Hej, skriver som ano, for har det lidt skidt med og have denne følelse. Men jeg har en datter på snart 1 år, jeg ved ikke hvordan andre børn er i den alder, men af hvad jeg har opserveret, så er hun ikke som andre, ved godt man siger børn er forskellige, men det her er noget andet føler jeg.
Og nu vil jeg ikke høre noget dårligt om mig for det er ikke det jeg søger overhovedt. Men hun er som sagt snart 1 år, men hun hverken går eller kravler. Hun var 8-9 måneder før hun kunne sidde selv, hun er kun for en måned eller to siden begyndt og komme op på hænderne når hun ligger på maven, og kan med hjælp komme op og rokke på alle 4, men ellers gider hun ikke. HUn har aldrig ville ligge på maven, da hun var helt lille, gik hun nærmest i panik når vi lagde hende det er med tårer og det hele, men så lærte hun jo og vende sig, så det bliver højst et minut af gangen, og det er lige meget hvad vi lokker med.
Hun rejser sig ikke op af ting, hun er begyndt lidt og hive sig op, når hun sidder ved os på sofaen, og hun vil som noget nyt også gerne op og stå mens hun holder os i hænderne og tage et par skridt, men ikke mere end det. og sdan noget som og klappe kan hun ikke, har en veninde der har en søn der er 1 måned ældre end vores datter, og der er såå stor forskel. F.eks. han rystede på hovedet da han var 3 måneder det gjorde hun først som 7 måneder, tror jeg.
Udover motorikken, så er der hendes humør, hun er en meget stædig pige, altså tror ikke der går 2 timer uden der har været den ene eller anden form for, surhed, hidsig, ked eller ligende. Hun er meget omklamrende, hun er helst ikke ved andre, det går nogen gange, men for det meste går hun i panik og vil over til os, det har hun gjort siden hun var ca 4 måneder. Hun havde kolik de første 4 måneder som var hårdt for os alle, men det er lidt som om det stadig er der lidt?
Nu håber jeg inderligt, ikke der er nogen der misforstår mig, jeg elsker min datter mere end noget andet og hun er mit et og alt, men det bekymre mig og se den store forskel. Hun er ikke i pasning da jeg ikke føler hun er klar pga. det med hun er omklamrende, tør ikke aflevere hende til en vildt fremmed, selvfølgelig skal hun køres ind i det først, men alligevel, hvis hun er ked hos bedsteforældrene, hvorfor skulle hun så ikke være det ved en dagplejemor?
Men hun skal skrives op fordi jeg bliver nød til og komme ud i aktivering (er på kontanthjælp). Men hendes humør, virker bare ikke "normalt", hun virker tit ked og frustret, på trods af vi gør alt for og finde ud af hvad hun vil.
Nogen der kan fortælle mig deres vurdering? har prøvet og snakke med læge og sundhedsplejerske, men de for den skudt over på det er mig der er omklamrende og at alt er normalt, men de ser hende ikke hverdag, de for et indblik i 15 minutter en gang imellem. Lægen har snakket om en fysioterapeut (staves), men så var der ikke mere i det.
Hjælp piger!!!!!!!! 
