mange med samme interesser. Jeg kan desværre ikke komme med nogle gyldne råd, for jeg synes selv det var rigti svært. Men jeg vil bare sige, at der er lys for enden af tunnelen, og bare det, at du gør dig tanker omkring det, og får skrevet herinde er et kæmpe skridt på vejen. Gør noget, der giver dig selvtillid, så har du dem med i ryggen, når du går ud og skal finde venner.

Held og lykke!

du er os velkommen til at skrive til mig  

men ja så er de "veninder" jo intet værd.. dem skal man bare ikke spilde tid på... 

min indbakke er også åben for breve.. har lidt samme følelse i mange tilfælde, nok mestfordi jeg er så ligefrem og ikke er særlig god til at pakke tingene pænt ind når jeg siger noget.. har selv gået hjemme siden jeg var 5 måneder henne med min datter der nu er 3 år og 2 måneder, går stadig hjemme da jeg venter barn nr. 3 her til april. har også prøvet mørdegrupper, babysvømning og andet men uden det store held, første mødregruppe var den vildeste gang modbydelige egotrippere af en flok høns jeg nogensinde har været i rum med. den næste er lidt bedre og vi snakker da stadig sammen, men ikke så tit..