Er det i orden?

Ja, hvorfor ikke?

jeg snakker selv bedst med mænd så hvis min kæreste pludselig sagde stop så ville jeg ikke have nogen rigtig at snakke med og få aflastet når jeg følte mig presset...

Så ville aldrig sige nej til det den anden vej heller ikke selvom det var megasvært da han mens jeg var gravid skulle mødes med en gammel veninde.. ej mine hormoner rasede inden i og fik helt hovedpine for jeg nægtede at tænke de tanker min hormonbelastede hjerne gerne ville bringe frem..

Vi har begge venner af det modsatte køn og vi går meget ind for tillid. Jeg ville måske undre mig lidt, hvis han fik en HELT nyt veninde. Men gamle veninder som pludselig vender tilbage og har fået kæreste osv, ville jeg ikke have nogen problemer med. Så længe at jeg må møde vedkommen 

Jeg skal snart selv møde en af hans gamle veninder, som lige har fået kontakt til ham efter mange år.  Vi skal besøge hende og hendes familie snart. 

Omsorgsgiver skriver:

Må indrømme at jeg nok ville have svært ved det hvis min kæreste fandt sig en veninde. Ville synes det var mærkeligt. Men nu er jeg også den jaloux type.

Jeg kan overhovedet ikke se, det kan være et problem - min mand har flere gode "veninder" i forbindelse med sin hobby, og jeg har en håndfuld mandlige venner - absolut ingen problemer i det.

For mig ville det være lige så fjollet at spørge, om det var ok, at ens mand havde en kammerat, der havde fuldskæg/var rødhåret/to meter høj - jeg tillægger altså ikke kønnet så stor vægt, at dét alene skulle udelukke et venskab mellem mennesker, der "svinger".

Hvis man ikke stoler på hinanden, skal man måske ikke være sammen - jeg ville blive tosset, hvis min mand ville begrænse MINE venskaber.

herhjemme har vi venner af modsatte køn uden problemer jeg  , synes ikke man skal bestemme hvad venner den anden har .

for har det sådan at hvis ens kæreste vil være en utro så kan man ikke forhindre det selvom man gerne vil at sætte begrænsinger ødelægger et forhold på længere sigt .