Anonym skriver:
Ved det heller ikke og min broe er selvfølgelig bekrymret, barnet er kærestens ønske men han støtter op omkring det alligevel.
De bor begge i lejlighed dog i hver sin, han læser og hun er på kontant hjælp.
Snakkede med ham igår, hvor han spurgte hvad jeg mente de kunne gøre. Jeg sagde at de skulle sørge for at samarbejde , tage imod de tilbud de får.
Men jeg kende jo intet til det, det er jo et kæmpe pres de har på deres skulder allerede
Når han er så ung er der ikke noget at sige til han ikke hopper op og ned, men det skal nok komme 
Jeg tror de skal se at få fat i en fælles lejlighed, og når hun er over 12. svangerskabsuge kan hun få forsørgertaksten på KH, og det er 8500 ca før skat, så må de tilsammen have omkring 10.000 kr. Jeg vil som sagt foreslå at de flytter sammen, det gør det hele meget nemmere, og at sørge for at have deres netværk godt med i det hele, så kommunen kan se at de ikke står alene. Må jeg spørge til din alder og om du har børn? Hvis det er din lillebror og du selv har børn, kunne de jo eventuelt nævne den støtte (jeg tror) de har i dig, min kærestes søster bor i samme by som os, og det er åbenbart rigtig godt at vi kan trække på hende, også selvom hun ikke har børn 
At tage imod hjælp er en skide god ide. I mange af de større byer er der et projekt som hedder familiens hus - i Esbjerg er det for mødre (og lidt fædre) under 26, som enten er gravide eller har børn. De sætter en i kontakt med andre unge, både i graviditeten og efter, hvor man så tit fortsætter i de samme grupper
De kan hjælpe med faderskabssager, uddannelse, de har psykolog og jordemoder, og de har folk som kan sætte en i kontakt med forskellige ting (i mit tilfælde en vuggestue, da jeg for en måned siden aldrig havde trøstet et barn, skiftet en ble eller madet), men de er ikke som sådan en del af kommunen, men er kommunalt støttet. Alt hvad de skriver ned omkring en er noget man selv får lov til at rette igennem, og de skal have ens tilladelse for at måtte fortælle kommuenen noget som helst 
Prøv at få din svigerinde herinde, så fortæller jeg hende meget gerne alt hvad jeg ved og jeg vil meget gerne hjælpe 
(Undskyld for alle de gange jeg har skrevet "jeg" - men det er det eneste jeg kan gå ud fra og hjælpe med, kender ingen generelle sager, kun min egen)