Hvordan viser jeg bedst min støtte og respekt? :´-(

Polkaprik skriver:

Tusind tak for jeres svar. Jeg kan sagtens være høflig over for min mor og mormor og hilse på dem. Jeg er bare bange for at det ikke er nok for dem. 

Jeg tænker også selv at det måske er bedst at snakke med min kusine, men ville bare så nødig belemre hende med mere. 

Åh det gør bare så ondt at hun skal alt det her igennem. Jeg håber bare sådan at hun får den hjælp hun virkelig har brug for. Og der er bare No Way at jeg vil svigte hende! Det vigtigste må være hvad hun har brug for og det er hun jo nok den eneste der kan fortælle mig.

Endnu engang tak for jeres svar alle sammen

jeg ville klart tage med. Jeg har bisat og begravet mange fra min familie og ja man husker tydeligt hvem der har været der og hvem som ikke var der.

Jeg ville også som der er forslået hilse pænt på og kondolere overfor din mor og mormor og begynder de på noget vender du bare ryggen til og sætter dig et andet sted end lige hvor du kan se dem. ikke noget med at gå i dialog med dem for så tror jeg først du starter balladen hvis et nik og kondolere ikke er nok for dem.

Mange tanker til din kusine - det må være så forfærdeligt at skulle begrave sine forældre

Pylle3 skriver:

jeg ville klart tage med. Jeg har bisat og begravet mange fra min familie og ja man husker tydeligt hvem der har været der og hvem som ikke var der.

Jeg ville også som der er forslået hilse pænt på og kondolere overfor din mor og mormor og begynder de på noget vender du bare ryggen til og sætter dig et andet sted end lige hvor du kan se dem. ikke noget med at gå i dialog med dem for så tror jeg først du starter balladen hvis et nik og kondolere ikke er nok for dem.

Mange tanker til din kusine - det må være så forfærdeligt at skulle begrave sine forældre

Ja det er frygteligt for hende lige nu. Jeg vil snakke med hende om det og gøre helt klart at jeg vil være der for hende uanset hvordan og hvorledes og om det er før, under eller efter bisættelsen.

Tusind tak for dit svar

Polkaprik skriver:

Hej piger

Jeg har lige fået en rigtig trist opringning fra min skønne kusine. Hun har mistet sin mor. Hun har taget livet af sig selv her i weekenden og min kusine fandt hende i går (hedigvis ikke alene).

Hendes mor har næsten så længe jeg kan huske tilbage været alkoholiker og psykisk syg. Men hun havde sine gode perioder ind imellem. Min kusine elsker selvfølgelig sin mor selvom det hele har været rigtig svært og hun i den grad er blevet svigtet! 

Der skal jo sevfølglig siges ordenligt farvel til min moster og her kommer vi så til mit dilemma...

Jeg cuttede kontakten til min mor og min mormor tilbage i 1999, da også de er psykisk syge og jeg har været rigtig meget grimt igennem i min barndom.

De kommer begge med til bisættelsen og jeg ved ikke om jeg bør holde mig væk?

Jeg ønsker ikke at snakke med dem, men vil rigtig gerne være der for min kusine. Er bare bange for at det ender med kæmpe drama. For hvis der er noget min familie kaner det at lave drama big time! Og det er jo det sidste min kusine har brug for den dag. Hvad fanden gør jeg???

Jeg har aldrig før været med til en bisættelse eller begravelse så jeg ved ikke hvordan det foregår.

Nogle der har nogle gode råd? Min kusine har det rigtig dårligt da hun desværre har arvet sin mors psyke og også selv er manio depressiv. Så hun har brug for alt den støtte hun overhovedet kan få...

Hjælp mig piger

du dukker op og hvis din mor eller mormor begynder på noget kan du altid gå din vej..

 til dig, er ked af at du er i sådan et dilemma.. og kondolerer til dig og din kusine..

isabellamor skriver:

du dukker op og hvis din mor eller mormor begynder på noget kan du altid gå din vej..

 til dig, er ked af at du er i sådan et dilemma.. og kondolerer til dig og din kusine..

Tusind tak