Hvordan viser jeg bedst min støtte og respekt? :´-(

Hej piger

Jeg har lige fået en rigtig trist opringning fra min skønne kusine. Hun har mistet sin mor. Hun har taget livet af sig selv her i weekenden og min kusine fandt hende i går (hedigvis ikke alene).

Hendes mor har næsten så længe jeg kan huske tilbage været alkoholiker og psykisk syg. Men hun havde sine gode perioder ind imellem. Min kusine elsker selvfølgelig sin mor selvom det hele har været rigtig svært og hun i den grad er blevet svigtet! 

Der skal jo sevfølglig siges ordenligt farvel til min moster og her kommer vi så til mit dilemma...

Jeg cuttede kontakten til min mor og min mormor tilbage i 1999, da også de er psykisk syge og jeg har været rigtig meget grimt igennem i min barndom.

De kommer begge med til bisættelsen og jeg ved ikke om jeg bør holde mig væk?

Jeg ønsker ikke at snakke med dem, men vil rigtig gerne være der for min kusine. Er bare bange for at det ender med kæmpe drama. For hvis der er noget min familie kaner det at lave drama big time! Og det er jo det sidste min kusine har brug for den dag. Hvad fanden gør jeg???

Jeg har aldrig før været med til en bisættelse eller begravelse så jeg ved ikke hvordan det foregår.

Nogle der har nogle gode råd? Min kusine har det rigtig dårligt da hun desværre har arvet sin mors psyke og også selv er manio depressiv. Så hun har brug for alt den støtte hun overhovedet kan få...

Hjælp mig piger

Rykker den altså lige frem på forsiden da den hurtig røg af og jeg virkelig håber på et par gode råd

Det gør mig ondt for din kusine, og dig.

 

Jeg tror du skal spørge din kusine hvad hun gerne vil ha' at du gør i denne meget svære situation.
Hør hende ad om hun ønsker dig der, med risikoen for at der bliver noget ballade eller om hun helst vil være sammen med dig før/efter og minimiere risikoen for uro ved selve bisættelsen.

Ellers, tænker på om det er en mulighed for dig, at kontakte din morog mormor INDEN bisættelse for at appelere til at I kan omgåes denne dag uden drama?

Polkaprik skriver:

Hej piger

Jeg har lige fået en rigtig trist opringning fra min skønne kusine. Hun har mistet sin mor. Hun har taget livet af sig selv her i weekenden og min kusine fandt hende i går (hedigvis ikke alene).

Hendes mor har næsten så længe jeg kan huske tilbage været alkoholiker og psykisk syg. Men hun havde sine gode perioder ind imellem. Min kusine elsker selvfølgelig sin mor selvom det hele har været rigtig svært og hun i den grad er blevet svigtet! 

Der skal jo sevfølglig siges ordenligt farvel til min moster og her kommer vi så til mit dilemma...

Jeg cuttede kontakten til min mor og min mormor tilbage i 1999, da også de er psykisk syge og jeg har været rigtig meget grimt igennem i min barndom.

De kommer begge med til bisættelsen og jeg ved ikke om jeg bør holde mig væk?

Jeg ønsker ikke at snakke med dem, men vil rigtig gerne være der for min kusine. Er bare bange for at det ender med kæmpe drama. For hvis der er noget min familie kaner det at lave drama big time! Og det er jo det sidste min kusine har brug for den dag. Hvad fanden gør jeg???

Jeg har aldrig før været med til en bisættelse eller begravelse så jeg ved ikke hvordan det foregår.

Nogle der har nogle gode råd? Min kusine har det rigtig dårligt da hun desværre har arvet sin mors psyke og også selv er manio depressiv. Så hun har brug for alt den støtte hun overhovedet kan få...

Hjælp mig piger

Puha...det er jo ikke nemt at svare på, når der er så mange faktorer på spil, men synes alligevel at du skal have en lille tanke fra mig på vejen.
Først og fremmest er en bisættelse jo stille og rolig, så i princippet kunne du jo aftale med din kusine, at du kommer i sidste øjeblik. Så slipper du da for at snakke med din mor og mormor inden bisættelsen.
Og uden jo at kunne sætte mig ind i din situation, så være den voksne i jeres forhold. Der er jo gået mange år siden du cuttede forbindelsen, og de kan jo have ændret sig på såvel godt som ondt... Men jeg ville vise mig fra min gode side, hilse på dem og høfligt sige at du er ked af, at din moster er død, og så lade det være ved det. Du behøver jo ikke spørge ind til dem og hvordan de har det. Hvis de begynder at "gøre vrøvl" kan du jo sige, at du er til bisættelsen for at støtte din kusine, og at de ikke skal starte et større drama, for så er du den der er gået, og håbe at de kan respektere det. De har selvfølgelig også mistet deres søster/datter, så de er naturligvis også kede af det, og hvis de har et problem med at du er der, så kan du jo på forhånd aftale med din kusine, at du ikke ønsker at forårsage nogen problemer, så hvis der opstår det mindste, så takker du af.
...
Ja, det er så mit forslag - og så at du bare støtter din kusine fremadrettet også. For dårlig barndom eller ej, så skal hendes mors død naturligvis bearbejdes. Men det kender du jo nok selv til ifht. at du selv har takket nej til at have din mor og mormor i dit liv 

jeg tror at jeg ville tage en snak med din kusine og lægge de samme ord på bordet som du lige har fortalt os.

fortæl hende at du vil rigtig gerne være der, men du vil for alt i verden undgå at der bliver lavet drama, spørge hende om hun ikke syntes det er bedre at hun kommer ud til dig en anden dag til en gang god mad, en dag hvor hun måske har været i gang med at tømme hus og aftensmad lige er det sidste man tænker på.

jeg har selv mistet min far, og ved hvor vigtigt det var for mig at der var nogen det sørgede for at hyge om mig de dage vi havde tømt hus eller snakket med præst OSV.

Polkaprik skriver:

Hej piger

Jeg har lige fået en rigtig trist opringning fra min skønne kusine. Hun har mistet sin mor. Hun har taget livet af sig selv her i weekenden og min kusine fandt hende i går (hedigvis ikke alene).

Hendes mor har næsten så længe jeg kan huske tilbage været alkoholiker og psykisk syg. Men hun havde sine gode perioder ind imellem. Min kusine elsker selvfølgelig sin mor selvom det hele har været rigtig svært og hun i den grad er blevet svigtet! 

Der skal jo sevfølglig siges ordenligt farvel til min moster og her kommer vi så til mit dilemma...

Jeg cuttede kontakten til min mor og min mormor tilbage i 1999, da også de er psykisk syge og jeg har været rigtig meget grimt igennem i min barndom.

De kommer begge med til bisættelsen og jeg ved ikke om jeg bør holde mig væk?

Jeg ønsker ikke at snakke med dem, men vil rigtig gerne være der for min kusine. Er bare bange for at det ender med kæmpe drama. For hvis der er noget min familie kaner det at lave drama big time! Og det er jo det sidste min kusine har brug for den dag. Hvad fanden gør jeg???

Jeg har aldrig før været med til en bisættelse eller begravelse så jeg ved ikke hvordan det foregår.

Nogle der har nogle gode råd? Min kusine har det rigtig dårligt da hun desværre har arvet sin mors psyke og også selv er manio depressiv. Så hun har brug for alt den støtte hun overhovedet kan få...

Hjælp mig piger

Uha stakkels din kusine.

Begravede min far for 10 dage siden, så den ramte mig at læse.

Jeg synes helt bestemt du skal møde op til den begravelse! 
Det betyder bare så meget og man kan huske dem der mødte op og sandelig også dem der ikke gør!

Hvis der er noget efter begravelsen eks kaffe eller noget, så bliv væk, hvis du tror det vil skabe drama.

Men ring til din kusine i forvejen og kondolere og sig du kommer til begravelsen, men hvis der er noget efterfølgende, så deltager du ikke og forklar hende hvorfor :-)

 

 

Jeg syntes helt sikkert du skal tage med for din kusines skyld, du behøver jo ikke tale med din mor med mere hvis du ikke vil. Det din kusine har oplevet må være så forfærdeligt at det ikke kan beskrives derfor syntes jeg du skal være med.

Monica

Polkaprik skriver:

Hej piger

Jeg har lige fået en rigtig trist opringning fra min skønne kusine. Hun har mistet sin mor. Hun har taget livet af sig selv her i weekenden og min kusine fandt hende i går (hedigvis ikke alene).

Hendes mor har næsten så længe jeg kan huske tilbage været alkoholiker og psykisk syg. Men hun havde sine gode perioder ind imellem. Min kusine elsker selvfølgelig sin mor selvom det hele har været rigtig svært og hun i den grad er blevet svigtet! 

Der skal jo sevfølglig siges ordenligt farvel til min moster og her kommer vi så til mit dilemma...

Jeg cuttede kontakten til min mor og min mormor tilbage i 1999, da også de er psykisk syge og jeg har været rigtig meget grimt igennem i min barndom.

De kommer begge med til bisættelsen og jeg ved ikke om jeg bør holde mig væk?

Jeg ønsker ikke at snakke med dem, men vil rigtig gerne være der for min kusine. Er bare bange for at det ender med kæmpe drama. For hvis der er noget min familie kaner det at lave drama big time! Og det er jo det sidste min kusine har brug for den dag. Hvad fanden gør jeg???

Jeg har aldrig før været med til en bisættelse eller begravelse så jeg ved ikke hvordan det foregår.

Nogle der har nogle gode råd? Min kusine har det rigtig dårligt da hun desværre har arvet sin mors psyke og også selv er manio depressiv. Så hun har brug for alt den støtte hun overhovedet kan få...

Hjælp mig piger

Jeg ville tage med hvis jeg var dig. Vent med at gå ind i kirken, til du kan se din mor og mormor har sat sig, så er du sikker på ikke at havne ved siden af dem....

Når i går ud af kirken igen, kan du jo bare stille dig til en side hvor de ikke lige står.

Når/hvis i skal til gravøl, kan du også blot vente med at sætte dig til de har sat sig, så du igen slipper for athavne ved siden af dem....

Kontakter de dig, eller nægter at opføre sig ordentligt, kan du altid pænt sige til din kusine, at du bliver nødt til at gå hjem, for ikke at der skal blive stort drama mellem jer 3, men at du meget gerne vil komme forbi hos hende, og hjælpe alt det du kan, når ikke de andre to lige er til stede, og at din dør i øbrigt står åben, hvis hun har brug for at slippe lidt væk...

Tusind tak for jeres svar. Jeg kan sagtens være høflig over for min mor og mormor og hilse på dem. Jeg er bare bange for at det ikke er nok for dem. 

Jeg tænker også selv at det måske er bedst at snakke med min kusine, men ville bare så nødig belemre hende med mere. 

Åh det gør bare så ondt at hun skal alt det her igennem. Jeg håber bare sådan at hun får den hjælp hun virkelig har brug for. Og der er bare No Way at jeg vil svigte hende! Det vigtigste må være hvad hun har brug for og det er hun jo nok den eneste der kan fortælle mig.

Endnu engang tak for jeres svar alle sammen

Hvis du mener din mor og mormor vil dukke op til begravelsen, og du vitterligt tror der kommer drama ud af det - så må du stille dig selv følgende spørgsmål:

Kan du overskue det drama for at hjælpe din kusine?

Hvis ja - jamen så er det jo bare at dukke op til begravelsen.

Hvis nej, så vil jeg foreslå dig at sende en buket blomster til begravelsen og måske et separat brev til din kusine, hvor der står noget om at du gerne vil hjælpe og støtte hende alt det du kan i denne tid - men at du desværre - pga din mors/mormors tilstedeværelse - ikke har lyst til at deltage i begravelsen.

Så kan I evt. første gang I mødes herefter gå en tur op på kirkegården sammen, så du får 'sagt farvel' uden drama.