samantha1986 skriver:
Det er ikke nogen særlig fed blanding. I hvert fald ikke herhjemme. Først vil jeg undskylde for det galde jeg lukker ud, men er så træt af det her.
Sagen er den at kæresten er skilsmisse barn, og han går på skift mellem forældrene. Jeg kan godt lide mine svigerforældre (moren og hendes nye mand), men jeg er ikke særlig vild med kærestens far. Og grunden til jeg ikke kalder ham svigerfar er fordi vores forhold ikke er særlig godt, og jeg ville til tider ønske han ikke var en del af vores liv.
Lige ganske kort så er faren en der kan vil bestemme hvordan man lever, bor osv. Og vi har tidligere oplevet at han synes der var nogle ting i vores hjem der skulle laves om, og det sagde han hver gang han kom. Og jeg mener jo så at min kæreste burde sige noget til sin far, men det tør han ikke da faren har et temperament uden lige. Jeg har bare den holdning at når den lille kommer, og hvis han begynder at blande sig så siger jeg noget til ham, hvis ikke kæresten gør. Og så er jeg ligeglad med at det kommer til at gøre han ikke vil se mig. Han har i forvejen givet mig skyld for at han ikke føler sig velkommen hos os. Jeg vil gerne have folk giver besked inden de kommer, så man kan byde dem noget og hjemmet ser ordenligt ud. Det har kæresten fortalt ham, og han er aldrig kommet uanmeldt. Men det han nok er mest sur over og stadig bærer nag over er at jeg engang sagde nej til at han skulle sove hos os med en dame jeg ikke kendte. Og ja det er fem år siden og manden bærer stadig nag. Det blev så langt alligevel.
Indtil videre har vi holdt jul hver for sig og skal også gøre det i år. Næste år har vi den lille og der skulle kæresten være ved sin far. Men mine forældre sidder alene da min søster skal være ved hendes svigerforældre. Så jeg har sagt at hvert andet år sidder vi hos mine forældre. Det er ikke mit problem hans forældre er skilt, og derfor skal jeg ikke holde jul hvert 3. år hos mine. så han må skifte mellem de to. Kun fair i mine øjne. Først holdt kæresten på at han så holdt ved hans far. Det måtte han gerne for min skyld, jeg ville jo alligevel have den lille hos mig. Men han gik så med til det blev hos mine forældre.
Nu er det så i år der i stedet for skal skabes problemer. Han mener vi skal se hans far lillejuleaften, kæresten skal ikke holde jul med ham i år. Men juleaften er vi altid til fødselsdag hos min onkel, og så ville vi bagefter kører hjem til kærestens faster hvor faren også er, og derefter skiltes vi så. Jeg mener det er åndssvagt at skulle have faren ud lillejuleaften når vi ser ham juleaften, og hvis han virkelig gerne vil det, så synes jeg det er dumt at skulle op til hans faster juleaften. Vi tager jo heller ikke ud til hans moster de år han skal holde ved sin far. Men alt bliver gjort fordi det vil faren gerne have. Hvor jeg brækker mig. Nogen gange ville jeg ønske manden havde fået flere børn, elelr han ikke havde haft kontakt til min kæreste eller at man bare selv kunne vælge svigerforældre.
Flere gange har vi været ved at gå fra hinanden pga ham, og jeg har sagt til kæresten at hvis vi går fra hinanden så er jeg ikke i tvivl om hvem der bærer skylden.
Jeg har prøvet at være flink overfor faren, prøvet at sidde konstant i rummet når han er her, prøvet at snakke med ham osv, men jeg kan bare ikke sammen med ham. Og det eneste han snakker om er hans eks som han gik fra for 6 eller 7 år siden. Eller hun gik fra ham fordi han var et svin. Ved godt man ikke behøver at kunne lide alle mennesker, kan jeg heller ikke, men hold kæft hvor er det et problem når det bare ikke fungere med folk man ved man ikke kan slippe for. For kærestens skyld har jeg prøvet at være flink, men kan godt mærke jeg snart ikke orker mere. Når den lille kommer kan jeg bruge den lidt som undskyldning. Faren vil feks aldrig få lov til at være alene med den.
Undskyld alt det galde jeg lukkede ud. Havde lige brug for at komme af med det. Min familie kender jo alt til problemet. så det vil jo bare være gentagelse for dem.
Lyder akkurat som situationen hos os.
mand = skilsmissebarn
Dog gjorde jeg i starten det, at jeg gjorde klart, at det ikke blev hvert 3. år fra starten. Som du selv skriver, så skal det jo ikke gå udover dig og din kæreste, at hans forældre ikke kan være i samme rum, sådan havde jeg det og sådan blev det!
Har også dårlig kemi og vi har skændtes helt vildt. Nu har vi over en længere periode haft lagt ham på is, og sagt at vi ikke gad høre på hans ævl. Det har hjulpet og manden indfinder sig nu med, at det bliver efter vores og børnenes ønsker - sådan generelt, ellers kommer vi bare ikke.
tja kan kun sige, at juleaften er et helved alle rykker i os, men her er vi begyndt at sige NEJ, når vi føler for det og så kan de sige eller mene, hvad de vil.
Men det gør det selvfølgelig svært når din kæreste ikke kan stå op imod ham, han bliver nødt til at finde sine nosser og mande sig op, ellers bliver livet totalt surt for jer. Og specielt skal han mande sig op og forklare, faderen om hvordan i vil have det INDEN den lille kommer..
Håber din jul bliver ok anyways