Så skete det som bare ikke måtte ske. Er grædefærdig :(

Ja, så skete det jeg ellers havde svoret ikke skulle ske. Min kæreste tabte vores 5 mdr gamle baby. Han havde hende på armen, jeg stod ved siden af, og pludselig læner hun sig bagover og min kæreste tror at jeg har hende. Og så husker jeg ikke præcist hvad der skete, det hele gik så stærkt. Men hun vælter i hvertfald ud af hans arm. Vi prøver begge panisk at gribe hende og det ender med at han griber hende med den ene fod og får fat i hendes ben (hun havde hovedet nedad) . Hun nåede gudskelov ikke at ryge på gulvet og vi tror heller ikke at hun slog hovedet ind i noget. Det hele skete på 2-3 sekunder, så det gik stærkt, men man nåede bare at tænke tusind tanker.

Åh jeg er helt knust. Hun skreg selvfølgelig helt vildt og jeg kunne næsten ikke trøste hende da jeg selv rystede over hele kroppen og næsten hyperventilerede. Det var så forfærdeligt og kunne være gået så galt. Der gik heldigvis kun et par minutter, så var hun glad igen.

Tror bare lige at jeg havde brug for at komme ud med det. Tak fordi du gav dig tid til at læse .

Børn er jo som små orme og kan sno sig i alverdens retninger, så det er jo desværre hvad der kan ske.

Det var godt, der ikke skete hende noget

Så så...det skal nok gå.
De fleste oplever noget i den retning mindst een gang, og hvis ikke på den måde, så ved at de dratter ned fra noget.
Børn er heldigvis solide, og de færreste tager skade af det.

Men at chokket så altid vil sidde i en, er noget helt andet.
I har fået en lære for livet, og vil aldrig glemme det, heller ikke når man får flere børn efter det.

Så et stort trøsteknus herfra

Kærligst
Sussie

Lille stakkel. Godt der ikke skete noget. Derudover vil jeg trøste dig med, at vi sikkert alle har prøvet noget lignende, og selv om det er forfærdeligt, så er det godt, at spædbørn kan holde til meget. . Knus

Årh kan godt forstå du er ked...  man vil dem jo bare det bedste og passer så meget på dem.. Du får lige en kæmpe krammer

Anonym skriver:

Ja, så skete det jeg ellers havde svoret ikke skulle ske. Min kæreste tabte vores 5 mdr gamle baby. Han havde hende på armen, jeg stod ved siden af, og pludselig læner hun sig bagover og min kæreste tror at jeg har hende. Og så husker jeg ikke præcist hvad der skete, det hele gik så stærkt. Men hun vælter i hvertfald ud af hans arm. Vi prøver begge panisk at gribe hende og det ender med at han griber hende med den ene fod og får fat i hendes ben (hun havde hovedet nedad) . Hun nåede gudskelov ikke at ryge på gulvet og vi tror heller ikke at hun slog hovedet ind i noget. Det hele skete på 2-3 sekunder, så det gik stærkt, men man nåede bare at tænke tusind tanker.

Åh jeg er helt knust. Hun skreg selvfølgelig helt vildt og jeg kunne næsten ikke trøste hende da jeg selv rystede over hele kroppen og næsten hyperventilerede. Det var så forfærdeligt og kunne være gået så galt. Der gik heldigvis kun et par minutter, så var hun glad igen.

Tror bare lige at jeg havde brug for at komme ud med det. Tak fordi du gav dig tid til at læse .

Det er desværre hvad der kan ske, men gudskelov at der ikke skete mere.. Jeg tror hun fik sig et ordenligt chok og derfor begyndte at græde, men skal ikke kunne sige det med sikkerhed..

Sender et størt trøstekram, det kunne du nok godt trænge til

Anonym skriver:

Ja, så skete det jeg ellers havde svoret ikke skulle ske. Min kæreste tabte vores 5 mdr gamle baby. Han havde hende på armen, jeg stod ved siden af, og pludselig læner hun sig bagover og min kæreste tror at jeg har hende. Og så husker jeg ikke præcist hvad der skete, det hele gik så stærkt. Men hun vælter i hvertfald ud af hans arm. Vi prøver begge panisk at gribe hende og det ender med at han griber hende med den ene fod og får fat i hendes ben (hun havde hovedet nedad) . Hun nåede gudskelov ikke at ryge på gulvet og vi tror heller ikke at hun slog hovedet ind i noget. Det hele skete på 2-3 sekunder, så det gik stærkt, men man nåede bare at tænke tusind tanker.

Åh jeg er helt knust. Hun skreg selvfølgelig helt vildt og jeg kunne næsten ikke trøste hende da jeg selv rystede over hele kroppen og næsten hyperventilerede. Det var så forfærdeligt og kunne være gået så galt. Der gik heldigvis kun et par minutter, så var hun glad igen.

Tror bare lige at jeg havde brug for at komme ud med det. Tak fordi du gav dig tid til at læse .

ville ikke gå uden at give dig et jeg har selv oprettet et emne lige før at min egen kom til skade.... så ved hvad for nogle følelser du sidder med lige nu...!!

du skal ikke tage det tungt... både os og vores børn kommer ovenpå igen..!!

Filuca skriver:

Børn er jo som små orme og kan sno sig i alverdens retninger, så det er jo desværre hvad der kan ske.

Det var godt, der ikke skete hende noget

Det kan de nemlig, og de kan lave bevægelser man bare er helt uforberedt på. Men ja, det er rigtig godt der ikke skete noget med hende.