Grænse for at redde for tidligt fødte?

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1687416.ece

http://jp.dk/indland/article2657704.ece

 

Hvad siger i?

 

Mener at hvis et barn kan reddes så bør man da gøre alt hvad man kan for at give barnet en chance til livet også selvom der kan opstå komplikationer senere i livet.. Det ved man jo ikke med sikkerhed om det sker...

Muhmi skriver:

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1687416.ece

http://jp.dk/indland/article2657704.ece

 

Hvad siger i?

 

Mener at hvis et barn kan reddes så bør man da gøre alt hvad man kan for at give barnet en chance til livet også selvom der kan opstå komplikationer senere i livet.. Det ved man jo ikke med sikkerhed om det sker...

Er enig med dig 
Syns også , at ligegyldig hvor tidligt et barn fødes skal det reddes ! .. De skal i hvert fald gi det et forsøg ! ..
 

Derimod abort grænsen skal rykkes nedaf syns jeg 

Muhmi skriver:

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1687416.ece

http://jp.dk/indland/article2657704.ece

 

Hvad siger i?

 

Mener at hvis et barn kan reddes så bør man da gøre alt hvad man kan for at give barnet en chance til livet også selvom der kan opstå komplikationer senere i livet.. Det ved man jo ikke med sikkerhed om det sker...

ENIG! Synes det direkte mord det andet. 

Muhmi skriver:

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1687416.ece

http://jp.dk/indland/article2657704.ece

 

Hvad siger i?

 

Mener at hvis et barn kan reddes så bør man da gøre alt hvad man kan for at give barnet en chance til livet også selvom der kan opstå komplikationer senere i livet.. Det ved man jo ikke med sikkerhed om det sker...

Som der står til sidst i første link, synes jeg der skal tages en individuel vurdering for at afgøre om man skal prøve at redde barnet.. kan godt se dilemmaet i at man nogle gange foretager aborter ved fostre/børn der er næsten lige så gamle som dem man prøver at redde, men der er jo nok rigtig mange faktorer der spiller ind og børn er jo forskellige så synes ikke man kan sætte en decideret grænse... Synes det må være et vurderingsspørgsmål fra sag til sag...

Muhmi skriver:

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1687416.ece

http://jp.dk/indland/article2657704.ece

 

Hvad siger i?

 

Mener at hvis et barn kan reddes så bør man da gøre alt hvad man kan for at give barnet en chance til livet også selvom der kan opstå komplikationer senere i livet.. Det ved man jo ikke med sikkerhed om det sker...

Jeg kan godt se det etisk forkerte i, at man kan få en provokeret abort helt op til uge 22, men at man også kæmper for at redde børn fra uge 22..

Jeg synes at lægerne og forældrene sammen skal vurdere, hvad de vil gøre. Og synes ikke, at der skal være en specifik grænse for, hvornår man vil redde barnet. For det ville simpelthen være for synd for de forældre, hvis baby ligger lige på den forkerte side af grænsen.

Men på den anden side, synes jeg, at man er nødt til at vedtage at et forster bliver til en baby tidligere end uge 22. I USA redder man børn født i uge 21-22. Så synes at grænsen for, hvornår foster bliver til en baby fx skulle være omkring uge 20 eller noget.

personligt kan jeg slet ikke forstå de vil lave regler for det ... hverken vægt eller uge ...

 

hvorfor uddanne vores læger i 6-10 år for derefter at fortælle dem at politikerne er meget bedre til at gøre deres arbejde ??

det må være op til den enkelte læge i samråd med forældrene om han vil forsøge at holde liv i et meget fortidligtfødt barn ..

og ja de kan godt være at den absolutte øvre grænse for provokeret abort er 22 uger .. men så var der jo også som udgangspunkt noget galt  .. http://da.wikipedia.org/wiki/Provokeret_abort her ses hvad der reelt skal til for at der bliver givet tilladelse til abort så sent .. der nævnes blodskam, voldtægt, og meget unge piger der er blevet gravide ..

Jeg syntes det er en vær balance, fordi var det mit barn,ville jeg jo mene det skulle reddes for en hver pris, da jeg jo ville være følsesmæssigt påvirket og ude af stand til at kigge objektivt eller langsigtet på det.

Men objektivt set, syntes jeg jo at barnet skal have et tåleligt liv i sigte, da ens børn jo forhåbentlig skal videre ud i livet når de bliver voksne og ikke fx gennemleve et kort smertefuld liv med en masse operationer men ingen rigtige fremtids usigter.

Ved ikke om eg fik formuleret det korrekt og forståeligt

Det er en rigtig rigtig svær diskussion fordi den er så følelsesladet. Alle ønsker vi at vores børn skal reddes. Alle os som kender nogen tæt på der har født for tidligt og hvor barnet blev reddet kan ikke holde tanken ud om at det barn skulle gå til grunde fordi lovgivningen siger at det ikke må reddes, MEN alle disse følelser må ikke holde os fra at tage stilling.

Kan vi dømme over anders liv? Hvornår er et liv værd at leve? Mange (de aller fleste fatkisk) vælger en abort, hvis de får at vide at deres barn lider af downs eller er stærkt fysisk handicappet. Hvorfor er det i orden at dømme deres liv uønskede, men at vi ikke må dømme et foster født i uge 22 eller 23  og som måske vejer det samme som en ½ liter mælk, og som vi ved at de højst sandsynligt vil få følger af at være så små og komme så tidligt ud? Der findes solskinshistorier, og dem klynger vi os til, og håber at alle børn må være en solskinshisotire, men sådan er virkeligheden bare ikke. Skal vi bare lukke øjenen for de ulykker der også kan følge med ved at redde ekstremt for tidligt fødte børn?

 

Nu har jeg stået i situationen. Hasse blev født i uge 24+4 med en vægt på 470 gram. Her i DK, begynder de at forsøge redning ved uge 24+0.  Hasse levede da han kom ud, men efter 3 forsøg på at ilte ham op, tog de beslutningen at nu var nok, nok, og lagde ham ind til mig for at vi kunne sige farvel. Han havde der været uden ordentlig ilt, sådan at han kunne risikere hårde hjerneskader og endda liv i kørestol som multihandicappet. Dem af jer som kender til os, ved jo at sådan er dte heldigvis ikke endt! Men jeg må indrømme, at jeg er glad for at lægerne selv kan tage den vurdering om hvad der er bedst for BARNET, for alle forældre vil jo at ens børn lever.

Og nej, jeg er ikke for at der decideret skal være en grænse, men eftersom vi har haft det så tæt på livet, kan vi se når det også år gruelig galt, og at et barn er født til et liv i elendighed, eller en død i en tidlig alder på grund af alskens sygdomme. Jeg er bare glad for at vores dreng valgte at gå imod alle de odds han havde imod sig pga den for tidlige fødsel.

Ved ikke om dette gav mening, eller om min holdning til det blev ordentligt fremvist...

signe. skriver:

Nu har jeg stået i situationen. Hasse blev født i uge 24+4 med en vægt på 470 gram. Her i DK, begynder de at forsøge redning ved uge 24+0.  Hasse levede da han kom ud, men efter 3 forsøg på at ilte ham op, tog de beslutningen at nu var nok, nok, og lagde ham ind til mig for at vi kunne sige farvel. Han havde der været uden ordentlig ilt, sådan at han kunne risikere hårde hjerneskader og endda liv i kørestol som multihandicappet. Dem af jer som kender til os, ved jo at sådan er dte heldigvis ikke endt! Men jeg må indrømme, at jeg er glad for at lægerne selv kan tage den vurdering om hvad der er bedst for BARNET, for alle forældre vil jo at ens børn lever.

Og nej, jeg er ikke for at der decideret skal være en grænse, men eftersom vi har haft det så tæt på livet, kan vi se når det også år gruelig galt, og at et barn er født til et liv i elendighed, eller en død i en tidlig alder på grund af alskens sygdomme. Jeg er bare glad for at vores dreng valgte at gå imod alle de odds han havde imod sig pga den for tidlige fødsel.

Ved ikke om dette gav mening, eller om min holdning til det blev ordentligt fremvist...

 GO HASSE