Føler mig tom

dorthemus skriver:

Et kram til dig fordi du trods alt holder det ud...jeg havde IKKE gjort det Et godt tip jeg ved virker er, at du kun vasker dit tøj og bevidst lader hans være. Barnligt JA ad helvede til, men det virker Når der ikke er flere rene underhylere og de også er brugt på vrangen så skal du se, at han nok kan vaske sit eget lort. Go fornøjelse og pas på dig selv

Kunne simpelthen ikke lade være med at grine af dit indlæg. Især at de bliver brugt på vrangen.

Det kunne jeg egentlig godt forestille mig, at han kunne finde på.

Men så kommer den "søde" kæreste frem i mig. Det er da også latterligt. Kan da godt tage hans med. Er altid så pisse overbærende

Tak for

Sissel skriver:

Jeg har også altid været perfektionistisk når det kommer til det huslige.. Men igennem de år jeg har været sammen med Kasper har jeg lært at slappe mere af med det.. Men det har jeg jun været i stand til fordi min kæreste VIRKELIG har oppet sig.. Hun flyttede direkte hjemme fra sin mor og sammen med mig, og min svigermor lyder lidt ligesom din.. Det første år vi boede sammen lavede jeg også alt.. Men i takt med at vi har fået børn, og utallige skænderier senere har vi et virkelig godt samarbejde kørende.. Dels fordi han har fået øjnene op for hvor pisse hårdt det nogle gange er at holde en husholdning, og dels fordi han virkelig gør en dyd ud af at et parforhold skal være et samarbejde på alle områder..
Når det så er sagt, så tror jeg altså fuldt og fast på at der er noget godt i at mænd og kvinder er SÅ forskellige som vi er.. Så vi lissom supplere hinanden.. Og jeg har fundet fred med at der bare er nogle ting som altid er min rolle.. Herhjemme er det f.eks mig der står for at handle.. Så vi får noget ordenligt at spise, og jeg ved hvad vi har i skabene, men det er ikke ens betydning med at det er min skyld hvis det så lige glipper, og der er noget jeg har glemt at købe.. Så siger min kæreste bare at så smutter han lige ned i kiosken efter det..
Jeg tror i bund og grund det handler om, om din kæreste er villig til at slippe den der latterlige forestilling om hvad der er kvindejob og hvad der er mandejob. Og så bare finde ud af at det at gøre praktiske gøremål bare er en del af at blive voksen..
Og så skal du øve dig i at slippe kontrollen.. Der er ingen af jer der tar skade af at få rugbrød til aftensmad, fordi du i en rum tid ikke laver mad, og han finder ud af at det sgu i længden er lidt kedeligt med leverpostejsmadder..

Og så har jeg forøvrigt ikke vasket hans tøj i 4 år.. Han har sin egen vasketøjskurv og mig og ungerne har en.. Og det er måske fjollet, men det er simpelthen det mest utaknemmelige job.. Og jeg har sagt til ham at jeg aldrig kommer til at ordne hans vasketøj igen.. No fucking way

Jeg håber I får løst det, for det er bare pisse hårdt..

Knus herfra

...Og det er jo lige det!

Det SKAL ændres, inden vi får børn, som er et projekt, vi faktisk lige er påbegyndt.

I er så søde alle sammen og kommer med gode råd - tusind tak

Anonym skriver:

Kunne simpelthen ikke lade være med at grine af dit indlæg. Især at de bliver brugt på vrangen.

Det kunne jeg egentlig godt forestille mig, at han kunne finde på.

Men så kommer den "søde" kæreste frem i mig. Det er da også latterligt. Kan da godt tage hans med. Er altid så pisse overbærende

Tak for

Så er der desværre nok ikke så meget at gøre Jvis du altid er overbærende, HVORFOR skulle han så lette røven og hjælpe til? Hans "mor" gør det jo for ham jeg gjorde det engang med en ekskæreste som heller ikke kunne finde vej til vasketøjskurven....han blev pissesur da han opdagede at der ikke var mere rent tøj i skabet, men fremover vaskede han tøj, også mit

helt på din side. så irriterende sådan noget. nogengange tror mændene vi gør rent og vasker tøj fordi det er SJOVT. Men er da ikke særligt spændene. Var selv blevet lige så sur . godt nytår

Anonym skriver:

Hej piger.

ADVARSEL: Lang, men et hvis du når til bunden og giver mig din kommentar med.

Jeg bor sammen med min kæreste gennem otte år, ingen børn endnu.

Problemet er, at jeg i april fik en depression, som jeg heldigvis er meget tæt på at være ude af. Eller jeg har det hvert fald meget bedre.

Min kæreste er lige ved at give mig spat, og vi havde et kæmpe skænderi i går, hvor det endte med, at vi gik i seng uden at sige godnat og tog af sted i morges uden at sige farvel, selvom vi har en regel om, at vi ikke gør sådan.

Jeg står for stort set alt det huslige, da han er blevet vartet op i hoved og røv af sin mor - en fantastisk svigermor, men hold da op, hun har fordrejet de børn på nogle områder.

Jeg ringede hjem til ham i går, da han havde fri allerede 14.30. Spurgte ham, om han gad tømme vaskemaskinen. Det gad han ikke.

Og så havde han ikke gjort det. Nej, han havde åbnet døren, tømt postkassen, lukket hunden ud og sat sig til at spille FIFa. Et spil, jeg selv gav ham i julegave, og selvfølgelig skal det afprøves. Men hele verden og vores husholdning går ikke i stå, bare fordi det er mellem jul og nytår.

Maden skal stadig laves, indkøbene skal stadig foretages, gulvene skal stadig vaskes, opvaskemaskinen skal fyldes og tømmes og tøjet skal vaskes.

Men det er kvindeopgaver. Det har han seriøst sagt til mig. Det skal lige siges, at jeg ved, han siger det for at provokere mig, for jeg flyver helt op i det røde felt.

Han interesserer sig ikke for det huslige. Men hvem fanden gør lige det? Jeg danser ikke fandango, mens jeg hænger tøj op, men det er ting, der SKAL gøres, for at en husholdning kan hænge sammen, og for at han kan få rene underhyler på hver morgen.

En af de store problemer før min depression var, at jeg ikke kunne give opgaver videre, at jeg metaforisk ment, tog alle bæreposerne i stedet for at lade andre tage over.

Det går som sagt bedre, men der skal ikke meget til, før jeg kan falde tilbage, og det er den daglige kamp, jeg kæmper for at blive rask. Men hvorfor skal jeg så bede ham om alting? Gider du det, gider du dat.

Hvad med at han åbnede sin øjne og selv så, at opvaskeren manglede en tabs eller hov, vaskemaskinen er da fyldt. Han ser det ikke, og det generer ham heller ikke.

Jeg er så gal, og vil fandeme have, at vi skal være fælles om tingene.

Så siger han til mig, at han er træt af, at alting skal gå efter mit hoved. Det gør det ikke, men så jeg svarede ham, så føler han det nok sådan, fordi jeg altid skal bede ham om alting.

Puha. Der kom al galden.

Tak fordi du læste med og godt nytår

Personlig så havde jeg kun ordnet mine egne ting fremover. Især hvor der ikke er børn involvret. Hvis det ikke er muligt at snakke fornuft med manden, for selvfølgelig skal alting ikke foregå efter dit hoved, men der er jo visse ting der bare skal ordnes. Så jeg var nok begyndt på kun at vaske mit eget tøj, lave mad til mig selv, handle det jeg ville etc. Så må vi se hvor længe det varer før han brokker sig, og så kan du jo pænt sige, at du ikke gider ordne hans tøj. Har en tæt veninde, der er udsat for det samme, også pga. svigermors opvartning i barndommen, og helt ærlig; så bliv dog voksne! Jeg vaskede heller ikke tøj derhjemme, men kan da godt se det er en nødvendighed nu. Kan simpelthen ikke forstå at man kan være så ligeglad/åndsfraværende etc. at man ikke kan finde ud af at svinge en støvsuger/sætte en vask over.

Anonym skriver:

Det lyder også som en god ide.

Vi havde egentlig skrevet op på vores husketavle, hvad der skulle gøres i løbet af ugen. Men det står sådan lidt og svæver, for der er ingen navne på, og det gør det måske lettere at løbe fra det..

 

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg dar diskuteret hjemme pligter med kæresten men efter jeg er blevet gravid og han tydeligt kan se at min krop ikke er en af en superhelt så forstår han og hjælpe til, det er sååå dejligt. faste aftaler og pligter har klart hjulpet så ved vi hvem der står for hvad.

Anonym skriver:

Hej piger.

ADVARSEL: Lang, men et hvis du når til bunden og giver mig din kommentar med.

Jeg bor sammen med min kæreste gennem otte år, ingen børn endnu.

Problemet er, at jeg i april fik en depression, som jeg heldigvis er meget tæt på at være ude af. Eller jeg har det hvert fald meget bedre.

Min kæreste er lige ved at give mig spat, og vi havde et kæmpe skænderi i går, hvor det endte med, at vi gik i seng uden at sige godnat og tog af sted i morges uden at sige farvel, selvom vi har en regel om, at vi ikke gør sådan.

Jeg står for stort set alt det huslige, da han er blevet vartet op i hoved og røv af sin mor - en fantastisk svigermor, men hold da op, hun har fordrejet de børn på nogle områder.

Jeg ringede hjem til ham i går, da han havde fri allerede 14.30. Spurgte ham, om han gad tømme vaskemaskinen. Det gad han ikke.

Og så havde han ikke gjort det. Nej, han havde åbnet døren, tømt postkassen, lukket hunden ud og sat sig til at spille FIFa. Et spil, jeg selv gav ham i julegave, og selvfølgelig skal det afprøves. Men hele verden og vores husholdning går ikke i stå, bare fordi det er mellem jul og nytår.

Maden skal stadig laves, indkøbene skal stadig foretages, gulvene skal stadig vaskes, opvaskemaskinen skal fyldes og tømmes og tøjet skal vaskes.

Men det er kvindeopgaver. Det har han seriøst sagt til mig. Det skal lige siges, at jeg ved, han siger det for at provokere mig, for jeg flyver helt op i det røde felt.

Han interesserer sig ikke for det huslige. Men hvem fanden gør lige det? Jeg danser ikke fandango, mens jeg hænger tøj op, men det er ting, der SKAL gøres, for at en husholdning kan hænge sammen, og for at han kan få rene underhyler på hver morgen.

En af de store problemer før min depression var, at jeg ikke kunne give opgaver videre, at jeg metaforisk ment, tog alle bæreposerne i stedet for at lade andre tage over.

Det går som sagt bedre, men der skal ikke meget til, før jeg kan falde tilbage, og det er den daglige kamp, jeg kæmper for at blive rask. Men hvorfor skal jeg så bede ham om alting? Gider du det, gider du dat.

Hvad med at han åbnede sin øjne og selv så, at opvaskeren manglede en tabs eller hov, vaskemaskinen er da fyldt. Han ser det ikke, og det generer ham heller ikke.

Jeg er så gal, og vil fandeme have, at vi skal være fælles om tingene.

Så siger han til mig, at han er træt af, at alting skal gå efter mit hoved. Det gør det ikke, men så jeg svarede ham, så føler han det nok sådan, fordi jeg altid skal bede ham om alting.

Puha. Der kom al galden.

Tak fordi du læste med og godt nytår

hold da k... en forkælet unge. Men hvis det er kvindens job og vi er tilbage i den tid, så burde du også gå hjemme og lave disse ting, uden at have job. for det er jo mandens arbejde! sig til ham at han kan forsørge Jer begge mens du går hjemme og passer huset, eller i kan dels om opgaverne!

Ej jeg kom sådan til at grine... Ikke fordi det er en sjov situation overhovedet ikke, men den minder såååå meget om herhjemme.

Du skal have en kæmpe Jeg ved nøjagtigt hvor dovne de knægte kan være. Min kæreste er ligesom din opdraget med at blive vartet op. ARGH... Hvorfor gør mødre dog det.. Jeg forstår det ikke.. Nå men han mener ligsom din kæreste at det er kvindes pligt.. Det mener han stadig han er dog blevet mere hjælpsom efter jeg d. 12 december 2009 var så træt af det at jeg pakkede mig en taske og sagtde til ham at jeg smuttede.. jeg kunne ikke blive ved. Jeg havde 2 jobs, = nogengange 60 timer om ugen (en nøjvendighed dengang fordi HAN havde taget beslutningen om at købe hus - bankdamen havde regnet forkert så vi stod pludselig med MEGET minus..) samtidig med jeg stod for alt herhjemme. Og hvis ikke der lige blev lagt tøj sammen var han jo over mig med det samme.
Nu forstår han at jeg ikke vil finde mig i at blive kostet rundt med. Jeg følte mig bogstaveligtalt som en pengemaskine og en hushjælp der ingen løn fik!!!!!! Det gik så højt herhjemme at han aflyste en aftale med hans mor (DET ER STORT...) . Svigermor opsnappede dog at der var noget galt og tog derfor svigerfar med herud.. De kom ligesom jeg i raseri havde smidt en masser papirer rundt på gulvet og pakket min taske, mine øjne var rødsprængte af raseri og gråd.. Min svigermor havde normalt dysset mit brok over hendes søn ned - "Jamen han laver da sååå meget." . Men denne gang kunne hun se det var galt.. Det er første gang både kæresten og svigerforældrene har set mig sådan! Efter snak om hvordan det foregik herhjemme gav min svigermor og svigerfar, min kæreste en kæmpe opsang. Der var ingen tvivl om at jeg havde fået nok. Jeg havde længe kørt for hurtigt og tænkt over at gå fra ham...
Det endte dog med efter 3 timers snak at jeg blev hos ham. Vi kæmper stadig med husfordelingen men det er MEGET bedre.

Jeg fortryder ikke jeg gjorde som jeg gjorde den dag, men jeg håber ikke du skal såååå langt ud... For selvom de ikke laver noget og er pisse ligeglade (sådan føltes det) ja så elsker vi dem jo alligevel. Så jeg håber vitterligt du kan få banket noget fornuft i ham.. Og så skal det lige siges at hvis han er en mors dreng kan du sagtens snakke med din svigermor om det. Måske hun kan være behjælpelig med at banke noget fornuft ind i hovedet på ham! Det virkede for mig.

Held og lykke med det hele..Det vil ikke være fair hvis det er så¨dum en ting som husfordelingen der skiller jer. Men jeg kender godt den med at påtage sig alle tingene... Det er sku også så meget nemmere end hele tiden at skulle bede om hjælp. Det gavfner dog bare ikke. Og slet ikke når du i forvejen har din egen kamp med at komme videre fra depressionen!