jalousiens greb

Åhh jeg kender din situation så godt. Vi havde et halvt år hvor vi var ved at rive hovedet af hinanden mindst en gang om ugen grundet mit problem med jalousi. Flere gange var vi tæt på at gå fra hinanden trodes vi begge stod og sagde at vi elskede hinanden og ikke ønskede det men vi kunne heller ikke holde de diskutioner ud. 

Jeg prøvede både at gå til en psykolog og til en terapeut men synes ikke det hjalp. 

Jeg var på det tidspunkt så ulykkelig at jeg dårligt kunne passe mit arbejde og havde dage hvor jeg bare køret rundt i min bil og græd og græd og græd. 

Det var først da min kæreste en dag sagde at han var rigtig ulykkelig og at han faktisk ikke havde lyst tilat komme hjem efter arbejde for han havde ikke lyst til at komme hjem til et hjem med skænderier og at han var meget i tvivl om han orkede det mere, at det gik op for mig hvor meget mit jalousi var igang med at ødelægge mit forhold.

idag ligger det stadig i mig ingen tvivl om det men jeg har lært at styre det bedre. Jeg tænker på at der jo er en grund til at vi bor sammen, at han har valgt at bo med mig. At det er mig han kommer hjem til. At han ikke ville gøre alle de ting for mig hvis han ikke ønskede at være sammen med mig osv?

 

Kan ikke sige hvad du skal gøre andet end som andre siger prøv at snakke med ham. Men du skal vide at du ikke er alene. Kæmper stadig en lille kamp inde i mig selv hver dag. Håber du kan få løst det i jeres lille hjem. 

hej

jeg kender det osse alt få godt jeg lever i det lige nu og det er utroligt hårdt og aner hellere ikke hvad jeg skal gøre jeg føler jeg ødelæggere alt og jeg har ikke lyst til at have det sådan for jeg ender med at miste min kæreste men det er vildt svært at styre ens følelser

samtidigt med det slogs jeg med depression /angst siden 2007 og føler aldrig at jeg kan komme ud af det lige da jeg mødte min kæreste sidste år kunne jeg mærke at jeg blev den jeg var førhen rigtigt glad men begyndte så små at lukke i igen og det er så hårdt

så jeg føler med jer alle

Man kan sige hvad man vil, men jeg tror at jalousi har ufatteligt meget med selvtillid at gøre. For hvis man var tilfreds nok med sig selv, så ville man heller ikke være i tvivl om at ens mand/kæreste ville være sammen med en anden end en selv. Det virker umiddelbart hårdt at sige, og jeg udelukker ikke at der kan lægge andre ting til grund for, som hård opvækst osv., men den der hjalp mig umiddelbart mest. Jeg ødelagde et forhold pga. jalousi, og det er ved at være nogen år siden, men det fyldte så meget i mig. Jeg elskede ham simpelthen så højt, at jeg ikke turde give ham lang snor. Og jeg vidste godt at det var rigtig skidt det jeg gik og gjorde, men jeg kunne simpelthen ikke lade være. Da han så havde slået op fik jeg en lang snak med min mor om det, og hun pointerede også det der med, at det har meget med selvtillid at gøre. I den pause hvor jeg var single byggede jeg langsomt min selvtillid op, blev mere sikker på mig selv osv. Jeg vil ikke kalde mig totalt egocentreret, men jeg har virkelig den holdning i dag, at hvis en mand gider gå ud og være mig utro, så er han ikke det værd, og så skal han bare henover højre skulder. Siden det forhold jeg selv ødelagde var jeg i et 3 årigt langt forhold hvor jeg havde forbedret mig ufatteligt meget, fordi jeg (er jeg overbevist om) havde fået så meget mere selvtillid. Jeg var ikke bange for at han gik ud og lavede noget uden om. For han havde jo mig, og jeg er fantastisk

Father skriver:

Jalousi, kan ofte være et symptom på, at der er andre ting i forholdet, der ikke er styr på.

Dette er jeg absolut ikke enig i ! Jalousi kommer af to ting, enten er det fordi der reelt er noget at være jaloux over, eller også er det et problem man har med sig selv.

Partneren har sjældent skyld i at den anden er jaloux ! Jeg har været samme sted som trådstarter, og i mit tilfælde handlede det om MIN EGEN selvtillid og ikke om at der vaar noget galt i forholdet.

Cheyana skriver:

Man kan sige hvad man vil, men jeg tror at jalousi har ufatteligt meget med selvtillid at gøre. For hvis man var tilfreds nok med sig selv, så ville man heller ikke være i tvivl om at ens mand/kæreste ville være sammen med en anden end en selv. Det virker umiddelbart hårdt at sige, og jeg udelukker ikke at der kan lægge andre ting til grund for, som hård opvækst osv., men den der hjalp mig umiddelbart mest. Jeg ødelagde et forhold pga. jalousi, og det er ved at være nogen år siden, men det fyldte så meget i mig. Jeg elskede ham simpelthen så højt, at jeg ikke turde give ham lang snor. Og jeg vidste godt at det var rigtig skidt det jeg gik og gjorde, men jeg kunne simpelthen ikke lade være. Da han så havde slået op fik jeg en lang snak med min mor om det, og hun pointerede også det der med, at det har meget med selvtillid at gøre. I den pause hvor jeg var single byggede jeg langsomt min selvtillid op, blev mere sikker på mig selv osv. Jeg vil ikke kalde mig totalt egocentreret, men jeg har virkelig den holdning i dag, at hvis en mand gider gå ud og være mig utro, så er han ikke det værd, og så skal han bare henover højre skulder. Siden det forhold jeg selv ødelagde var jeg i et 3 årigt langt forhold hvor jeg havde forbedret mig ufatteligt meget, fordi jeg (er jeg overbevist om) havde fået så meget mere selvtillid. Jeg var ikke bange for at han gik ud og lavede noget uden om. For han havde jo mig, og jeg er fantastisk

babyboy2012 skriver:

Dette er jeg absolut ikke enig i ! Jalousi kommer af to ting, enten er det fordi der reelt er noget at være jaloux over, eller også er det et problem man har med sig selv.

Partneren har sjældent skyld i at den anden er jaloux ! Jeg har været samme sted som trådstarter, og i mit tilfælde handlede det om MIN EGEN selvtillid og ikke om at der vaar noget galt i forholdet.

enig

Ellingsen skriver:

Er ved at kvæle mit parforhold.

Har overvejet længe om jeg skulle være anonym, men tror det hjælper mig bedst at stå frem!

Sagen er den at jeg er begyndt at blive sygeligt jaloux og angst for ar miste min mand. Jeg kan nærmest ikke tænke på andet.

Der bunder i at min manr har to kvindelige kollegaer, som ikke lige frem ser værst ud. Og som han klikker rigtig godt med. Det er der jo ikke noget galt i, hvis jeg bruger fornuften. Men. Det er så her det går galt.

Jeg er jaloux, og bange for at han kunne finde på ar være sammen med en af dem. Jeg har intet at have det i, men alligevel fylder det næsten alt i mit lille hovedet. Og det ødelægger bare alt. Jeg er virkelig ikke rar at være sammen med. For jeg er mistroisk og ked af det hele tiden. Og vi skændes meget om det samme. Pga mig. Jeg har nu indset at det egentlig er mig den er gal med. Jalousien har simpelthen fået for hårdt fat i mig. Det ender jo med at jeg skubber ham væk,

Jeg har desværre ingen positive ting at sige for at hjælpe, da jeg selv har stået i situationen med min kæreste, og har endt som den der fik beskeden om at han havde kvajet sig med den ene. Jeg prøver den dag idag at stole 100% på ham, hvilket kan være svært når han står bag en bar på et værtshus. Vi har bare lavet den aftale om at jeg må gennemtjekke alt hvad jeg kan, hvis jeg har den mindste smule mistanke. Han ved hvordan jeg har det idag, selvom det snart er et år siden. Heldigvis er det sjældent jeg har det behov, da jeg stoler på ham. Men modtager han sms kl lort om aftenen på hans fri aftener, så indrømmer jeg da gerne at jeg er efter ham. Og så må han ikke have sine kvindelige kollegaer på facebook eller lign. For sidst han havde det, snakkede han med dem konstant derinde, når han kom hjem fra arbejde..
Men prøv og slap af, tænk over at det er dig han elsker og kun dig

Jeg var også meget jealoux da jeg var yngre og det fortryder jeg sådan i dag. Men jeg er det heldigvis ikke mere, eller det er blevet mindre sygeligt vil jeg sige. Det var meget slemt dengang og i dag stoler jeg 100% på min mand.

Dels ved jeg at han elsker mig, men nok vigtigst af alt er at jeg er kommet frem til at jeg overhovedet ikke kan forhindre at han kunne svigte mig uanset hvad jeg gør.

og kan jeg ikke gøre noget, så kan jeg jo ligeså godt slappe af.

Jeg ved godt hvordan jeg skal klare mig selv hvis han gjorde det og jeg ville jo mene det var hans tab hvis det var.

Så den eneste grund jeg har til at være sammen med ham er fordi jeg ganske enkelt elsker at være sammen med ham. Men jeg kan godt klare mig uden ham hvis jeg skal.

Så jeg tror det handler om at føle sig sikker og stole på hvor stærk man selv er i sådan en situation og så bare slappe af.

Hvis du om 10 år kigger tilbage på nu og du ved han ikke har svigtet dig. Ville du så ikke hellere at I bare havde slappet af, istedet for at han var blevet kørt ned af angst for at tale med fremmede

Håber det bedste for dig

1000 tak til jer alle fordi i har taget jer tid til at svare min tråd, det har virkelig givet mig noget at tænke over, og arbejde med!

Tak for jeres tid

aarhusmor skriver:

Jeg var også meget jealoux da jeg var yngre og det fortryder jeg sådan i dag. Men jeg er det heldigvis ikke mere, eller det er blevet mindre sygeligt vil jeg sige. Det var meget slemt dengang og i dag stoler jeg 100% på min mand.

Dels ved jeg at han elsker mig, men nok vigtigst af alt er at jeg er kommet frem til at jeg overhovedet ikke kan forhindre at han kunne svigte mig uanset hvad jeg gør.

og kan jeg ikke gøre noget, så kan jeg jo ligeså godt slappe af.

Jeg ved godt hvordan jeg skal klare mig selv hvis han gjorde det og jeg ville jo mene det var hans tab hvis det var.

Så den eneste grund jeg har til at være sammen med ham er fordi jeg ganske enkelt elsker at være sammen med ham. Men jeg kan godt klare mig uden ham hvis jeg skal.

Så jeg tror det handler om at føle sig sikker og stole på hvor stærk man selv er i sådan en situation og så bare slappe af.

Hvis du om 10 år kigger tilbage på nu og du ved han ikke har svigtet dig. Ville du så ikke hellere at I bare havde slappet af, istedet for at han var blevet kørt ned af angst for at tale med fremmede

Håber det bedste for dig

Tak fordi du delte.

Det var lige sådan et indlæg jeg har brug for. For hvor har du da egentlig ret, det vil jeg skrive bag øret.

Tak