Anonym skriver:
Hej.
Jeg skriver lige ano, da man aldrig ved, hvem der kigger med.
Jeg har en veninde jeg har kendt hele mit liv. Vi har altid haft det sådan on/off, da vi er noget forskellige, men alligevel har vi følt os draget til hinanden. Vi har børn nogenlunde samme alder, er gift osv osv.
Men vi har ikke set hinanden i flere år på trods af, vi bor ca 30 km fra hianden. For nogle år siden, besøgte vi hinanden (med mand og børn) ofte. Men de har nok kun været og besøge os 2 gange i de 14 år vi har boet her.
Jeg har før snakket med hende om at de aldrig besøger os og at det er ebbet meget ud med vores venskab. Hun har meddelt for et års tid siden, at det ikke blev anderledes. Hun var tilfreds med vores kontakt via sms.
Jeg har så her for nogle dage siden spurgt om de var interesseret i at mødes til en kop kaffe og evt noget godt mad. Det gik lidt tid også svarede hun:
Ved du hvad ***, vi har egentlig nok i vores eget liv og de venner vi har. Det er jo så meget i med børn og arbejde osv. Så jeg har egentlig nok i at vi bare skriver sms sammen.
Ja jeg har nok altid vidst at hun ikke ønskede mere kontakt end sms, men jeg hang sgu lidt med hagen. Blev lidt skuffet. Nok mest over at hun vælger mig fra. Gider ikke have kontakt med mig udover sms. Og jeg er faktisk et ret vellidt menneske, men lige hende preller det af på. Det er hendes primisser eller ingen primisser.
Jeg skrev bare okay tilbage til hende, men nu har hun skrevet tilbage og skriver om alm ting, som om vi har haft en god nytårsaften, vejret osv. Har ikke svaret... For ved ikke hvad jeg skal......
Hvad synes I piger... Hvad ville I gøre...
Som et par andre, synes jeg, at det er fint, at hun melder klart ud, hvor hun står. Det er jo hendes rettighed, og så er hun da i hvert fald ærlig.
Når det så er sagt, så ville min reaktion være, at afslutte venskabet. Ikke pga. bitterhed eller i vrede, men fordi det simpelthen kun kan ende i skuffelse på skuffelse, når den ene part ønsker andet og mere end den anden. Jeg ville blive lidt ked og frustreret, hver gang, der tikkede en sms ind fra hende, og det ville fylde mere negativt end det positivt - og så er det i min verden ikke det værd.
Så jeg ville nok gengælde hendes ærlighed og skrive en besked tilbage, hvor jeg ville takke hende for at være ærlig, men at du har andre behov/ønsker omkring jeres venskab, og da hun ikke kan opfylde dem, er du nødt til at tage beslutningen om at stoppe kontakten helt.
Jeg ville (forsøge at) rense beskeden for bitterhed og drama og gøre den så konstruktiv som muligt, så hun forhåbentlig forstår, at det ikke er fordi du ikke vil venskabet, men fordi I har alt for forskellige ønsker til det.
Jeg ved, at det ikke er nemt at droppe kontakten til en veninde gennem lang tid, så måske det IKKE er det her, der er din løsning. Hvis du kan acceptere hendes ønske, og samtidig få noget positivt ud af det, så er det jo kun fint, og måske kan det blomstre op igen en dag. Jeg håber, du finder frem til en løsning, der er god for dig.