Mamalou skriver:
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det kan handle om, at hun er bange for, at din kæreste vælger dig fremfor sit barn. Som du selv siger, så har kæresten sagt fra når han har haft en aftale med dig, hvor han tidligere måske har sagt ja?
Umiddelbart kan jeg ikke se noget galt i, at din kæreste spiser med, når han alligevel sidde med ved bordet. Set fra barnets side, så vil det - for mig at se - være det mest naturlige og samtidig viser mor og far barnet, at vi kan være sammen.
Jeg er selv bonusmor og mit råd til dig vil være at holde dig ude af samarbejdet - lad det være op til kæresten, hvad han synes er okay for ham og ikke. Jeg siger det allermest af hensyn til dig selv, men også af hensyn til at jeg tror samarbejdet vil fungerer bedre, når det sker mellem to parter.
Nu beskriver du ikke de situationer, der har været, så det kan være svært at give sit perspektiv på sagen, i forhold til om hun kan tillade sig sin opførsel eller ej. Men det er selvfølgelig aldrig i orden at true og ift truslerne om Statsforvaltningen, ja så er det ikke holdbart. Jeg synes din kæreste skal bestille tid og "inviterer" barnets mor med, så de begge kan høre om deres rettigheder, så ved de altid hvordan de stor stillet og hvor de skal henvende sig, hvis samarbejdet bryder helt sammen og de ikke kan lave nogen aftaler.
Kh. Louise
Det kan godt være at hun er emsig set derfra hvor du står. Det kan osse godt være at hun går over stregen i kampens hede. -men der er helt sikkert 2 sider af den sag, og det er ikke nødvendigvis fordi at hun ønsker ham tilbage.
men ja. Ta´den i amtet. Det er ikke farligt. Tvært imod. De går efter den ordning der er bedst for BARNET. Ikke far eller mor.
