Jul, kæresten og svigerfamilien

Det er ikke nogen særlig fed blanding. I hvert fald ikke herhjemme. Først vil jeg undskylde for det galde jeg lukker ud, men er så træt af det her.

Sagen er den at kæresten er skilsmisse barn, og han går på skift mellem forældrene. Jeg kan godt lide mine svigerforældre (moren og hendes nye mand), men jeg er ikke særlig vild med kærestens far. Og grunden til jeg ikke kalder ham svigerfar er fordi vores forhold ikke er særlig godt, og jeg ville til tider ønske han ikke var en del af vores liv.

Lige ganske kort så er faren en der kan vil bestemme hvordan man lever, bor osv. Og vi har tidligere oplevet at han synes der var nogle ting i vores hjem der skulle laves om, og det sagde han hver gang han kom. Og jeg mener jo så at min kæreste burde sige noget til sin far, men det tør han ikke da faren har et temperament uden lige. Jeg har bare den holdning at når den lille kommer, og hvis han begynder at blande sig så siger jeg noget til ham, hvis ikke kæresten gør. Og så er jeg ligeglad med at det kommer til at gøre han ikke vil se mig. Han har i forvejen givet mig skyld for at han ikke føler sig velkommen hos os. Jeg vil gerne have folk giver besked inden de kommer, så man kan byde dem noget og hjemmet ser ordenligt ud. Det har kæresten fortalt ham, og han er aldrig kommet uanmeldt. Men det han nok er mest sur over og stadig bærer nag over er at jeg engang sagde nej til at han skulle sove hos os med en dame jeg ikke kendte. Og ja det er fem år siden og manden bærer stadig nag. Det blev så langt alligevel.

Indtil videre har vi holdt jul hver for sig og skal også gøre det i år. Næste år har vi den lille og der skulle kæresten være ved sin far. Men mine forældre sidder alene da min søster skal være ved hendes svigerforældre. Så jeg har sagt at hvert andet år sidder vi hos mine forældre. Det er ikke mit problem hans forældre er skilt, og derfor skal jeg ikke holde jul hvert 3. år hos mine. så han må skifte mellem de to. Kun fair i mine øjne. Først holdt kæresten på at han så holdt ved hans far. Det måtte han gerne for min skyld, jeg ville jo alligevel have den lille hos mig. Men han gik så med til det blev hos mine forældre.

Nu er det så i år der i stedet for skal skabes problemer. Han mener vi skal se hans far lillejuleaften, kæresten skal ikke holde jul med ham i år. Men juleaften er vi altid til fødselsdag hos min onkel, og så ville vi bagefter kører hjem til kærestens faster hvor faren også er, og derefter skiltes vi så. Jeg mener det er åndssvagt at skulle have faren ud lillejuleaften når vi ser ham juleaften, og hvis han virkelig gerne vil det, så synes jeg det er dumt at skulle op til hans faster juleaften. Vi tager jo heller ikke ud til hans moster de år han skal holde ved sin far. Men alt bliver gjort fordi det vil faren gerne have. Hvor jeg brækker mig. Nogen gange ville jeg ønske manden havde fået flere børn, elelr han ikke havde haft kontakt til min kæreste eller at man bare selv kunne vælge svigerforældre.

Flere gange har vi været ved at gå fra hinanden pga ham, og jeg har sagt til kæresten at hvis vi går fra hinanden så er jeg ikke i tvivl om hvem der bærer skylden.

Jeg har prøvet at være flink overfor faren, prøvet at sidde konstant i rummet når han er her, prøvet at snakke med ham osv, men jeg kan bare ikke sammen med ham. Og det eneste han snakker om er hans eks som han gik fra for 6 eller 7 år siden. Eller hun gik fra ham fordi han var et svin. Ved godt man ikke behøver at kunne lide alle mennesker, kan jeg heller ikke, men hold kæft hvor er det et problem når det bare ikke fungere med folk man ved man ikke kan slippe for. For kærestens skyld har jeg prøvet at være flink, men kan godt mærke jeg snart ikke orker mere. Når den lille kommer kan jeg bruge den lidt som undskyldning. Faren vil feks aldrig få lov til at være alene med den.

Undskyld alt det galde jeg lukkede ud. Havde lige brug for at komme af med det. Min familie kender jo alt til problemet. så det vil jo bare være gentagelse for dem.

Træls situation du står i, men Jeg tror jeg ville fortælle din kæreste at du ikke vil holde jul med din svigerfar nogensinde, julen bør man kun holde med folk man kan lide og du kan ikke lide hans far. Man har kun et begrænset antal juleaften i sit liv og der er ingen grund til at ødelægge hver 3 jul. 

merethe skriver:

Træls situation du står i, men Jeg tror jeg ville fortælle din kæreste at du ikke vil holde jul med din svigerfar nogensinde, julen bør man kun holde med folk man kan lide og du kan ikke lide hans far. Man har kun et begrænset antal juleaften i sit liv og der er ingen grund til at ødelægge hver 3 jul. 

Desværre er hans far et ret svært emne. Tror godt han er klar over at jeg ikke ønsker at holde jul med ham. Har en gang sagt til kæresten at jeg ikke brød mig om hans far.

Hans far har desværre altid været det vi har kunne skændes meget om. Min kæreste er enebarn og han føler tit han er forpligtet til at besøge sin far. Til tider har jeg kunnet føle at jeg blev sat som nr. 2.

Jeg har dog sagt at når den lille kommer er vi nr. 1, og kommer jeg på noget tidspunkt til at føle at hans far kommer før os, så går jeg. For det gider jeg ikke leve med.

Tror dog han er gået med til at hver anden jul er hos min mor, og så skifter vi mellem hans forældre

Synes det lyder fair nok med hver anden jul hos dine forældre - og så skiftes mellem hans mor og far de andre år... Virkelig nedtur for dig de år du skal holde med hans far! Men der kunne i jo evt holde noget "før-jul" hos dine forældre den 22.eller 23. dec

 

Vi har heldigvis ikke det problem herhjemme da mine forældre kan godt med svigerforældrene, så vi holder altid jul sammen alle sammen - dejligt, så skal man aldrig undvære sin familie juleaften

MinNoah skriver:

Synes det lyder fair nok med hver anden jul hos dine forældre - og så skiftes mellem hans mor og far de andre år... Virkelig nedtur for dig de år du skal holde med hans far! Men der kunne i jo evt holde noget "før-jul" hos dine forældre den 22.eller 23. dec

 

Vi har heldigvis ikke det problem herhjemme da mine forældre kan godt med svigerforældrene, så vi holder altid jul sammen alle sammen - dejligt, så skal man aldrig undvære sin familie juleaften

Altså mine forældre kan okay med hans mor og stedfar. Vi holder bare ikke jul helt på samme måde, og mine forældre bor i en anden by, de har to hunde og heste så de vil helst være hjemme.

Men synes også det er fair med hver anden jul hos mine forældre. Selv om det bliver surt de gange man ikke skal holde jul hjemme. Men de år vi er hos svigerforældre der skal vi til julefrokost ved min mor 1. juledag. Det plejer vi altid at være. Dog har kærestens mor sat sig på den dag næste år. Men som du siger så kan man se de forældre man ikke skal være sammen med feks. d. 23 december. og sådan kommer det nok også til at være.

Skal jeg nogensinde ud og have en anden kæreste så skal han ikke være skilsmisse barn

Her er det slet ikke noget vi gider gøre en diskution ud af ! mine forældre er skilt og det er mandens forældre ikke. Vi skifter HVERT år, hvilket betyder at det er hver 3 år vi er hos min mor, hver 3 år hos min far og hver 3 år hos mandens forældre ! Vi kunne ALDRIG finde på at holde jul hver for sig ! selvom vi endnu ikke har fået vores søn, er vi en FAMILIE og holder derfor jul SAMMEN. Selvom jeg da nogle gange godt kunne tænke mig at holde jul hos min mor hvert 2 år, så er det ikke til diskution, og manden har spurgt om jeg vil holde hvert andet år, men det synes jeg ikke er fair overfor hans forældre. Så har er det bare sådan BASTA BUM !  

 

Det er næsten for dumt at skændes om det, der kommer en jul til næste år igen, og hvis det bliver en lortejul ved svigerfar, så kan din kæreste vel også fornemme at du er ked af det, og så kan i vel snakke om at der skal gå længere tid før det er hos ham igen.

Hmm jeg er også skilsmissebarn. Og gud hvor ville jeg blive ked af det, hvis min kæreste sagde, at vi skulle holde jul hver andet år ved hans familie og jeg så sku skiftevis ved min mor og far det andet...!
Her kører vi hans forældre det ene år ,min mor det andet og så min far det tredje....

OG jeg har også en svigerfar jeg ABSOLUT ikke kan med, og godt ku være foruden!

Og godt være julen handler om, at være omkring mennesker man holde raf osv (som en nævner), MEN det handler vel også om at bide det i sig og glæde kæresten ved at holde jul med ham. Også selvom det så indebærer at være sammen med en man ikke ka li?

Tja.. min mening

babyboy2012 skriver:

Her er det slet ikke noget vi gider gøre en diskution ud af ! mine forældre er skilt og det er mandens forældre ikke. Vi skifter HVERT år, hvilket betyder at det er hver 3 år vi er hos min mor, hver 3 år hos min far og hver 3 år hos mandens forældre ! Vi kunne ALDRIG finde på at holde jul hver for sig ! selvom vi endnu ikke har fået vores søn, er vi en FAMILIE og holder derfor jul SAMMEN. Selvom jeg da nogle gange godt kunne tænke mig at holde jul hos min mor hvert 2 år, så er det ikke til diskution, og manden har spurgt om jeg vil holde hvert andet år, men det synes jeg ikke er fair overfor hans forældre. Så har er det bare sådan BASTA BUM !  

 

Det er næsten for dumt at skændes om det, der kommer en jul til næste år igen, og hvis det bliver en lortejul ved svigerfar, så kan din kæreste vel også fornemme at du er ked af det, og så kan i vel snakke om at der skal gå længere tid før det er hos ham igen.

Vi er desværre meget stædige begge to, og vi har holdt fast at vi mens vi ikke havde børn ville holde jul hver for sig. Det har aldrig været oppe og vende om det skulle ændres. Og det har vi begge haft det fint med, vi møes om aften og ser hiandens gaver og hygger os.

Havde han nu haft en far jeg kunne med havde hver 3. jul nok heller ikke været noget problem. Men jeg (undskyld det stærke ord) Hader ham. Er så træt af at han skal styre alt og alle med hans temperament, og jeg ønsker ikke når den lille kommer at han eller hun skal holde jul så ofte med faren. Faren har ikke nogen kone, og holder jul hvert år ved sin søster. Fint for mig for så slipper jeg. Jeg nægter at sidde med ham hvert 3. år. Også med betragtning af hvordan han behandler mig og synes om mig.

Men jeg synes det er fint I har kunnet finde ud af det. Vi er jo alle forskellige, og har nemmere ved at indordne sig og stadig have en god aften-

Chris86 skriver:

Hmm jeg er også skilsmissebarn. Og gud hvor ville jeg blive ked af det, hvis min kæreste sagde, at vi skulle holde jul hver andet år ved hans familie og jeg så sku skiftevis ved min mor og far det andet...!
Her kører vi hans forældre det ene år ,min mor det andet og så min far det tredje....

OG jeg har også en svigerfar jeg ABSOLUT ikke kan med, og godt ku være foruden!

Og godt være julen handler om, at være omkring mennesker man holde raf osv (som en nævner), MEN det handler vel også om at bide det i sig og glæde kæresten ved at holde jul med ham. Også selvom det så indebærer at være sammen med en man ikke ka li?

Tja.. min mening

min kæreste forlanger overhovedet ikke at det er hvert 3 år hos mine forældre fordi de er skilt, det er noget vi SAMMEN har aftalt, min kæreste og vores kommende søn er min familie og bare jeg er sammen med dem kan jeg godt holde ud at der går et år mere imellem på min side. Der kommer en jul igen året efter. Desuden synes jeg aldrig det er noget de skilte forældre har nogen somhelst ret til at brokke sig over, (dette gør mine overhovedet ikke &nbsp da de har valgt at blive skilt og denne problematik er jo så bare en af de ting man må deale med når man er skilt og har børn sammen ! 

samantha1986 skriver:

Det er ikke nogen særlig fed blanding. I hvert fald ikke herhjemme. Først vil jeg undskylde for det galde jeg lukker ud, men er så træt af det her.

Sagen er den at kæresten er skilsmisse barn, og han går på skift mellem forældrene. Jeg kan godt lide mine svigerforældre (moren og hendes nye mand), men jeg er ikke særlig vild med kærestens far. Og grunden til jeg ikke kalder ham svigerfar er fordi vores forhold ikke er særlig godt, og jeg ville til tider ønske han ikke var en del af vores liv.

Lige ganske kort så er faren en der kan vil bestemme hvordan man lever, bor osv. Og vi har tidligere oplevet at han synes der var nogle ting i vores hjem der skulle laves om, og det sagde han hver gang han kom. Og jeg mener jo så at min kæreste burde sige noget til sin far, men det tør han ikke da faren har et temperament uden lige. Jeg har bare den holdning at når den lille kommer, og hvis han begynder at blande sig så siger jeg noget til ham, hvis ikke kæresten gør. Og så er jeg ligeglad med at det kommer til at gøre han ikke vil se mig. Han har i forvejen givet mig skyld for at han ikke føler sig velkommen hos os. Jeg vil gerne have folk giver besked inden de kommer, så man kan byde dem noget og hjemmet ser ordenligt ud. Det har kæresten fortalt ham, og han er aldrig kommet uanmeldt. Men det han nok er mest sur over og stadig bærer nag over er at jeg engang sagde nej til at han skulle sove hos os med en dame jeg ikke kendte. Og ja det er fem år siden og manden bærer stadig nag. Det blev så langt alligevel.

Indtil videre har vi holdt jul hver for sig og skal også gøre det i år. Næste år har vi den lille og der skulle kæresten være ved sin far. Men mine forældre sidder alene da min søster skal være ved hendes svigerforældre. Så jeg har sagt at hvert andet år sidder vi hos mine forældre. Det er ikke mit problem hans forældre er skilt, og derfor skal jeg ikke holde jul hvert 3. år hos mine. så han må skifte mellem de to. Kun fair i mine øjne. Først holdt kæresten på at han så holdt ved hans far. Det måtte han gerne for min skyld, jeg ville jo alligevel have den lille hos mig. Men han gik så med til det blev hos mine forældre.

Nu er det så i år der i stedet for skal skabes problemer. Han mener vi skal se hans far lillejuleaften, kæresten skal ikke holde jul med ham i år. Men juleaften er vi altid til fødselsdag hos min onkel, og så ville vi bagefter kører hjem til kærestens faster hvor faren også er, og derefter skiltes vi så. Jeg mener det er åndssvagt at skulle have faren ud lillejuleaften når vi ser ham juleaften, og hvis han virkelig gerne vil det, så synes jeg det er dumt at skulle op til hans faster juleaften. Vi tager jo heller ikke ud til hans moster de år han skal holde ved sin far. Men alt bliver gjort fordi det vil faren gerne have. Hvor jeg brækker mig. Nogen gange ville jeg ønske manden havde fået flere børn, elelr han ikke havde haft kontakt til min kæreste eller at man bare selv kunne vælge svigerforældre.

Flere gange har vi været ved at gå fra hinanden pga ham, og jeg har sagt til kæresten at hvis vi går fra hinanden så er jeg ikke i tvivl om hvem der bærer skylden.

Jeg har prøvet at være flink overfor faren, prøvet at sidde konstant i rummet når han er her, prøvet at snakke med ham osv, men jeg kan bare ikke sammen med ham. Og det eneste han snakker om er hans eks som han gik fra for 6 eller 7 år siden. Eller hun gik fra ham fordi han var et svin. Ved godt man ikke behøver at kunne lide alle mennesker, kan jeg heller ikke, men hold kæft hvor er det et problem når det bare ikke fungere med folk man ved man ikke kan slippe for. For kærestens skyld har jeg prøvet at være flink, men kan godt mærke jeg snart ikke orker mere. Når den lille kommer kan jeg bruge den lidt som undskyldning. Faren vil feks aldrig få lov til at være alene med den.

Undskyld alt det galde jeg lukkede ud. Havde lige brug for at komme af med det. Min familie kender jo alt til problemet. så det vil jo bare være gentagelse for dem.

Lyder akkurat som situationen hos os.
mand = skilsmissebarn

Dog gjorde jeg i starten det, at jeg gjorde klart, at det ikke blev hvert 3. år fra starten. Som du selv skriver, så skal det jo ikke gå udover dig og din kæreste, at hans forældre ikke kan være i samme rum, sådan havde jeg det og sådan blev det!

Har også dårlig kemi og vi har skændtes helt vildt. Nu har vi over en længere periode haft lagt ham på is, og sagt at vi ikke gad høre på hans ævl. Det har hjulpet og manden indfinder sig nu med, at det bliver efter vores og børnenes ønsker - sådan generelt, ellers kommer vi bare ikke.

tja kan kun sige, at juleaften er et helved alle rykker i os, men her er vi begyndt at sige NEJ, når vi føler for det og så kan de sige eller mene, hvad de vil.

Men det gør det selvfølgelig svært når din kæreste ikke kan stå op imod ham, han bliver nødt til at finde sine nosser og mande sig op, ellers bliver livet totalt surt for jer. Og specielt skal han mande sig op og forklare, faderen om hvordan i vil have det INDEN den lille kommer..

Håber din jul bliver ok anyways