Jul, kæresten og svigerfamilien

samantha1986 skriver:

Vi er desværre meget stædige begge to, og vi har holdt fast at vi mens vi ikke havde børn ville holde jul hver for sig. Det har aldrig været oppe og vende om det skulle ændres. Og det har vi begge haft det fint med, vi møes om aften og ser hiandens gaver og hygger os.

Havde han nu haft en far jeg kunne med havde hver 3. jul nok heller ikke været noget problem. Men jeg (undskyld det stærke ord) Hader ham. Er så træt af at han skal styre alt og alle med hans temperament, og jeg ønsker ikke når den lille kommer at han eller hun skal holde jul så ofte med faren. Faren har ikke nogen kone, og holder jul hvert år ved sin søster. Fint for mig for så slipper jeg. Jeg nægter at sidde med ham hvert 3. år. Også med betragtning af hvordan han behandler mig og synes om mig.

Men jeg synes det er fint I har kunnet finde ud af det. Vi er jo alle forskellige, og har nemmere ved at indordne sig og stadig have en god aften-

jeg synes ikke det er ret pænt af din kæreste at sætte dig bag faren overhovedet ! han har en far som ikke behandler dig ordentligt 

Miss T skriver:

Lyder akkurat som situationen hos os.
mand = skilsmissebarn

Dog gjorde jeg i starten det, at jeg gjorde klart, at det ikke blev hvert 3. år fra starten. Som du selv skriver, så skal det jo ikke gå udover dig og din kæreste, at hans forældre ikke kan være i samme rum, sådan havde jeg det og sådan blev det!

Har også dårlig kemi og vi har skændtes helt vildt. Nu har vi over en længere periode haft lagt ham på is, og sagt at vi ikke gad høre på hans ævl. Det har hjulpet og manden indfinder sig nu med, at det bliver efter vores og børnenes ønsker - sådan generelt, ellers kommer vi bare ikke.

tja kan kun sige, at juleaften er et helved alle rykker i os, men her er vi begyndt at sige NEJ, når vi føler for det og så kan de sige eller mene, hvad de vil.

Men det gør det selvfølgelig svært når din kæreste ikke kan stå op imod ham, han bliver nødt til at finde sine nosser og mande sig op, ellers bliver livet totalt surt for jer. Og specielt skal han mande sig op og forklare, faderen om hvordan i vil have det INDEN den lille kommer..

Håber din jul bliver ok anyways

Ja jeg ville ønske min kæreste var som din mand. Men han er lidt vattet efter min mening når det kommer til hans far. Han vil ikke gøre sig uvenner med ham for faren har ikke andre. Men det mener jeg jo ikke kan være vores problem.

Jeg kan godt føle mig som en heks når jeg har måtte melde ud hvordan jeg synes tingene skal være, og at jeg ikke synes hans far skal blande sig i alt osv. Jeg stiller også kæresten i en svær situation, men jeg giver mig ikke med hensyn til jul.

Ja som dig så synes jeg også julen kan være et helvede. De sidste 4 år har hans mor spurgt om ikke jeg hold jul hos dem, og i år begyndte hans bedsteforældre, og jeg har ikke lyst før der kommer børn, og selv der vil jeg helst holde ved min mor. Men ja man skal nok lære at sige fra og stå fast, ellers er det ikke sjovt.

babyboy2012 skriver:

jeg synes ikke det er ret pænt af din kæreste at sætte dig bag faren overhovedet ! han har en far som ikke behandler dig ordentligt 

Jeg tror desværre det er fordi han er ene barn og føler han skal være der for faren.

Vi har haft mindre diskussioner og skænderi om ingenting, men de største vi har haft har handlet om faren, og vi har to gange været ved at gå fra hinanden pga ham, fordi jeg fik nok.

samantha1986 skriver:

Ja jeg ville ønske min kæreste var som din mand. Men han er lidt vattet efter min mening når det kommer til hans far. Han vil ikke gøre sig uvenner med ham for faren har ikke andre. Men det mener jeg jo ikke kan være vores problem.

Jeg kan godt føle mig som en heks når jeg har måtte melde ud hvordan jeg synes tingene skal være, og at jeg ikke synes hans far skal blande sig i alt osv. Jeg stiller også kæresten i en svær situation, men jeg giver mig ikke med hensyn til jul.

Ja som dig så synes jeg også julen kan være et helvede. De sidste 4 år har hans mor spurgt om ikke jeg hold jul hos dem, og i år begyndte hans bedsteforældre, og jeg har ikke lyst før der kommer børn, og selv der vil jeg helst holde ved min mor. Men ja man skal nok lære at sige fra og stå fast, ellers er det ikke sjovt.

Min kæreste kunne hellere ikke i starten! hans far havde et totalt greb om ham og udspurgte ham altid om alt muligt der ikke ragede ham. Han ville være indover alt. Men så kom heksen som du skriver, nemlig jeg ind i billedet og jeg gider ikke, at finde mig i sådan noget.

Så til sidst blev han nødt til at tage sig sammen og tage nogle alvorssnakke med faderen, og forklare ham at hvis han ikke begyndte at opføre sig ordentligt så kunne vi ikke ses (der gik lang tid før han selv kunne se, at faderen var problemet). Men til sidst gjorde han det dog. Ikke at det altid har hjulpet, vi har haft problemer med ham en del gange, men jeg synes egentlig at det er blevet bedre, og jeg ser ham hellere ikke så tit. Han var alt for overgearet til mig og brokkede sig konstant over hvorfor moderen måtte passe ungerne og ikke ham, og når folk brokker sig så stejler jeg endnu mere og så får de slet ikke lov. Så det har resulteret i at han i lang tid ikke har fået lov, og vi fik forklaret ham, at først når han slappede af og lod være med at brokke sig så fik han lov til at passe ungerne, det hjalp en smule.
Han er stadig meget dominerende og stædig, men det kan jeg også være så han får kam til sit hår

Miss T skriver:

Min kæreste kunne hellere ikke i starten! hans far havde et totalt greb om ham og udspurgte ham altid om alt muligt der ikke ragede ham. Han ville være indover alt. Men så kom heksen som du skriver, nemlig jeg ind i billedet og jeg gider ikke, at finde mig i sådan noget.

Så til sidst blev han nødt til at tage sig sammen og tage nogle alvorssnakke med faderen, og forklare ham at hvis han ikke begyndte at opføre sig ordentligt så kunne vi ikke ses (der gik lang tid før han selv kunne se, at faderen var problemet). Men til sidst gjorde han det dog. Ikke at det altid har hjulpet, vi har haft problemer med ham en del gange, men jeg synes egentlig at det er blevet bedre, og jeg ser ham hellere ikke så tit. Han var alt for overgearet til mig og brokkede sig konstant over hvorfor moderen måtte passe ungerne og ikke ham, og når folk brokker sig så stejler jeg endnu mere og så får de slet ikke lov. Så det har resulteret i at han i lang tid ikke har fået lov, og vi fik forklaret ham, at først når han slappede af og lod være med at brokke sig så fik han lov til at passe ungerne, det hjalp en smule.
Han er stadig meget dominerende og stædig, men det kan jeg også være så han får kam til sit hår

Vi to minder vist meget om hinanden.

Jeg blev i starten advaret om at jeg ikke måtte sige faren imod da han kunne tænde fuldstændig af. Manden er seriøst syg i hovedet. Så det har jeg aldrig turde. Men jeg holder mig helst fra ham, forstået på den måde at jeg ikke tager med ud og besøger ham hver gang han invitere.

Han er nøjagtig som din svigerfar. Utroligt der findes to af den slags. I vores tilfælde får han så aldrig lov til at passe vores børn.

Men måske er det meget godt de finder ud af at der faktisk er nogen der gerne vil give igen, og tør give igen. Håber når vi får børn at kæresten så vil have nemmere ved at mande sig op. Det er han nødt til.

samantha1986 skriver:

Vi to minder vist meget om hinanden.

Jeg blev i starten advaret om at jeg ikke måtte sige faren imod da han kunne tænde fuldstændig af. Manden er seriøst syg i hovedet. Så det har jeg aldrig turde. Men jeg holder mig helst fra ham, forstået på den måde at jeg ikke tager med ud og besøger ham hver gang han invitere.

Han er nøjagtig som din svigerfar. Utroligt der findes to af den slags. I vores tilfælde får han så aldrig lov til at passe vores børn.

Men måske er det meget godt de finder ud af at der faktisk er nogen der gerne vil give igen, og tør give igen. Håber når vi får børn at kæresten så vil have nemmere ved at mande sig op. Det er han nødt til.

min svigerfar hidser sig som sådan ikke op, han bliver f... børnefornærmet og hvis man havde nosser, ville de blive lange men enig, skræmmende,at der er flere af slagsen.

I bliver nødt til at få snakket situationen igennem inden den bette kommer, for når først den bette er her, så er det endnu mere et helved tro mig..

Han skal have nogle retningslinjer ham svigerfar.. Og så skal din mand lærer at banke i bordet og sig STOP, han har lidt tid at øve sig på! Men et eller andet sted kan jeg godt forstå, at det er svært, det er det jo altid når det drejer sig om familie, især hvis han aldrig har reageret som du og jeg gerne vil have han skal.. Så mener faren måske bare, at du er den dominerende og det skal du f... ikke have lov til at være, så bliver han måske svinet til at han er en vatarm osv. så jeg forstår din mands dilemma, men hold nu op, det er virkelig så ufedt.

Nu er jeg også skilsmissebarn, hvilket min kæreste ikke er.. Jeg har det fint nok med vi holder hvert 2. år hos ham og så skiftes mellem mine forældre. Men, jeg synes godt nok det er strengt at sige at det ikke skal gå udover dig at hans forældre er skilt.. Jeg ville godt nok blive ked af det hvis min kæreste var sådan. Man har jo ikke slev valgt at være skilsmissebarn og det er svært nok i forvejen.. At man så har en kæreste der ikke gider hjælpe med at gøre det hele lidt lettere og heller ikke kan lide ens far, ja det er kun endnu sværer

Miss T skriver:

min svigerfar hidser sig som sådan ikke op, han bliver f... børnefornærmet og hvis man havde nosser, ville de blive lange men enig, skræmmende,at der er flere af slagsen.

I bliver nødt til at få snakket situationen igennem inden den bette kommer, for når først den bette er her, så er det endnu mere et helved tro mig..

Han skal have nogle retningslinjer ham svigerfar.. Og så skal din mand lærer at banke i bordet og sig STOP, han har lidt tid at øve sig på! Men et eller andet sted kan jeg godt forstå, at det er svært, det er det jo altid når det drejer sig om familie, især hvis han aldrig har reageret som du og jeg gerne vil have han skal.. Så mener faren måske bare, at du er den dominerende og det skal du f... ikke have lov til at være, så bliver han måske svinet til at han er en vatarm osv. så jeg forstår din mands dilemma, men hold nu op, det er virkelig så ufedt.

Fare så helst vi ikke var sammen. Det har han sagt til flere familiemedlemmer, men kæresten tror ikke på at hans far kunne finde på at sige sådan, han tror ikke på hans far kan være en dum skid overfor andre.

Vi har prøvet flere gange at tage snakken om hans far, men det er som om han ikke altid tager det alvorligt. Som om det er noget man lige kan gemme. Men han bliver klogere. Jeg vil igen prøve at bede ham snakke med hans far, og bede ham prøve at forstå hvordan det er for mig. Men føler lidt at jeg er nødt til at stille et ultimatum før der sker noget, og det har jeg jo gjort ved at sige at kommer vi ikke i første række så går jeg. Men håber at han vil tage det til sig og forstå hvor vigtigt det er. Man siger det jo ikke for at være ond.

Men jeg håber sådan at i hvert fald når den lille kommer, at han kan sige fra og stop. Jeg har det lidt på fornemmelse, for nu skal han jo starte sin egen familie. Men noget i mig siger mig også at han er lidt bange for sin far fordi han kender han temperament. Men de er da for fanden voksne.