Overreagerer jeg??

Anonym skriver:

Ja, jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte. Kan starte med at sige at jeg elsker min kæreste meget højt, er er super glad for at han er faren til mit barn

MEN MEN MEN her de sidste par uger har jeg virkelig været irriteret og ked af det.. Føler mig meget misforstået af ham hver gang jeg fortæller noget eller siger min mening om et eller andet. Føler han vrisser af mig eller gør grin med mig. Nogle gange bliver han fornærmet og føler at jeg angriber ham, hvilket overhovedet ikke var min intention! 

Ved ikke hvad jeg skal gøre... Et lille eksempel på min frustration. I går aftes kom min kæreste hjem fra job. Jeg har i en time prøvet at berolige vores søn (som er 2 måneder) har badet ham i dejligt varmt bad og er i gang med at prøve at putte ham (kl. er ca. 22). Min kæreste spørger om han skal prøve at putte, og jeg siger ja det må du da gerne glad for at han vil prøve, da jeg ellers altid putter...

MEN han tager vores søn med ind i stuen, som er lidt imod min plan med at få vores søn til at blive vant til at det er mørkt og aften og dermed puttetid (inde på værelset!) og det fortæller jeg min kæreste, meget stille og roligt. Pludselig græder vores søn, og min kæreste sidder bare og stirrer ud i luften uden at gøre noget, det ligner han blev ekstremt fornærmet over min plan.. Jeg bliver faktisk lidt rasende, tager min søn og går tilbage til værelset og trøster og putter.....

Ja, jeg ved ikke om jeg overreagere, men dette er bare ét ud af mange tilfælde hvor jeg føler min kæreste er meget nærtagende, og hvor jeg tænker at jeg da ligeså godt kunne være alene-mor vil helst ikke ha det sådan.....

Ved ikke lige hvad jeg ville med det... Har i prøvet noget lign.? Og hvad synes i jeg skal gøre?

(skal lige siges at jeg har prøvet at konfrontere ham - men fik ikke noget ud af det... bliver så ked, for jeg ved at vores søn kan mærke den stemning der er i huset for tiden.. Øv altså...)

jeg må indrømme at jeg synes du overreagerer en del.. manden er lige kommet hjem fra arbejde, spørg pænt om han skal putte og have lidt tid alene med sin søn.. og det bliver du sur over?

jeg kan da godt forstå hvis han tænker sit nogen gange, for ja self skal jeres barn sove, men om det tager en halv time mere end du plejer at tage om det, er det ikke lidt underordnet?

jydeinden skriver:

jeg må indrømme at jeg synes du overreagerer en del.. manden er lige kommet hjem fra arbejde, spørg pænt om han skal putte og have lidt tid alene med sin søn.. og det bliver du sur over?

jeg kan da godt forstå hvis han tænker sit nogen gange, for ja self skal jeres barn sove, men om det tager en halv time mere end du plejer at tage om det, er det ikke lidt underordnet?

Jeg bad ikke om at blive angrebet af nogen herinde. Og faktisk var det bare et lille tilfælde af hvad der sker nogle gange..

Jeg er ikke typen der bare bliver 'sur'. Faktisk har jeg været sur på min kæreste én enkelt gang i vores forhold på 3 år, udover det er jeg måske blevet ked af det, eller skuffet. Men decideret sur/rasende er sket en gang.

Da jeg skrev dette indlæg var jeg bare frustreret og vidste ikke hvad jeg skulle stille op. De sidste uger har min kæreste og jeg bare misforstået hinanden, og måske havde jeg bare brug for at sige det til nogen, for jeg er en følsom person der tager tingene meget ind til mig. Det er selvfølgelig noget jeg arbejder med.

Ja han var lige kommet fra arbejde, og han får også alt den alene tid med sin søn som han ønsker, jeg sagde bare stille og roligt hvordan jeg plejede at gøre - ikke at han skulle gøre det samme. Men han tog det som et angreb. Blev ikke sur over han tog ham med ind i stuen..

Nå, men fik da din ærlige mening, og jeg kan godt forstå du skriver det sådan, da du jo ikke kender til min situation og vores liv. Havde bare brug for at komme ud med noget luft, men du behøver da ikke at 'skælde' mig ud.. 

Maja84 skriver:

Jeg tror i skal enten blive enige om hvordan i gør det, eller enige om av respektere at hinandens måder er forskellige.
Jam godt forstå hvis din kæreste blev irriteret. Set fra hans synspunkt prøvede han at hjælpe, og med det samme blev han nedtrumfet, som om det ikke var godt nok. Jeg kan sagtens forstå dig, men børn lærer hurtigt at der er forskel på mor og far :-)

Ja, og efter jeg har sovet på det, kan jeg også godt se det fra hans synspunkt.

Jeg blev bare sur over at han ingenting gjorde da vores søn lå og skreg og græd.. Han var sur på mig resten af aftenen og lidt af dagen bagefter, og der synes jeg måske han burde sige til mig hvad der trykkede ham, i stedet for at lade mig gætte.. Nå, men anyways så har vi snakket om det nu, alt er fint igen...

Men tak for rådet,

dola skriver:

Jeg synes at helt små børn har brug for helt faste rammer hvad angår rytme(dags rytme og sove rytme) og regelmæssighed. Synes måske i skal have aftalt de rammer, fx at barnet skal sove på sit værelse om aftenen.. Hvordan han så vil putte er lidt op til ham, det samme gælder når manden skal give tøj på, griner nogen gange ender det ud i nogle sjove resultater. Men de skal jo også have lov at gøre det på deres måde.

Men det betyder i min verden at man aftaler nogel rammer på forhånd, det gør vi herhjemme. Så vi følger samme rutine men stadig får hver vores måde at putte. Tvivler på at min kæreste vil synge godnat sang, så finder han sikkert bare på noget andet.. Griner..

Synes måske du overreagere en lille smule, men forstår dig godt, hans surhed skal jo ikke gå ud over ungen, det er da for barnligt!!!

Tak for dit svar, og ja jeg må acceptere hans måde at gøre det på. Og du har ret - mændene gør nogle gange tingene på nogen sjove måder 

Jeg lader ham også gøre det på hans måde, og det var første aften han skulle putte vores søn, så jeg ville bare fortælle ham hvordan jeg gør det. Men men, alt er på plads igen herhjemme - vi har fået snakket

Anonym skriver:

Jeg bad ikke om at blive angrebet af nogen herinde. Og faktisk var det bare et lille tilfælde af hvad der sker nogle gange..

Jeg er ikke typen der bare bliver 'sur'. Faktisk har jeg været sur på min kæreste én enkelt gang i vores forhold på 3 år, udover det er jeg måske blevet ked af det, eller skuffet. Men decideret sur/rasende er sket en gang.

Da jeg skrev dette indlæg var jeg bare frustreret og vidste ikke hvad jeg skulle stille op. De sidste uger har min kæreste og jeg bare misforstået hinanden, og måske havde jeg bare brug for at sige det til nogen, for jeg er en følsom person der tager tingene meget ind til mig. Det er selvfølgelig noget jeg arbejder med.

Ja han var lige kommet fra arbejde, og han får også alt den alene tid med sin søn som han ønsker, jeg sagde bare stille og roligt hvordan jeg plejede at gøre - ikke at han skulle gøre det samme. Men han tog det som et angreb. Blev ikke sur over han tog ham med ind i stuen..

Nå, men fik da din ærlige mening, og jeg kan godt forstå du skriver det sådan, da du jo ikke kender til min situation og vores liv. Havde bare brug for at komme ud med noget luft, men du behøver da ikke at 'skælde' mig ud.. 

synes nu ikke jeg skælder ud.. jeg pointere at jeg ja jeg synes du overreagerede ( dit spørgsmål) og at jeg godt kan forstå set fra hans side af at han bliver sur og frusteret over at blive rettet på når han gør tingene på sin måde og du tingene på din måde.. nogen gange vil jeg mene man skal vælge sine kampe med omhu, og så længe barnet ikke tager skade så sker der vel næppe noget ved at han sidder med jeres søn lidt.

og nej jeg kender hverken dig eller din familie, men derfor kan jeg vel godt udtrykke min mening sådan som jeg ser det

Anonym skriver:

Tak for dit svar, og ja jeg må acceptere hans måde at gøre det på. Og du har ret - mændene gør nogle gange tingene på nogen sjove måder 

Jeg lader ham også gøre det på hans måde, og det var første aften han skulle putte vores søn, så jeg ville bare fortælle ham hvordan jeg gør det. Men men, alt er på plads igen herhjemme - vi har fået snakket

Det er jeg glad for at høre, han vil jo sikkert oggså bare gerne vise han kan være en  god far...!!

Pøj pøj..!

jydeinden skriver:

synes nu ikke jeg skælder ud.. jeg pointere at jeg ja jeg synes du overreagerede ( dit spørgsmål) og at jeg godt kan forstå set fra hans side af at han bliver sur og frusteret over at blive rettet på når han gør tingene på sin måde og du tingene på din måde.. nogen gange vil jeg mene man skal vælge sine kampe med omhu, og så længe barnet ikke tager skade så sker der vel næppe noget ved at han sidder med jeres søn lidt.

og nej jeg kender hverken dig eller din familie, men derfor kan jeg vel godt udtrykke min mening sådan som jeg ser det

Nej det sker der ikke noget ved. Og kan godt forstå han vil sidde med ham når nu han lige er kommet fra job. Havde bare prøvet at putte vores dreng i over en time, og han var i forvejen lidt pylret, så var bare nervøs for at han ville blive forvirret over hvad han 'skulle' - være vågen eller sove. Også var jeg måske også selv lidt træt.. Nå, men det er også fint du siger din mening, og accepterer den også