erfaring med aflastningsfamilie?

Mig og min søster var i aflastning hver 4 week. Det var helt fantastisk ! Vi var der i 10 og selvom det er 7 år siden vi stoppede med at komme der , snakker vi stadig med dem den dag i dag  

Min plejesøster er også herinde 

B&J skriver:

fordi jeg ogs¨å skulle væk fra mine søskende fordi jeg har altid været for meget mor over dem desværre...

jaa h¨ber ogs¨¨å du finder sådan en familie

undskyld det hele ser s¨¨å sjovt ud men min kat hjælper mig lige lidt hihihhihi

Ha ha dygtig kat 

Ok, jamen det giver jo fint mening at i var forskellige steder så 

wamse skriver:

Ha ha dygtig kat 

Ok, jamen det giver jo fint mening at i var forskellige steder så 

jep så det var faktisk også for min skyld så jeg kunne få et puste rum...

Mine forældre har været både aflastnings-og plejefamilie siden os børn var helt små, så jeg kan give dig lidt info om, hvordan det var "fra den anden side".

Vi syntes alle at det var sjovt og skønt med nogle ekstra "søskende", der kom i weekender og ferier, og jeg er som sagt vokset op med det fra jeg var ca 4 år gammel.

Der kom forskellige børn og af forskellig varighed (den længste var i familiepleje fra han var 10 mdr og er stadig en stor del af familien - han er nu 20).

Så længe samarbejdet mellem dig og aflastningsfamilien er godt, og det er noget, I alle ønsker, tror jeg, din datter vil få stor gavn af det (uden at kende til grunden til hendes aflastning).

Du er meget velkommen til at skrive en PB, hvis du ønsker at vide mere, da jeg ikke vil skrive for meget her på nettet af hensyn til de berørte børn

wamse skriver:

Vil lige høre om der er nogle her inde, der har lyst til at dele ud af erfaringer med aflastning til jeres barn/børn?

Da jeg ikke er plusmedlem kunne jeg ikke gøre sådan at i kunne svare anonymt, så jeg valgte derfor selv, at jeg heller ikke var anonym. 

Hvis i ikke har lyst til at svare offenligt, så send gerne en pb til mig

Mine forældre har også været plejefamilie i alt den tid jeg kan huske. Og har stadig kontakt til børnene den dag i dag. Det ene plejebarns far sagde i pigens tale til hendes konfirmation at mine forældre skulle have en stor tak for det var deres fortjeneste at hun klarede sig så godt. Min mor var tude færdig. Hun var stolt men grunden til det vil jeg så også sige var at forældre selv var indstillet på godt samarbejde. Godt samarbejde er nu engang nøgle ordet til et godt forløb hos et barn i pleje.

PT skriver:

Mine forældre har været både aflastnings-og plejefamilie siden os børn var helt små, så jeg kan give dig lidt info om, hvordan det var "fra den anden side".

Vi syntes alle at det var sjovt og skønt med nogle ekstra "søskende", der kom i weekender og ferier, og jeg er som sagt vokset op med det fra jeg var ca 4 år gammel.

Der kom forskellige børn og af forskellig varighed (den længste var i familiepleje fra han var 10 mdr og er stadig en stor del af familien - han er nu 20).

Så længe samarbejdet mellem dig og aflastningsfamilien er godt, og det er noget, I alle ønsker, tror jeg, din datter vil få stor gavn af det (uden at kende til grunden til hendes aflastning).

Du er meget velkommen til at skrive en PB, hvis du ønsker at vide mere, da jeg ikke vil skrive for meget her på nettet af hensyn til de berørte børn

Jeg vil bare rigtig gerne ruste mig bedst muligt, for at være medvirkende til den bedste relation til aflastningsfamilien 

Det bliver sindsyg svært at turde slippe min datter til en fremmed familie, med det må jeg jo så arbejde med

wamse skriver:

Jeg vil bare rigtig gerne ruste mig bedst muligt, for at være medvirkende til den bedste relation til aflastningsfamilien 

 

Det bliver sindsyg svært at turde slippe min datter til en fremmed familie, med det må jeg jo så arbejde med

For det første skal du vise din datter, at du er tryg ved situationen og gøre det til en god ting for hende. Hvis hun ikke har din opbakning til at komme afsted (forstå mig ret), så vil det være svært for hende at få noget ud af tiden i familien, da hun vil tænke for meget på dig og dine følelser, mens hun er der. (Jeg HAR set med egne øjne, hvad en moders utryghed kan gøre ved det break, barnet skulle have).

Jeg vil også råde dig til at lære familien at kende. Dvs mød dem, snak om/med dem sammen med din datter. Sæt dig ind i, hvad det er, de kan tilbyde din datter/dig, så du har en større forståelse for, hvad du/I går ind til.

F.eks; Er det en aktiv familie, der tager børnene med på cykelture/i skoven/på stranden etc, eller er det en mere stillesiddende familie, hvor de er meget hjemme og laver ting i hjemmet. Ikke at det ene er mere rigtigt end det andet, men find ud af, hvordan de er, og om du føler, de passer sammen med din datters behov.

At have en god relation og kommunikation med dem er altafgørende, da det vil give jer en gensidig tryghed og et lettere samarbejde.

Men som sagt; din datter skal være tryg ved at komme der, og det bliver hun lettest, hvis du er tryg ved, at hun skal være der. Tal evt med din sagsbehandler eller anden person, der kender til disse problematikker og følelser, og vær åben og ærlig overfor vedkommende

PT skriver:

For det første skal du vise din datter, at du er tryg ved situationen og gøre det til en god ting for hende. Hvis hun ikke har din opbakning til at komme afsted (forstå mig ret), så vil det være svært for hende at få noget ud af tiden i familien, da hun vil tænke for meget på dig og dine følelser, mens hun er der. (Jeg HAR set med egne øjne, hvad en moders utryghed kan gøre ved det break, barnet skulle have).

Jeg vil også råde dig til at lære familien at kende. Dvs mød dem, snak om/med dem sammen med din datter. Sæt dig ind i, hvad det er, de kan tilbyde din datter/dig, så du har en større forståelse for, hvad du/I går ind til.

F.eks; Er det en aktiv familie, der tager børnene med på cykelture/i skoven/på stranden etc, eller er det en mere stillesiddende familie, hvor de er meget hjemme og laver ting i hjemmet. Ikke at det ene er mere rigtigt end det andet, men find ud af, hvordan de er, og om du føler, de passer sammen med din datters behov.

At have en god relation og kommunikation med dem er altafgørende, da det vil give jer en gensidig tryghed og et lettere samarbejde.

Men som sagt; din datter skal være tryg ved at komme der, og det bliver hun lettest, hvis du er tryg ved, at hun skal være der. Tal evt med din sagsbehandler eller anden person, der kender til disse problematikker og følelser, og vær åben og ærlig overfor vedkommende

Tak for dine råd, det er helt klart nogle rigtig gode råd 

livhemdrup skriver:

Mine forældre har også været plejefamilie i alt den tid jeg kan huske. Og har stadig kontakt til børnene den dag i dag. Det ene plejebarns far sagde i pigens tale til hendes konfirmation at mine forældre skulle have en stor tak for det var deres fortjeneste at hun klarede sig så godt. Min mor var tude færdig. Hun var stolt men grunden til det vil jeg så også sige var at forældre selv var indstillet på godt samarbejde. Godt samarbejde er nu engang nøgle ordet til et godt forløb hos et barn i pleje.

Tak for at du deler ud af din erfaring 

wamse skriver:

Tak for dine råd, det er helt klart nogle rigtig gode råd 

Jeg er kun glad for, at jeg kunne hjælpe.

Hvis du har lyst til at tale, er du meget velkommen til at sende en PB.

Men ellers held og lykke til jer begge