min mands søster har været nøjagtig ligesom du skriver der. beregnene, opmærksomheds krævende og egoistisk. 
Hun har selv en søn på samme alder som vores ældste datter. min svigermor har været meget krævende overfor os, at nu skulle vi jo sørge for at de to små kunne tilbringe noget tid sammen. Vi har forsøgt, men hans søster har ikke vist nogen intereresse for at de skulle have et forhold til hinanden.
hun er gentlig en meget sød pige, og der er mange der har været overrasket når jeg har fortalt dem hvordan hun virkelig er.
men, ja, vi har givet op lige så stille. vores datter hygger sig med sin fætter når de tilfældigvis bliver passet samme dag ude ved farmor.
farmoderen ringer heller ikke hvis hun passer min mands søsters søn. og spørger om vores datter og ham skulle lege sammen. 
så det er gledet ud lige så stille. men det er noget man lige skal acceptere.
jeg forstår godt din følelse. man har jo lukket mandens familie ind på samme vilkår som sin egen familie. man står der med åbne arme og så får man sådan en "lussing" når folk fra ens egen familie behandler en på den måde.
Du skal tænke at din datter ikke lider noget afsavn. hun opfatter ikke sin faster som noget vigtigt. det gør vores datter ikke som sådan. hun kan huske dem, og synes det er hyggeligt når de kommer på besøg.
jeg har valgt at snakke lidt med min mand om det og vi har fået det på plads sådan, at vi ikke ser dem ud over det med fødselsdage.
inviter hende selvom hun så siger nej. så er det ikke dig er der "lorten" men hende selv. hvis hun ingen samvittighed har, så kan du heller ikke presse den ned over hovedet på hende. det er jo hende der er taberen, hvis hun hellere vil undgå at være sammen med jer
men det er hårdt, og det tager noget tid at komme til hvor vi er endt. vi inviterer stadig til fødselsdage, og blir også inviteret. og så står det frit om vi vil komme eller ej. 
glem hende. hun er ikke det værd. 

Anmeld