Ak, jeg dårlige mor!

Madam Blå skriver:

Hånden på hjertet - jeg elsker min datter! Hun er helt igennem vidunderlig MEN! Jeg har så svært ved at lulle hende i søvn for tiden. Hun falder i søvn, og vågner så med et skrig 5-25 min senere. Har prøvet alt. Slynge, svøb, ligge på mig, gå og vugge, sidde i mørket - alt. Og det fortsætter bare. Aner ikke hvad der er galt, og må ærligt indrømme, at jeg sådan set ikke gider prøve mere. Intet virker..

Skal siges hun er et rigtig dejligt og nemt barn, så er sleet ikke vant til at hun er sådan.

Har det så skidt med, at jeg for anden dag i streg ender med at give hende til hendes far, og siger at jeg ikke gider mere.. Jeg er ikke træt, jeg er ikke udkørt, jeg er ikke sur, jeg gider bare ikke mere.. Stakkels barn!!! Tænk sig at have en mor, der ikke gider hende! Har det så dårligt, og aner ikke hvad jeg skal stille op

Piger, hvad skal jeg gøre? Hun fortjener jo en mor, der ikke bare giver hende videre, fordi hun ikke gider mere Er så bange for at hun ender med ikke at kunne lide mig pga det. Ved ikke mine levende råd... Har ikke lyst til at være alene med hende lige nu, for hun fortjener en, der ikke bare halvhjertet trøster hende når hun vågner for syvende gang.

Please ikke døm mig. Har det dårligt nok med det i forvejen

Hvor gammel er hun? & ammer du?  Da Sebastian var lidt over 1 mdr, var det på helt samme måde. Han skreg og skreg og skreg, intet hjalp.. Lægen sagde han havde kolik, men da SP kom dagen efter lægebesøg havde han ikke taget noget på, i to uger. Så det var fordi han faktisk skreg af sult. For når jeg begyndte at blive lidt træt, producerede jeg ikke mere mælk og han fik ikke noget når han suttede.
Men så begyndte vi at give ham en aftenflaske og så var der intet mere, der var helt nattero

Livas mor skriver:

Sådan har vi det da alle en gang imellem og det gør os da ikke til dårlige mødre.. Det er da kun godt at vi kan mærke vi ikke kan give os fuldt ud og derfor beder om hjælp.

Herhjemme har jeg bestemt også haft de perioder og der skal nok komme mange flere af dem.. Jeg får også altid dårlig smavittighed, og så kommer Liva på overnatning hos mormor eller farmor, så jeg kan få sovet, stresset ud og bare lige finde fodfæste igen!

Ja, alle har vel de perioder. Men puha de er hårde!

Overvejer også om vi ikke skulle få hende passet.. Vil så gerne have en aften/nat for os selv. Bare at slappe af og sove ud - uden at vågne til babygråd. Men hun er kun 6 uger i dag, så synes det er lidt tidligt... Men hvis det fortsætter sådan her, så ryger hun hjem til mormor på overnatning en dag i næste weekend!

Selvom hun er meget lille, så må det da være bedre, end at hendes mor er helt færdig, og ikke gider hende.

Madam Blå skriver:

Du har helt ret! Tænk at jeg ikke engang tænker ham som værende en lige så stor del af det her.. Skammer mig faktisk lidt lige nu. Selvfølgelig skal jeg kunne give hende fra mig- ligesom han altid gør. Ih altså, dumme Kristina hihi.

Tror grunden til at jeg får dårlig samvittighed er, at jeg synes at det synd for hende, at hendes egen mor ikke gider hende

Du skal nemlig kunne give hende fra dig, han er der jo af samme årsag

Men du er ikke den eneste med følelsen af nogen gange ikke at gide. Men som sagt, så er det bedre at du giver hende fra dig, end at du kører den for langt

annec skriver:

Hvor gammel er hun? & ammer du?  Da Sebastian var lidt over 1 mdr, var det på helt samme måde. Han skreg og skreg og skreg, intet hjalp.. Lægen sagde han havde kolik, men da SP kom dagen efter lægebesøg havde han ikke taget noget på, i to uger. Så det var fordi han faktisk skreg af sult. For når jeg begyndte at blive lidt træt, producerede jeg ikke mere mælk og han fik ikke noget når han suttede.
Men så begyndte vi at give ham en aftenflaske og så var der intet mere, der var helt nattero

Nej ammer ikke mere, da hun også kun tabte sig ved brystet. Hun var først over sin fødselsvægt da hun var ca 4 uger. Så har givet flaske i over to uger nu. Og hendes mave er ikke blevet hård, så det er heller ikke det, der plager hende..

Tror bare hun er overstimuleret og overtræt..

Men nu sover hun!   Lad os håbe, at hun bliver ved et par timer endnu i hvert fald

LunaLykke skriver:

Du skal nemlig kunne give hende fra dig, han er der jo af samme årsag

Men du er ikke den eneste med følelsen af nogen gange ikke at gide. Men som sagt, så er det bedre at du giver hende fra dig, end at du kører den for langt

Det er han nemlig Og han vil heldigvis rigtig gerne hjælpe til.

Ja, det må være bedre for alle parter at jeg får lov til at ikke gide i en stund, så jeg kan få ladet batteriet lidt op igen

Madam Blå skriver:

Ja, alle har vel de perioder. Men puha de er hårde!

Overvejer også om vi ikke skulle få hende passet.. Vil så gerne have en aften/nat for os selv. Bare at slappe af og sove ud - uden at vågne til babygråd. Men hun er kun 6 uger i dag, så synes det er lidt tidligt... Men hvis det fortsætter sådan her, så ryger hun hjem til mormor på overnatning en dag i næste weekend!

Selvom hun er meget lille, så må det da være bedre, end at hendes mor er helt færdig, og ikke gider hende.

Liva blev passet ude første gang da hun var 2½ måned.. Hun havde kolik og vi var bare fuldstændig udkørt og grædefærdige herhjemme. Derfor kom hun ned til mormor og bedstefar til en overnatning, og selv om det var HELT vildt hårdt, så fortrød jeg det virkelig ikke.. Jeg stoler jo hundrede procent på min mor!

Tror egentlig også at Liva sover hos enten mormor eller farmor, hvis ikke en nat om måneden, så hver anden måned. De spørger som regel selv efter hende, og at hun ser dem jævnligt, gør bare at hun har et meget stærkt og vigtigt bånd til dem, som jeg savnede hos mine bedsteforældre da jeg var barn.

Livas mor skriver:

Liva blev passet ude første gang da hun var 2½ måned.. Hun havde kolik og vi var bare fuldstændig udkørt og grædefærdige herhjemme. Derfor kom hun ned til mormor og bedstefar til en overnatning, og selv om det var HELT vildt hårdt, så fortrød jeg det virkelig ikke.. Jeg stoler jo hundrede procent på min mor!

Tror egentlig også at Liva sover hos enten mormor eller farmor, hvis ikke en nat om måneden, så hver anden måned. De spørger som regel selv efter hende, og at hun ser dem jævnligt, gør bare at hun har et meget stærkt og vigtigt bånd til dem, som jeg savnede hos mine bedsteforældre da jeg var barn.

Det må have været hårdt! Kan godt forstå, at i fik hende passet.

Min pige har ikke kolik eller noget som helst. Jeg er bare inde i en dårlig periode.. Tror jeg efter en rigtig dårlig graviditet snart trænger til at føle mig som mig, bare for en stund.

Men nu må vi se, håber snart at det vender

Heldigvis stoler jeg også på min mor, og hun har set lillepigen ret så ofte. Og ønsker også at de skal få et tæt forhold, så regner også med at hun kommer på overnatning engang i mellem når hun bliver lidt større

Madam Blå skriver:

Hånden på hjertet - jeg elsker min datter! Hun er helt igennem vidunderlig MEN! Jeg har så svært ved at lulle hende i søvn for tiden. Hun falder i søvn, og vågner så med et skrig 5-25 min senere. Har prøvet alt. Slynge, svøb, ligge på mig, gå og vugge, sidde i mørket - alt. Og det fortsætter bare. Aner ikke hvad der er galt, og må ærligt indrømme, at jeg sådan set ikke gider prøve mere. Intet virker..

Skal siges hun er et rigtig dejligt og nemt barn, så er sleet ikke vant til at hun er sådan.

Har det så skidt med, at jeg for anden dag i streg ender med at give hende til hendes far, og siger at jeg ikke gider mere.. Jeg er ikke træt, jeg er ikke udkørt, jeg er ikke sur, jeg gider bare ikke mere.. Stakkels barn!!! Tænk sig at have en mor, der ikke gider hende! Har det så dårligt, og aner ikke hvad jeg skal stille op

Piger, hvad skal jeg gøre? Hun fortjener jo en mor, der ikke bare giver hende videre, fordi hun ikke gider mere Er så bange for at hun ender med ikke at kunne lide mig pga det. Ved ikke mine levende råd... Har ikke lyst til at være alene med hende lige nu, for hun fortjener en, der ikke bare halvhjertet trøster hende når hun vågner for syvende gang.

Please ikke døm mig. Har det dårligt nok med det i forvejen

Du er langt fra alene. Min søn er også inde i en periode med problemfyldt søvn, og tror ikke det handler om man ik gider sit barn. MEn at man har en grænse. Selvom du ikke er sur, kan det måske et sted handle om frustration eller man bare ikke orker mere. Du har jo gjort en masse for din datter, og for mig selv er min grænse kortere end andre dage, og Hvor man bare får nok af bleer, hjemmets 4 vægge og et barn som ikke sover.
Har du evt været ved lægen og få tjekket hendes ører, musik kan også berolige nogle børn, enten man selv synger eller sætter en cd på, med noget roligt musik.

Kæmpe kram. Og du er bestemt ikke en dårlig mor

Madam Blå skriver:

Hånden på hjertet - jeg elsker min datter! Hun er helt igennem vidunderlig MEN! Jeg har så svært ved at lulle hende i søvn for tiden. Hun falder i søvn, og vågner så med et skrig 5-25 min senere. Har prøvet alt. Slynge, svøb, ligge på mig, gå og vugge, sidde i mørket - alt. Og det fortsætter bare. Aner ikke hvad der er galt, og må ærligt indrømme, at jeg sådan set ikke gider prøve mere. Intet virker..

Skal siges hun er et rigtig dejligt og nemt barn, så er sleet ikke vant til at hun er sådan.

Har det så skidt med, at jeg for anden dag i streg ender med at give hende til hendes far, og siger at jeg ikke gider mere.. Jeg er ikke træt, jeg er ikke udkørt, jeg er ikke sur, jeg gider bare ikke mere.. Stakkels barn!!! Tænk sig at have en mor, der ikke gider hende! Har det så dårligt, og aner ikke hvad jeg skal stille op

Piger, hvad skal jeg gøre? Hun fortjener jo en mor, der ikke bare giver hende videre, fordi hun ikke gider mere Er så bange for at hun ender med ikke at kunne lide mig pga det. Ved ikke mine levende råd... Har ikke lyst til at være alene med hende lige nu, for hun fortjener en, der ikke bare halvhjertet trøster hende når hun vågner for syvende gang.

Please ikke døm mig. Har det dårligt nok med det i forvejen

Sådan er børn noglegange, og du må sige til dig selv, at det er ok at hun er ked af det, prøv at have hende oppe ved dig på brystet, og lad hende græde lidt, og være hysterisk. Din uro gør hendes uro værre, og nogle gange nytter alle de ting ikke, og man kan blive ved i timevis uden det stopper, derfor giv dig selv lov til at lade hende være ked af det, og ved at du er rolig, gør du også hende mere rolig.

Madam Blå skriver:

Hånden på hjertet - jeg elsker min datter! Hun er helt igennem vidunderlig MEN! Jeg har så svært ved at lulle hende i søvn for tiden. Hun falder i søvn, og vågner så med et skrig 5-25 min senere. Har prøvet alt. Slynge, svøb, ligge på mig, gå og vugge, sidde i mørket - alt. Og det fortsætter bare. Aner ikke hvad der er galt, og må ærligt indrømme, at jeg sådan set ikke gider prøve mere. Intet virker..

Skal siges hun er et rigtig dejligt og nemt barn, så er sleet ikke vant til at hun er sådan.

Har det så skidt med, at jeg for anden dag i streg ender med at give hende til hendes far, og siger at jeg ikke gider mere.. Jeg er ikke træt, jeg er ikke udkørt, jeg er ikke sur, jeg gider bare ikke mere.. Stakkels barn!!! Tænk sig at have en mor, der ikke gider hende! Har det så dårligt, og aner ikke hvad jeg skal stille op

Piger, hvad skal jeg gøre? Hun fortjener jo en mor, der ikke bare giver hende videre, fordi hun ikke gider mere Er så bange for at hun ender med ikke at kunne lide mig pga det. Ved ikke mine levende råd... Har ikke lyst til at være alene med hende lige nu, for hun fortjener en, der ikke bare halvhjertet trøster hende når hun vågner for syvende gang.

Please ikke døm mig. Har det dårligt nok med det i forvejen

Åhhh søde du. Du skal ikke have dårlig samvittighed. Vi har alle været der og mange af os kan nok nikke genkendende til at vi også strækker den så langt nogen gange at man har lyst til at kaste barnet ind i væggen bare af frustration over barnet ikke vil sove. Hvor først man aflevere til far der. Og det er jo ikke godt. Det er meget bedre at gøre som du gør. At sige din tur inden du når ud hvor du bliver irriteret, sur osv.

Og det er altså helt normalt. Det er ikke altid en dans på roser at have børn. Isabella er også super nem men når hun bliver hys og træls er min lunte heller ikke lang. Men tror desværre at os med " nemme" børn har en kortere lunte end dem med børn der er lidt " vanskelige"

Op med humøret dit barn hader dig ikke tvært imod gør du både hende og dig selv en tjeneste. Fordi du ikke bliver sur på hende. For det kan gøre det heleendnu værre.

Og det er også godt at far er der til at hjælpe det er jo også derfor man er to om det. Man skal hjælpe hinanden.

Og jeg er ret sikker på du er der på andre måder hvor farmand ikke dur.


Et lille knus herfra..