Hvordan er jeres baby/tumling?

SilasMor skriver:

Ærlig talt!!!

Så synes jeg din datter lyder helt normal, blot med temperament. Det er i hvert fald sådan jeg læser dit indlæg

Det at hun panikker når hun kommer over til andre, er heller ikke unormalt. sådan er nogen børn bare.

Vores søn Silas er næsten lige blevet et år. Han hverken går eller kravler. Han kommer dog rundt ved hjælp af armene og ved at skyde rumpen frem Han kan kravle, men han GIDER ikke, for det andet er hurtigere og nemmere. Sådan er han bare.
Han ville heller ikke rigtig ligge på maven da han var mindre, men det hjalp da vi lagde en hård pude under ham så han ligesom lå skråt opad. Han var også lidt langsom til at vende fra ryg til mave og omvendt. Men alt til sin tid... Alle børn er forskellige

Det med at gå: Silas kan ikke selv rejse sig op ad tingene endnu, han prøver men kan ikke. Han kan stå ved fx sofabordet hvis vi stiller ham, men ikke så længe ad gangen. Han kan også en gang imellem stå ved at vi holder ham i hænderne, men han kan ikke finde ud af at tage små skridt. Så der er din datter jo faktisk lidt foran 

Nogle dage kan vi ikke en gang gå forbi Silas uden han bliver tvær og begynder at græde. Så er han lidt mor eller far syg, sådan er børn bare. Nogle mere end andre

Silas er i DP hver dag, sammen med tre andre drenge. 2 på omkring 21 måneder og der også er et år. Det tre andre kan alle gå, men hvis de er lidt efter Silas brokker han sig bare højlydt og skubber dem væk  
Jeg tror ikke du skal være bange for at hun ikke kan sige fra, det kommer helt af sig selv. Silas kunne heller ikke starten, men så fandt han fidussen

Det at hun er meget omklamrende er noget der skal 'trænes' ved indkøringen i fx DP (som jeg klart vil anbefale, da en DP'er kun har 4 børn, så der er mere tid til det enkelte barn).

En ting er i hvert fald sikkert: du skal stoppe med at sammenligne din datter med andre børn. Din datter er sin egen og tager tingene i sit eget tempo. Og gud være lovet for det (det er sgu så kedeligt hvis alle er ens &nbsp

Kan forresten lige nævne, det er MEGET almindeligt at børn ikke kan gå i en alder af et år. Rigtig mange går første når de er mellem 14 og 18 måneder gamle.

Håber du kan bruge mit lange indlæg til lidt, i hvert fald
Selvom det vist blev lidt rodet...

Anonym skriver:

Hej, skriver som ano, for har det lidt skidt med og have denne følelse. Men jeg har en datter på snart 1 år, jeg ved ikke hvordan andre børn er i den alder, men af hvad jeg har opserveret, så er hun ikke som andre, ved godt man siger børn er forskellige, men det her er noget andet føler jeg.
Og nu vil jeg ikke høre noget dårligt om mig for det er ikke det jeg søger overhovedt. Men hun er som sagt snart 1 år, men hun hverken går eller kravler. Hun var 8-9 måneder før hun kunne sidde selv, hun er kun for en måned eller to siden begyndt og komme op på hænderne når hun ligger på maven, og kan med hjælp komme op og rokke på alle 4, men ellers gider hun ikke. HUn har aldrig ville ligge på maven, da hun var helt lille, gik hun nærmest i panik når vi lagde hende det er med tårer og det hele, men så lærte hun jo og vende sig, så det bliver højst et minut af gangen, og det er lige meget hvad vi lokker med.
Hun rejser sig ikke op af ting, hun er begyndt lidt og hive sig op, når hun sidder ved os på sofaen, og hun vil som noget nyt også gerne op og stå mens hun holder os i hænderne og tage et par skridt, men ikke mere end det. og sdan noget som og klappe kan hun ikke, har en veninde der har en søn der er 1 måned ældre end vores datter, og der er såå stor forskel. F.eks. han rystede på hovedet da han var 3 måneder det gjorde hun først som 7 måneder, tror jeg.

Udover motorikken, så er der hendes humør, hun er en meget stædig pige,  altså tror ikke der går 2 timer uden der har været den ene eller anden form for, surhed, hidsig, ked eller ligende. Hun er meget omklamrende, hun er helst ikke ved andre, det går nogen gange, men for det meste går hun i panik og vil over til os, det har hun gjort siden hun var ca 4 måneder. Hun havde kolik de første 4 måneder som var hårdt for os alle, men det er lidt som om det stadig er der lidt?

Nu håber jeg inderligt, ikke der er nogen der misforstår mig, jeg elsker min datter mere end noget andet og hun er mit et og alt, men det bekymre mig og se den store forskel. Hun er ikke i pasning da jeg ikke føler hun er klar pga. det med hun er omklamrende, tør ikke aflevere hende til en vildt fremmed, selvfølgelig skal hun køres ind i det først, men alligevel, hvis hun er ked hos bedsteforældrene, hvorfor skulle hun så ikke være det ved en dagplejemor?
Men hun skal skrives op fordi jeg bliver nød til og komme ud i aktivering (er på kontanthjælp). Men hendes humør, virker bare ikke "normalt", hun virker tit ked og frustret, på trods af vi gør alt for og finde ud af hvad hun vil.

Nogen der kan fortælle mig deres vurdering? har prøvet og snakke med læge og sundhedsplejerske, men de for den skudt over på det er mig der er omklamrende og at alt er normalt, men de ser hende ikke hverdag, de for et indblik i 15 minutter en gang imellem. Lægen har snakket om en fysioterapeut (staves), men så var der ikke mere i det.

Hjælp piger!!!!!!!!

nu kender jeg ikke din datter men jeg har en dreng på 5 år nu som også har været læng tid om alt ting hvor jeg havede på fornemmelsen at der var noget galt med ham, hvor alle sage at der ikke var noget galt men at han bare var langsom (vi har så lige været i gennem børnepsyk nu for at finde ud af hvad der er galt).

men han ville ikke ligge for sig selv da han var lille og han græd meget de første 8 md ind til han lærte og sidde op, han ville heller ikke værer hos andre end mig og så hans far , han farmor kunne holde ham fra han var 6 mdr ca men han så hende også tit.

da han startede i dagpleje som 10 mdr var han aldrig rigtig glæd.

så mit råd til dig er lyt til dit barn da det er dig der knder hende bedst, lad andre prøve at holde hende indimellem men tage hende nå hun bliver ked af det og nå hun skal starte i dagpleje/vuggestue så vær der de første dage så hun vænner sig til at værer der. 

hvis hun heller ikke er så meget for andre børn så vælg et sted med få børn.

du er velkommen til at skrive privat hvis det er.

SilasMor skriver:

Ærlig talt!!!

Så synes jeg din datter lyder helt normal, blot med temperament. Det er i hvert fald sådan jeg læser dit indlæg

Det at hun panikker når hun kommer over til andre, er heller ikke unormalt. sådan er nogen børn bare.

Vores søn Silas er næsten lige blevet et år. Han hverken går eller kravler. Han kommer dog rundt ved hjælp af armene og ved at skyde rumpen frem Han kan kravle, men han GIDER ikke, for det andet er hurtigere og nemmere. Sådan er han bare.
Han ville heller ikke rigtig ligge på maven da han var mindre, men det hjalp da vi lagde en hård pude under ham så han ligesom lå skråt opad. Han var også lidt langsom til at vende fra ryg til mave og omvendt. Men alt til sin tid... Alle børn er forskellige

Det med at gå: Silas kan ikke selv rejse sig op ad tingene endnu, han prøver men kan ikke. Han kan stå ved fx sofabordet hvis vi stiller ham, men ikke så længe ad gangen. Han kan også en gang imellem stå ved at vi holder ham i hænderne, men han kan ikke finde ud af at tage små skridt. Så der er din datter jo faktisk lidt foran 

Nogle dage kan vi ikke en gang gå forbi Silas uden han bliver tvær og begynder at græde. Så er han lidt mor eller far syg, sådan er børn bare. Nogle mere end andre

Silas er i DP hver dag, sammen med tre andre drenge. 2 på omkring 21 måneder og der også er et år. Det tre andre kan alle gå, men hvis de er lidt efter Silas brokker han sig bare højlydt og skubber dem væk  
Jeg tror ikke du skal være bange for at hun ikke kan sige fra, det kommer helt af sig selv. Silas kunne heller ikke starten, men så fandt han fidussen

Det at hun er meget omklamrende er noget der skal 'trænes' ved indkøringen i fx DP (som jeg klart vil anbefale, da en DP'er kun har 4 børn, så der er mere tid til det enkelte barn).

En ting er i hvert fald sikkert: du skal stoppe med at sammenligne din datter med andre børn. Din datter er sin egen og tager tingene i sit eget tempo. Og gud være lovet for det (det er sgu så kedeligt hvis alle er ens &nbsp

Kan forresten lige nævne, det er MEGET almindeligt at børn ikke kan gå i en alder af et år. Rigtig mange går første når de er mellem 14 og 18 måneder gamle.

Håber du kan bruge mit lange indlæg til lidt, i hvert fald
Selvom det vist blev lidt rodet...

Nej hvor er jeg glad for og læse dit indlæg, lige det jeg havde brug for og høre, og selvom jeg prøver og trøste mig med at hun bare er min speciele guldklump, som har sin egen vilje, eller kan andre ting, så kan jeg ikke lade være med og undre mig når familie, svigerfamilie og nogen herinde fortælle deres gik som 9 mdr gammel og kan/kunne det og det.

Men dit indlæg gav mig et godt indblik i at det ER normalt, det er bare ikke det man høre mest om.
Har også tænkt det skulle være dagpleje, netop fordi der er færre børn og det er mere privat og hjemmeligt. Og det er helt klart det jeg tror er det hun vil have det bedst med. Men har bare alle de bekymringer, for man hører om børn der er voldelige, pædagoger der ikke er opmærksomme og alle mulige skræk historier, og så prøver min familie og få os til og vælge vuggestue frem for dp, men vi har altid været fast besluttet på dp.

Men igen, jeg tror hun er ved og være klar, for det er som om hun er begyndt og kede sig her hjemme, der skal ske mere, end leg med mor. Og når vi er ude og handle eller noget er hun meget obsereveret (staves) på de andre babyer hun ser. Det er vel et tegn?

helle85 skriver:

nu kender jeg ikke din datter men jeg har en dreng på 5 år nu som også har været læng tid om alt ting hvor jeg havede på fornemmelsen at der var noget galt med ham, hvor alle sage at der ikke var noget galt men at han bare var langsom (vi har så lige været i gennem børnepsyk nu for at finde ud af hvad der er galt).

men han ville ikke ligge for sig selv da han var lille og han græd meget de første 8 md ind til han lærte og sidde op, han ville heller ikke værer hos andre end mig og så hans far , han farmor kunne holde ham fra han var 6 mdr ca men han så hende også tit.

da han startede i dagpleje som 10 mdr var han aldrig rigtig glæd.

så mit råd til dig er lyt til dit barn da det er dig der knder hende bedst, lad andre prøve at holde hende indimellem men tage hende nå hun bliver ked af det og nå hun skal starte i dagpleje/vuggestue så vær der de første dage så hun vænner sig til at værer der. 

hvis hun heller ikke er så meget for andre børn så vælg et sted med få børn.

du er velkommen til at skrive privat hvis det er.

har i så fundet ud af noget med din søn?
Vi vælger dagpleje da der er få børn, og jeg vil bruge alt den tid det kræver og køre hende ind, men er nervøs for at hun ikke vænner sig til det eller ligende.

Anonym skriver:

har i så fundet ud af noget med din søn?
Vi vælger dagpleje da der er få børn, og jeg vil bruge alt den tid det kræver og køre hende ind, men er nervøs for at hun ikke vænner sig til det eller ligende.

ja han er letter mental raterderet som bliver taget op i gen til sommer for at se om han kan komme i en normal skole og eller hver andet år da børn godt kan når at udvikle sig meget. og så ville de have stillet dirgnosen elektiv mutisme.

men nu er det jo ikke sikkert at der er noget galt med din datter da nogen børn bare nogen gange er lidt længer tid om det.

Anonym skriver:

Nej hvor er jeg glad for og læse dit indlæg, lige det jeg havde brug for og høre, og selvom jeg prøver og trøste mig med at hun bare er min speciele guldklump, som har sin egen vilje, eller kan andre ting, så kan jeg ikke lade være med og undre mig når familie, svigerfamilie og nogen herinde fortælle deres gik som 9 mdr gammel og kan/kunne det og det.

Men dit indlæg gav mig et godt indblik i at det ER normalt, det er bare ikke det man høre mest om.
Har også tænkt det skulle være dagpleje, netop fordi der er færre børn og det er mere privat og hjemmeligt. Og det er helt klart det jeg tror er det hun vil have det bedst med. Men har bare alle de bekymringer, for man hører om børn der er voldelige, pædagoger der ikke er opmærksomme og alle mulige skræk historier, og så prøver min familie og få os til og vælge vuggestue frem for dp, men vi har altid været fast besluttet på dp.

Men igen, jeg tror hun er ved og være klar, for det er som om hun er begyndt og kede sig her hjemme, der skal ske mere, end leg med mor. Og når vi er ude og handle eller noget er hun meget obsereveret (staves) på de andre babyer hun ser. Det er vel et tegn?

Kun glad for jeg kunne hjælpe

Umiddelbart synes jeg det lyder til hun er ved at være klar til DP. Silas er også meget opmærksom på hvad der sker omkring ham når vi fx er ude og handle. Ser han et andet barn i en barnevogn eller klapvogn 'snakker' han til dem og viser dem det legetøj han har med 

Det med at din familie siger I skal vælge vuggestue, det skal du bare lukke af for. I ved hvad der er bedste for jeres datter

Angående vilde og voldelige børn, så forekommer det ikke så meget i DP (efter hvad jeg har hørt) fordi der er en person til bare 4 børn, så der er meget opmærksomhed omkring alle børnene. 
Det I bare skal huske det er at når I kommer ud og møder jeres DP'er første gang, så skal I sikre jer at I har en god mavefornemmelse når I går derfra. For har I ikke det, kan det blive rigtig svært for jer at aflevere datteren første gang.
Vi har været rigtig heldige. Vores DP'er er intet mindre end fantastisk og Silas er SÅ glad for at komme der hen hver dag.
Vi vidste også den dag vi var henne og sige hej første gang, at det var det helt rigtige. Og det bedste af det hele er at hun er lige så afslappet omkring hvad de kan og ikke kan i en alder af 1 år som vi er og hun ser ikke noget problem i et blåt mærke hist og her (det er trods alt 4 drenge hun har ). 

Anonym skriver:

Hej, skriver som ano, for har det lidt skidt med og have denne følelse. Men jeg har en datter på snart 1 år, jeg ved ikke hvordan andre børn er i den alder, men af hvad jeg har opserveret, så er hun ikke som andre, ved godt man siger børn er forskellige, men det her er noget andet føler jeg.
Og nu vil jeg ikke høre noget dårligt om mig for det er ikke det jeg søger overhovedt. Men hun er som sagt snart 1 år, men hun hverken går eller kravler. Hun var 8-9 måneder før hun kunne sidde selv, hun er kun for en måned eller to siden begyndt og komme op på hænderne når hun ligger på maven, og kan med hjælp komme op og rokke på alle 4, men ellers gider hun ikke. HUn har aldrig ville ligge på maven, da hun var helt lille, gik hun nærmest i panik når vi lagde hende det er med tårer og det hele, men så lærte hun jo og vende sig, så det bliver højst et minut af gangen, og det er lige meget hvad vi lokker med.
Hun rejser sig ikke op af ting, hun er begyndt lidt og hive sig op, når hun sidder ved os på sofaen, og hun vil som noget nyt også gerne op og stå mens hun holder os i hænderne og tage et par skridt, men ikke mere end det. og sdan noget som og klappe kan hun ikke, har en veninde der har en søn der er 1 måned ældre end vores datter, og der er såå stor forskel. F.eks. han rystede på hovedet da han var 3 måneder det gjorde hun først som 7 måneder, tror jeg.

Udover motorikken, så er der hendes humør, hun er en meget stædig pige,  altså tror ikke der går 2 timer uden der har været den ene eller anden form for, surhed, hidsig, ked eller ligende. Hun er meget omklamrende, hun er helst ikke ved andre, det går nogen gange, men for det meste går hun i panik og vil over til os, det har hun gjort siden hun var ca 4 måneder. Hun havde kolik de første 4 måneder som var hårdt for os alle, men det er lidt som om det stadig er der lidt?

Nu håber jeg inderligt, ikke der er nogen der misforstår mig, jeg elsker min datter mere end noget andet og hun er mit et og alt, men det bekymre mig og se den store forskel. Hun er ikke i pasning da jeg ikke føler hun er klar pga. det med hun er omklamrende, tør ikke aflevere hende til en vildt fremmed, selvfølgelig skal hun køres ind i det først, men alligevel, hvis hun er ked hos bedsteforældrene, hvorfor skulle hun så ikke være det ved en dagplejemor?
Men hun skal skrives op fordi jeg bliver nød til og komme ud i aktivering (er på kontanthjælp). Men hendes humør, virker bare ikke "normalt", hun virker tit ked og frustret, på trods af vi gør alt for og finde ud af hvad hun vil.

Nogen der kan fortælle mig deres vurdering? har prøvet og snakke med læge og sundhedsplejerske, men de for den skudt over på det er mig der er omklamrende og at alt er normalt, men de ser hende ikke hverdag, de for et indblik i 15 minutter en gang imellem. Lægen har snakket om en fysioterapeut (staves), men så var der ikke mere i det.

Hjælp piger!!!!!!!!

Ville ikke lige gå forbi uden at give dig et kæmpe ..

har ikke så mange kloge ord at sige, udover at du nok bliver nødt til at prøve at lade være med at sammenligne hende med andre børn.. Og forstår udemærket godt din frustration over det, for man vil jo også gerne sit barn det bedste.. Ud fra hvad du fortæller ser jeg dig ABSOLUT IKKE som en dårlig mor.. Nogle børn er bare lidt langsommere til at lære.. og hun har måske bare brug for lidt mere tryghed end andre børn..

Mit eneste råd er at I nok bare skal gøre som I fortsat har gjort.. Ligge på gulvet med legetøj foran hende og sådan noget.. Det var i hvert faldhvad vi gjorde, og når så hun ikke gad mere stoppede vi, da det ikke skulle være tvang.. har I snakket med SP om det? I kan jo ringe og forklare hende situationen. Måske hun vil komme ud og observere og komme med gode råd. Ellers så hjælpe jer telefonisk med nogle andre fremgangsmåder..