Min mor...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

22. januar 2012

Zeus

twinboys skriver:



 hvor er det flot skrevet... 



Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

22. januar 2012

Zeus

M (: skriver:

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, så jeg vælger ikke at sige noget overhovedet og i stedet sende mine tanker og et ...



tak

Anmeld

22. januar 2012

Zeus

Camulla skriver:



Det gør mig uendelig ondt, det du har gået igennem, det er dog flot at du ikke er bitter på hende, men ja, egentlig forståeligt nok med det, hun selv har gennemgået. 

Min mor døde også af druk, det er 7 år siden til april, men jeg hader hende for, at hun aldrig har været der...  



Jeg tror mit had stoppede den dag hun døde.. Inden da, havde jeg også fået nok af hende, og fortalt hende kort og kontant, at hun ikke skulle kontakte mig, såfremt hun havde drukket. Faktisk var jeg tæt på ikke at invitere hende ned til jul, men da min anden søster heller ikke ville, og vi risikerede at hun skulle sidde palle alene, så inviterede jeg hende alligevel. Men det var tæt på.. Hun ødelagde så mange juleaftener for mig, fordi hun drak sig skide fuld, og jeg var sikker på, at hun også ville ødelægge denne. Men hun holdt sig i skindet..

Anmeld

22. januar 2012

Wimmie

22. januar 2012

Zeus

Laura. skriver:



Sikke en fortid/barndom du måtte have haft, men hvor er det smukt skrevet. Jeg kan ikke forestille mig hvordan det måtte være, ikke at have begge forældre og kan ikke klare tanken om det ! Jeg har kun min højt elskede far tilbage - min mor døde af kræft for 16 år siden.. det har været så utroligt svært at acceptere og komme videre. Men det er jeg heldigvis nu.

Du lyder til at være en person med en stærk personlighed og samtidig være en som besidder en masse kærlighed at give af. Er sikker på at dit barn/børn må få en skøn barndom.

 



Min fars død ødelagde mig fuldstændig, og det er først inden for de sidste 2-3 år, at jeg er kommet over det.. Eller, kommet videre.. Men den sorg har været noget helt helt andet, fordi han virkelig var mit et og alt, han var hele min verden

Min mor, der har jeg alle de her modsat rettede følelser, fordi hun var som hun var, og fordi jeg aldrig fik et ordentlig forhold til hende.. Og alligevel savner jeg hende, og så alligevel ikke.. Jeg savner den mor hun var da min far levede, for dengang drak hun ikke lige så heftigt, men jeg savner på ingen måde den mor hun blev, efter han døde..

Og nogen gange har jeg det underligt med at være forældreløs, men der er blevet bedre med årene, og efterhånden som mit eget årstal rykker sig videre.. Det var hårdt at stå uden far da jeg var 14, men det er til at leve med, efter at jeg er blevet 27.. Hvis du forstår

Anmeld

22. januar 2012

Zeus

Wimmie skriver:



Tak

Anmeld

22. januar 2012

Pia.

Hvor er det flot skrevet - jeg blev helt rørt...

Det er godt at få sat ord på sine følelser og det er helt sikkert det du har fået gjort nu - Den juleaften har uden tvivl været en god jul - en du altid vil huske og dejligt du i dag også kan huske de gode ting fra din mor..

Det gør mig ondt du har lidt så frygteligt et tab to gange...

Knus fra Pia.

Anmeld

22. januar 2012

Zeus

Pia. skriver:

Hvor er det flot skrevet - jeg blev helt rørt...

Det er godt at få sat ord på sine følelser og det er helt sikkert det du har fået gjort nu - Den juleaften har uden tvivl været en god jul - en du altid vil huske og dejligt du i dag også kan huske de gode ting fra din mor..

Det gør mig ondt du har lidt så frygteligt et tab to gange...

Knus fra Pia.



Tak, det var sødt skrevet

Anmeld

22. januar 2012

butterflyPhoto

Zeus skriver:

I dag er det 4 år siden min mor døde, og for 11 dage siden, var det 13 år siden min far døde..

Synes det er så underligt med de datoer her, fordi jeg aldrig helt kan finde ud af, hvordan mine følelser er omkring det.

Jeg elskede min mor af et godt hjerte, men hun var bare ikke tilstede i mit liv.. Hverken før eller efter min far døde.. Jeg var fars pige, helt ind til benet, mens min mor var luft.
Min mor kunne ikke finde ud af at være min mor...
Hun havde selv haft en meget hård barndom med incest, og voldtægter af andre uden for familien. Hun havde boet på børnehjem, hvor de vist heller ikke havde været for flinke. Alle forklaringerne var der, på hvorfor hun ikke kunne finde ud af sit liv, og alligevel, var der ingen der notits af os, da min far døde. Vi var igennem alle leddende, fra socialrådgivere til borgmesteren til medierne, og alligevel - lukkede folk øjnene.. Hun slog os ikke, hun gik bare i gang med at drikke sig selv ihjel og vores barndom væk..

Den nat for 4 år siden, havde hun drukket igen og taget piller igen. Hun havde ringet til min stedfar, men han ville ikke komme ned til hende, fordi han skulle tidligt op. Jeg tror ikke han tog hende alvorligt, og det kan man godt forstå, for det var ikke første gang hun prøvede på at bilde nogen ind, at hun havde taget piller, hvor det så viste sig, at hun slet ingen havde taget... Men det havde hun den aften.. Hun var taget ned til havnen, og blev fundet på fortovet af 2 forbipasserende, død..

Min lillebror skrev til mig om morgenen, og spurgte om min kæreste var hjemme. Det var han ikke, da han var nede efter rundstykker til os, så han skrev han ville ringe når min kæreste kom hjem..... Der vidste jeg, hvad der var sket.

Det hele var så surrealistisk.. Jeg skulle have fat i mine andre søskende, fordi min lillebror skulle ned på sygehuset og identificere hende De skulle have ventet på at jeg kom derop, så jeg kunne have gjort det! Min lillebror var "mors dreng", og det kunne have ødelagt ham... Jeg skulle have gjort det...
Jeg kunne ikke få fat i de andre, det tog mig det meste af formiddagen, før jeg endelig fik fat i nogen.
De havde heldigvis ikke lagt hende i det samme rum, de havde lagt min far i dengang, selv om det var samme sygehus. Men noget var klart anderledes denne gang.. Ingen virkede som om de havde styr på noget, der kom ikke nogen og snakkede med os, som der var blevet gjort da min far døde. Det virkede som om det kom bag på dem, at vi kom, også var det dét. Vi bad om at få hende obduceret, da vi gerne ville vide, hvad det helt præcist var hun var død af, da det både kunne være alkohol, piller, kulde..?

Med det samme gik jeg i gang med forberedelserne til begravelsen. Jeg valgte at stå for det, da det betød uendeligt meget for mig, at det blev en værdig begravelse, tingene skulle være perfekte, og så lettede det også noget af byrden fra de andre.

Jeg havde det rigtig svært med den tale jeg ville holde bagefter, da jeg følte jeg ville lyve, hvis jeg stod og snakkede om hvor fantastisk en mor hun var, for det var hun ikke.. Til sidst fik jeg dog stykket en god tale sammen, og begravelsen blev også præcist som jeg ønskede den, og de andre var også rigtig glade for det "stykke arbejde" jeg havde gjort. Jeg havde haft dem med indover alt, og snakket alt igennem med dem løbende, så der var ingen overraskelser..

Efter begravelsen fandt vi ud af, at de ikke havde obduceret hende, bare skrevet, at hun var død af kulde..

Da vi kørte mod kirken fra kapellet, følte jeg det hele som et deja vu. Det var kun 9 år siden vi begravede min far, og nu skulle vi også begrave min mor?? Hun var jo ikke engang 50 år!

Senere fandt jeg ud af, at hun havde ringet til dem allesammen den aften hun gjorde det, og truet med at gøre det, men ikke mig.. Jeg var den eneste der ikke fik et opkald..

Julen inden, et par uger før, havde hun holdt jul nede hos mig, sammen med mine mindre søskende og Isabella. Hun havde fået af vide, at hun ikke måtte drikke, hvis hun kom.. Hun havde alligevel taget en flaske rødvin med, og jeg sagde, at det var okay med mig, hvis hun drak et glas eller 2. Det meste af dagen sad hun ude hos mig i køkkenet.. Hun snakkede blandt andet om de sko hun havde på, og jeg sagde at de var rigtig fine..

Når jeg ser billeder af aftenen idag, lægger jeg mærke til, at hun også har en lille elastik i håret, og mange andre ting, som jeg slet ikke lagde mærke til den aftenen, eller komplimenterede hende for, og det ærgrer jeg mig over..

Hun åbnede rødvinsflasken, og hældte også et glas op, men hun rørte det overhovedet ikke hele aftenen..

Mens vi sad i køkkenet, fortalte hun, at hun havde fundet en knude, men jeg tog hende ikke alvorligt. Hun har tidligere fortalt hun var gravid, selv om hun blev steriliseret efter min yngste søster blev født, og der kom sjovt nok ingen baby.. Så jeg troede ganske simpelt ikke på hende.

Efter hendes død, fortalte hendes læge, at hun var i gang med at blive undersøgt for kræft i endetarmen, og skulle have været til yderligere undersøgelser dagen efter hun døde. Samtidig sagde han, at han havde fortalt hende, at hendes krop ikke kunne mere, og at hun højst sandsynligt ville dø inden for et år, hvis hun fortsatte med at drikke...

Min mor havde haft et hårdt liv, og jeg var lettet da hun døde.. Både for min egen skyld, men i særdeleshed også for hendes.. Hun skulle ikke slås med sin fortid og sine dæmoner, hun var fri.
Nu hvor jeg ikke længere skal tackle hendes alkoholmisbrug, kan jeg se noget af den kvinde der lå bagved, og det er så synd for hende.. Jeg ville ønske for hende, at hun havde fået et bedre liv



Ingen ord er tilstrækkelige - og alligevel rummer dine så meget.
Utrolig flot skrevet.

 

/Christina  - ButterflyPhoto.dk

Anmeld

22. januar 2012

Zeus

butterflyPhoto skriver:



Ingen ord er tilstrækkelige - og alligevel rummer dine så meget.
Utrolig flot skrevet.

 

/Christina  - ButterflyPhoto.dk



Tusind tak, dine ord varmer rigtig meget

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.