er jeg uretfærdig eller skulle han ha tænkt sig om??

jo, altså, sagen er den at liam i dag har fået sin 5mdr. vaccine, hvilket han ellers tog rigtigt pænt, men nu har han feber, græder konstant og jeg frygter at han får feberkramper lige som sidst ved hans første vaccine.. suk    hans konstante gråd går lige i hjertet og jeg har det bare rigtigt skidt med at jeg ikke kan gøre noget der virker for ham, alt det her ville dog være til at overskue, MEN, så ringede kæresten og sagde at hans 11årige datter der ikke kan opføre sig ordentligt, råber, skriger, ter sig hysterisk, gør som hun vil og bare generelt er ufatteligt uoverskuelig for tiden, hun har fået lov til at komme herhjem i dag fordi hun ikke gider være der hjemme, og det er jeg efterhånden vant til.. MEN MEN MEN MEN MEN MEN MEN, hun har børnesår.........................................

jeg blev faktisk virkelig sur og sagde til ham at jeg syntes det var virkelig unfair af ham at lade hende komme herhjem i dag når han ved at liam nok får det værre end han har nu, samtidig med at hans datter har børnesår...og så skal det også lige siges at jeg for tiden ikk kan komme nogen steder uden at min kæreste hjælper mig ned med liam, så de næste to dage kan jeg sidde her hjemme alene sammen med min "syge" søn og min kærestes hysteriske unge,,,i forvejen snakkede min læge i dag om at det godt kunne lyde som jeg har en depression og burde tage den med ro og udsætte mig selv for så lidt stress som overhoved muligt.........

 

nu sidder jeg så og tænker, kan jeg overhoved tillade mig at blive sur? det er jo hans lejlighed, og hans datter...

må jeg godt være sur nu?

 

//MIKA

mika.F skriver:

jo, altså, sagen er den at liam i dag har fået sin 5mdr. vaccine, hvilket han ellers tog rigtigt pænt, men nu har han feber, græder konstant og jeg frygter at han får feberkramper lige som sidst ved hans første vaccine.. suk    hans konstante gråd går lige i hjertet og jeg har det bare rigtigt skidt med at jeg ikke kan gøre noget der virker for ham, alt det her ville dog være til at overskue, MEN, så ringede kæresten og sagde at hans 11årige datter der ikke kan opføre sig ordentligt, råber, skriger, ter sig hysterisk, gør som hun vil og bare generelt er ufatteligt uoverskuelig for tiden, hun har fået lov til at komme herhjem i dag fordi hun ikke gider være der hjemme, og det er jeg efterhånden vant til.. MEN MEN MEN MEN MEN MEN MEN, hun har børnesår.........................................

jeg blev faktisk virkelig sur og sagde til ham at jeg syntes det var virkelig unfair af ham at lade hende komme herhjem i dag når han ved at liam nok får det værre end han har nu, samtidig med at hans datter har børnesår...og så skal det også lige siges at jeg for tiden ikk kan komme nogen steder uden at min kæreste hjælper mig ned med liam, så de næste to dage kan jeg sidde her hjemme alene sammen med min "syge" søn og min kærestes hysteriske unge,,,i forvejen snakkede min læge i dag om at det godt kunne lyde som jeg har en depression og burde tage den med ro og udsætte mig selv for så lidt stress som overhoved muligt.........

 

nu sidder jeg så og tænker, kan jeg overhoved tillade mig at blive sur? det er jo hans lejlighed, og hans datter...

må jeg godt være sur nu?

 

//MIKA

Jég ville være sur! Men på den anden side ville min kæreste ikke lave sådan en aftale hen over hovedet på mig.
Måske du skulle fortælle det, som du skriver her: Alene og med 2(!) syge børn. Næh nej, den går ikke!

MaybeBaby skriver:

Jég ville være sur! Men på den anden side ville min kæreste ikke lave sådan en aftale hen over hovedet på mig.
Måske du skulle fortælle det, som du skriver her: Alene og med 2(!) syge børn. Næh nej, den går ikke!

 

Hmm synes den er svær, men ærligt så synes jeg ikke du kan være sur, det er hans datter, hans lejlighed, og tænker du vel fungere som "papmor" eller hvad man kalder det, så at hans datter vil hjem til sin far synes jeg da hun burde føle sig velkommen, det er jo hendes andet hjem. Synes i hvert fald det er trist hvis det er sådan du har det med din kærestes datter, og din søns søster (går jeg ud fra det er). Ud fra dit indlæg synes jeg også du virker ret negativ mod hende, måske man i stedet skulle prøve at finde årsagen til hun er umulig, i stedet for at være irriteret over hende...
,

jeg synes heller ikke at det er helt fair, selvfølgelig skal datteren være velkommen hos sin far. Hvis du skal være selv med dem i to dage og han har aftalt det uden at spørge er det noget andet da han ikke kan tage den beslutning for dig...

Øh, smitter børnesår ikke helt ekstremt meget?

Og hvad tænker han så lige på? At udsætte jeres barn for smitte når han kun er 5 mdr?? Og som jeg kan forstå det, skal du være alene med begge børn, hvorfor er det så lige at hun skal over og besøge far, hvis han ikke er hjemme?

Ej undskyld, men ja, jeg var blevet ret sur og ikke mindst ked af at min kæreste ikke engang tænkte på at spørge mig først, når han laver en aftale med hans datter... Det kan godt være at det er "hans" lejlighed og sådan... Men i bor der vel sammen og hvis man gør det er man altså også TO om beslutningerne...

roenlund skriver:

jeg synes heller ikke at det er helt fair, selvfølgelig skal datteren være velkommen hos sin far. Hvis du skal være selv med dem i to dage og han har aftalt det uden at spørge er det noget andet da han ikke kan tage den beslutning for dig...

og det er netop det han har gjort.. han har gjort mig til babysitter for hans datter i to dage uden at spørge om jeg var ok med det, og det er primært det der gør mig mobset lige nu.. at jeg så har en syg baby på 5 måneder og pludselig også skal stå for at datteren ikke rør noget vi andre kunne komme til at røre ved, det virker bare ikke positivt på mit humør synes jeg..

normalt gør det mig ellers ikke det store at hun er her, så længe hun ikke sviner mig til og smadrer ting(inkl mine ting)... jeg ved hun har det rigtigt hårdt derhjemme hos hendes mor, så bær over med hende for det meste...  men selv hendes egen far går allerede samme dag som hun kommer og glæder sig til hun tager hjem igen.. ikke at jeg siger det er i orden, men forestil jer hvor meget der skal til før en far der virkelig elsker sit barn(for det er jeg ikke i tvivl om han gør!) glæder sig til barnet er taget hjem.. og så forestille dig hvordan den ikke blodsbundne kæreste har det...        på trods af mine umiddelbare indstilling til det hele holder jeg faktisk af hende, jeg har bare ikke oerskud til at holde styr på hende samtidig med at liam er som han er lige nu, og hvis han reagerer som ved sidste vaccine, så har jeg tre dage endnu med feber, gråd og feberkramper...

Muhmi skriver:

Øh, smitter børnesår ikke helt ekstremt meget?

Og hvad tænker han så lige på? At udsætte jeres barn for smitte når han kun er 5 mdr?? Og som jeg kan forstå det, skal du være alene med begge børn, hvorfor er det så lige at hun skal over og besøge far, hvis han ikke er hjemme?

Ej undskyld, men ja, jeg var blevet ret sur og ikke mindst ked af at min kæreste ikke engang tænkte på at spørge mig først, når han laver en aftale med hans datter... Det kan godt være at det er "hans" lejlighed og sådan... Men i bor der vel sammen og hvis man gør det er man altså også TO om beslutningerne...

jo det gør det! det er også derfor hun ikke må komme i skole.. så det er da vildt fedt hun lige skal herhjem og udsætte os alle for smitten..

hun vil bare ikke være hjemme, og jeg kan godt forstå hende, hendes mor(som hun bor hos) er ligeglad med hende og vil bare gerne af med hende, men hun vil heller ikke flytte herhjem, hun bliver bare hysterisk hvis hun keder sig og så vil hun herhjem og være hysterisk istedet...  som jeg har skrevet i et andet svar så holder jeg faktisk af hende, jeg synes bare at en pre teen der er ude af balance og bringer børnesår ind i mit hjem samtidig med at jeg har en "syg" baby, det er bare for meget til mig alene...

godt nok betaler jeg en del af huslejen, og alle mine ting er her, og det er jeg self os, men jeg har ikk enoget at sige herhjemme.. så frustrerende!

mika.F skriver:

og det er netop det han har gjort.. han har gjort mig til babysitter for hans datter i to dage uden at spørge om jeg var ok med det, og det er primært det der gør mig mobset lige nu.. at jeg så har en syg baby på 5 måneder og pludselig også skal stå for at datteren ikke rør noget vi andre kunne komme til at røre ved, det virker bare ikke positivt på mit humør synes jeg..

normalt gør det mig ellers ikke det store at hun er her, så længe hun ikke sviner mig til og smadrer ting(inkl mine ting)... jeg ved hun har det rigtigt hårdt derhjemme hos hendes mor, så bær over med hende for det meste...  men selv hendes egen far går allerede samme dag som hun kommer og glæder sig til hun tager hjem igen.. ikke at jeg siger det er i orden, men forestil jer hvor meget der skal til før en far der virkelig elsker sit barn(for det er jeg ikke i tvivl om han gør!) glæder sig til barnet er taget hjem.. og så forestille dig hvordan den ikke blodsbundne kæreste har det...       på trods af mine umiddelbare indstilling til det hele holder jeg faktisk af hende, jeg har bare ikke oerskud til at holde styr på hende samtidig med at liam er som han er lige nu, og hvis han reagerer som ved sidste vaccine, så har jeg tre dage endnu med feber, gråd og feberkramper...

Så kan jeg godt forstå du er sur, hvis han sigerat det er ok aat hun er der må han også selv være hjemme det kan ikke bare blive dit ansvar når du også har Liam...

Tullen85 skriver:

Hmm synes den er svær, men ærligt så synes jeg ikke du kan være sur, det er hans datter, hans lejlighed, og tænker du vel fungere som "papmor" eller hvad man kalder det, så at hans datter vil hjem til sin far synes jeg da hun burde føle sig velkommen, det er jo hendes andet hjem. Synes i hvert fald det er trist hvis det er sådan du har det med din kærestes datter, og din søns søster (går jeg ud fra det er). Ud fra dit indlæg synes jeg også du virker ret negativ mod hende, måske man i stedet skulle prøve at finde årsagen til hun er umulig, i stedet for at være irriteret over hende...
,

først vil jeg gerne lige (uden at være sur) understrege at det ikk eer fordi jeg har noget imod hende, jeg holder sådan set af hende, men en pre teen ude af balance og med meget smitsomt børnesår samtidig med en "syg" baby, det er bare for meget for mig alene på en gang.. ISÆR når jeg ikk engang bliver spurgt først om jeg vil være babysitter i to dage.. kæresten tager det bare som en selvfølge at jeg gør det når nu jeg alligevel har så dårlig ryg at jeg ikke selv kan komme ud af døren.....og det er nok mest der skoen trykker, ufrivillig babysitter til diva pre teen samtidig med syg baby....

normalt kan hun såmænd komme når det passer hende..